Landmand: Benchmark fremhæver mine huller

Det sidste par år har Henrik Boel Olsen fået lavet en benchmark ud fra tallene i årsrapporten. Med benchmarken i hånden kan han sammenligne sin virksomhed med andre, lignende virksomheder over hele landet, og det giver et solidt indblik i, hvor det går godt, og hvor der er potentiale til forbedringer.

-Det er helt klart værd at få lavet en benchmark og bruge den, det er ikke bare et popsmart værktøj. Det giver faktisk mulighed for at se helheden i virksomheden og skabe forbedringer. Benchmarken er et værktøj til at vise, hvor man kan gøre det endnu bedre næste gang, fortæller Henrik Boel Olsen, der driver 60 hektar med blandt andet græsfrø.

Intet venstrehåndsarbejde

-Jeg gider ikke drive noget som venstrehåndsarbejde, hvor vi ikke lige får sået til tiden eller høstet til tiden. Skal jeg drive landbrug, så skal jeg gøre det ordentligt, ellers holder jeg op, siger Henrik og siger endvidere:

-Benchmarken er med til at vise, om jeg gør det godt nok. Jeg bruger tid på tallene, analyserer på det – det er en virksomhed, og der skal tjenes penge.

Henrik Boel Olsen arbejder til daglig i forsikringsbranchen og dyrker 60 ha, men hans tilgang til det at drive landbrug er den samme, som hvis han drev 300 hektar: det er en forretning, og den skal give overskud.

De samme overvejelser som en større bedrift

Med sine 60 ha hører Henrik Boels Olsens ejendom ikke til blandt de største, men han går altid efter at optimere driften:

-5000 kr. pr. ha er 5000 kr. pr. ha. uanset hvor de kommer fra 200 ha eller 60 ha. Når man er lille kan man godt være tilbøjelig til at sige ”skidt med det” hvis man ikke lige får hentet alle pengene ind. Men i den sidste ende er det jo stadig 5000 kr. og det betyder noget – også i den lille virksomhed og jeg gider ikke rode med et, hvis jeg ikke tjener penge.

Banken har spurgt Henrik Boel Olsen om hans forpagtninger kan betale sig, og her viser benchmarken tydeligt, at han ligger i den gode ende.

Benchmark peger på forbedringer

Hvert år sætter Henrik et nyt mål for økonomien pr. ha., og han går målrettet efter et dækningsbidrag på 10.000 kr. – godt hjulpet af græsfrøproduktionen. Tallene fra benchmarken er med til at vise, hvor der er forbedringspotentialer:

-Man skal ikke bare få lavet en benchmark for at kunne vifte med et stykke papir. Man skal gøre det for at have et værktøj, der kan fremhæve hullerne og mulighederne for forbedringer. Man kan fremhæve de områder, hvor det går godt, men også de områder hvor det er gået galt. Man kan altid lærer af sine fejl, og bruge benchmarken til at finde ud af, om de beslutninger man har truffet i år har været rigtige. Fik jeg købt gødning på det rigtige tidspunkt? Eller solgt min maltbyg på det rigtige tidspunkt? Fortæller Henrik Boel Olsen om den måde han bruger tallene fra benchmarken.