skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000

Er du den leder og det faglige fyrtårn, der kan udvikle økologirådgivningen i Østdanmark til landets bedste?

Så er VKST din nye arbejdsplads!

VKST søger en ambitiøs, faglig stærk og inkluderende leder, der vil være med til at drive og udvikle økologirådgivningen mod målet om at VKST skal have landets bedste økologirådgivning med fokus på planteavl.

Afdelingen består af 10 dygtige og dybt engagerede medarbejdere, der rådgiver kunder primært på Sjælland, Lolland Falster og Fyn. Afdelingen er placeret i Sorø.

Som leder af økologirådgivningen får du ansvaret for personale og udvikling af rådgivningen samtidig med, at du har din egen kundeportefølje. Tiden mellem ledelsesopgaver og rådgivning af egne kunder fordeler sig 50/50, dog med variationer over året.

Du bliver en del af ledelsesteamet i planteavlsrådgivningen, der består af tre andre afdelingsledere og planteavlschefen. Ledelsesteamet sparrer med hinanden om faglig udvikling, ledelse og drift.

 

Vi tilbyder:

  • En stilling, hvor du selv har mulighed for at præge dagsordenen og sætte retningen
  • En stilling, hvor du kan udvikle dig som leder
  • Et lederjob i en solid virksomhed med stærke kunderelationer
  • En plads i en afdeling, hvor de sociale relationer, det gode humør og fagligheden er bærende
  • Et spændende og udfordrende job i en virksomhed, hvor der er kort fra tanke til handling

I VKST vil du opleve kolleger med høj faglighed, og du får et stærkt bagland med ca. 280 dygtige kolleger fordelt på kontorer i Nykøbing F. og Sorø.

Vi har kantineordning, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider samt gode sociale tiltag.

Vi forventer, at du:

  • Brænder for økologien og rådgivning
  • Har en solid økologisk plantefaglig viden
  • Kan skabe forandringer gennem mennesker – både medarbejder og kunder
  • Er et fagligt fyrtårn med lederpotentiale – ledelseserfaring er ikke det afgørende
  • Favner kundernes forskellighed og evner at sætte den enkelte kundes behov i centrum
  • Tænker kommercielt og evner at skabe samarbejder med andre både i og uden for organisationen

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte planteavlschef Jens Ole Pedersen på tlf. 4011 5856 eller jop@vkst.dk eller adm. direktør Mads Birk Kristoffersen på tlf. 5786 5010 eller mbk@vkst.dk.

Er du klar til et udfordrende og spændende job så søg stillingen her. Vi forbeholder os ret til løbende at indkalde kandidater til samtale, da vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er den 28. juni 2021.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV