Elev/medarbejder til slagtegrise samt delvis markbrug på Østbornholm
Vores virksomhed, Ellesgård, omfatter markbrug med 780 ha korn og græsfrø, samt 60 ha skov. Derudover har vi 630 søer og producerer ca. 24.000 stk. slagtegrise. Vi leverer 1.800 tons halm til varmeværk.
Vi er et ungt team på syv medarbejdere plus ejer. Vi driver en virksomhed, der sætter fokus på godt samarbejde og gode arbejdsforhold, med mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi værdsætter åbenhed og ærlighed i dagligdagen.
Lyst og vilje til udvikling
Vi søger en elev eller medarbejder, med lidt erfaring med pasning af grise, som samtidig har lysten og viljen til at udvikle sig fagligt og personligt. Du skal være ærlig, ansvarlig og mødestabil, samt være positiv og engageret i din egen uddannelse. Derved opnår vi sammen at give dig den bedste uddannelse.
Dine opgaver vil primært være at deltage i den daglige pasning af slagtegrise samt deltage i markbruget. Der vil være lidt skovarbejde uden for marksæsonen. Vi kan tilpasse jobbet til dine ønsker, inden for de muligheder vi kan tilbyde på Ellesgård, dog må påregnes ca. halvdelen af arbejdstiden i slagtestalden. Der vil også være opgaver med almindeligt vedligehold af maskiner, samt staldinventar.
Du skal som minimum have kørekort til traktor.
Vi tilbyder
- En alsidig arbejdsplads
- Et job med ordnede ansættelsesforhold
- Funktionelle stalde
- Vaskerobot
- Deltagelse i Erfa gruppe
- En nyere maskinpark
- En arbejdsuge på 37 timer
Vi hjælper gerne med at finde bolig i nærheden.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Jacob Svendsen på tlf. 2146 8439.
Ansøgning:
Sendes på mail til js@ellesagro.dk senest den 1. december 2024.
Der vil blive afholdt samtaler løbende, så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt.
Jobstart: 1. januar 2025 eller efter aftale.