Skarp debitorbogholder til team med holdånd og udviklingsmuligheder i top

Vil du være medansvarlig for alle led i debitorstyringen med flere forskellige virksomhedsstrukturer – og i en afdeling med let til latter og højt til loftet? Vi søger lige nu en ny, smilende kollega til vores interne økonomiafdeling, hvis primære opgave er at håndtere og servicere vores kunder og kolleger.

VKST er et større rådgivningsselskab med tilhørende mindre virksomheder, som alle håndteres fra vores fælles administration. Debitorkontoret er en del af denne administration.  Her får du mulighed for at mærke pulsen midt i organisationen, og samtidig beskæftige dig med flere forskellige virksomheder i hverdagen.

Om stillingen:

Administrationen består i dag af 7 medarbejdere, som uformelt er inddelt i mindre teams efter opgave. Sammen med dine kolleger i debitor bliver du involveret i alle led i debitorstyringen.

Dine opgaver vil primært bestå af: 

  • Oprettelse af kunder samt administration af kundeaftaler
  • Opfølgning på fastprisaftaler
  • Telefonkontakt til kunder
  • Fakturering
  • Deltage i udviklingsopgaver – hvis interessen er til dette
  • Backup på medlemsdele
  • Ind- og udlæse Leverandørservice og Betalingsservice
  • Mailboks-administration og besvarelser

Herudover skal du være backup på visse arbejdsopgaver i afdelingen, ligesom der vil være backup for dig.

Du bliver en del af et team kendetegnet ved stærk holdånd, og at vi aktivt griber muligheder for udvikling, både som team og individer. Du mærker hurtigt, at der er kort vej fra idé til handling, hvilket gør os i stand til at agere hurtigt på gode initiativer.

Om dig:

Som person er du åben, ligefrem og nysgerrig på nyt – uanset om det gælder systemer, processer, eller noget tredje, så ser du muligheder i forandringer. Du trives i et job med mange kasketter og kontaktflader, både internt og kundevendt, dog altid med bogholderiet som fast omdrejningspunkt. 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling i en mellemstor virksomhed. Du er hjemmevant i opgaverne i et debitorbogholderi, og så har du en forkærlighed for at møde kunder med et smil og god service. 

Du har formentlig erfaring med flere forskellige ERP-systemer. Kender du til Navision eller BC har du et forspring, men det er ikke krav for at kunne bestride stillingen.

Med andre ord forventer vi, at:

  • Du er regnskabsuddannet/har flere års regnskabserfaring, samt har erfaring med debitorer
  • Du har flair for IT og kan lide at arbejde i Excel  
  • Du er en holdspiller og trives i samarbejde på tværs
  • Du er humørfyldt og bidrager til den gode stemning i hverdagen
  • Du er serviceorienteret og kan lide at kommunikere på flere niveauer

VKST som arbejdsplads

Vi kan tilbyde dig et job i en spændende virksomhed, hvor du i Intern Økonomi altid kan mærke pulsen i organisationen. Du får ansvar for egne opgaver og vil opleve, at der ikke er langt fra ord til handling, hvis du har en god ide til optimering eller nytænkning.

Vi tilbyder en plads i et dynamisk team, hvor du vil opleve et stærkt sammenhold. Vi har et engageret og aktivt socialt miljø, hvor det faglige og det sociale vægtes højt. Vi holder f.eks. fælles morgenmad i afdelingen en til to gange om ugen.

I dit team såvel som i hele virksomheden vil du opleve kolleger, der alle vægter faglighed højt. Du får et stærkt bagland med ca. 300 dygtige kollegaer fordelt på kontorer i Nykøbing F., Vejle, Aakirkeby, Holeby, Ringsted samt Sorø.

Vi har kantineordning, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider samt gode sociale tiltag, bl.a. i form af en velfungerende personaleforening, månedlig fredagsbar og motionsrum.

Hos VKST er det vigtigt, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvorfor vi prioriterer en arbejdsuge inden for normal arbejdstid.

Ansøgning

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mikael Blom på tlf. 5786 5025 eller skriv til mibl@vkst.dk

Vi afholder løbende samtaler, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Så er du klar til et udfordrende job i en spændende virksomhed, så søg stillingen med det samme.


Se vores video om VKST som arbejdsplads, og bliv klogere på, hvorfor det er en god ide at blive en del af VKST.

Læs mere om karriere i VKST

Du kan læse meget mere om VKST som arbejdsplads i siderne herunder:

Personalegoder

Mød medarbejderne

Kunderelationer

Faglighed og udvikling

Work/life balance

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.