skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000

Økologi er i rivende udvikling, og som økologikonsulent i VKST får du mulighed for at være med helt fremme. Du bliver en del af et af landets mest erfarne og engagerede team af økologikonsulenter.

Vores faglighed er stor, og vi udvikler, formidler og rådgiver om bæredygtig, økologisk produktion på et højt niveau.

Vi har et tæt samspil med vores kunder, og vi forventer, at du kan bidrage med faglighed, gode samarbejdsevner og lysten til at rådgive vores dygtige og ambitiøse kunder.

Afdelingen er specialiseret inden for økologisk planteavl, grovfoderproduktion, naturpleje, klima og bæredygtighed. Vi har kunder overalt på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm samt på Fyn og i Jylland. Du får din egen kundeportefølje men også masser af faglig sparring og back up fra resten af teamet i afdelingen.

Vi forventer, at du:

  • Brænder for økologi
  • Har en uddannelse som agronom, jordbrugsteknolog eller lignende
  • Kan omsætte din faglige viden til konkret rådgivning med udgangspunkt i den enkelte kunde
  • Motiveres af at rådgive kunder og brænder for at hjælpe dem med at lykkedes i deres produktion
  • Er god til at samarbejde med andre, er fleksibel og fx kan deltage i arrangementer uden for normal arbejdstid – til gengæld går fleksibiliteten begge veje

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til et af følgende områder: grøntsager, frugt, husdyr eller skovlandbrug.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, hvor du skal rådgive og sikre den enkelte kunde en god og gennemarbejdet planlægning af markdriften samt rådgive om regler og tilskud
  • Et job, hvor du skal medvirke til at skabe et stærkt, fagligt økologi-netværk for kunden
  • En stilling, hvor der er stor grad af frihed, men også en forventning om, at du bidrager til at udvikle dit job
  • Et job, hvor du bliver en del af et stærk team, der kan lide at være sammen og som løfter i flok

Virksomhedsprofil

Økologirådgivningen er en selvstændig afdeling i VKST med en administrativ koordinator og 9 økologikonsulenter med hver deres speciale. Vi sætter professionalisme og faglighed højt med fokus på løbende at udvikle rådgivningen til de økologiske bedrifter.

Økologiafdelingen samarbejder med specialister fra hele VKST, så vi sammen kan tilbyde kunderne den bedste samlede pakke af høj faglig viden og professionel rådgivning.

I VKST vil du opleve kollegaer med høj faglighed, og du får et stærkt bagland med ca. 280 dygtige kollegaer fordelt på kontorer i Nykøbing F og Sorø. Økologiafdelingen arbejder i et fælleskontor, der er beliggende i Sorø.

Vi har kantineordning, sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider samt gode sociale tiltag.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte planteavlschef Jens Ole Pedersen på tlf. 4011 5856 eller jop@vkst.dk.

Er du klar til et udfordrende og spændende job, så søg stillingen her. Ansøgning samt kopier af eksamensbeviser og andre relevante bilag skal være os i hænde senest den 20. september 2021. Vi afholder samtaler i uge 39 og 40.

Ansøgningsfristen er den 20. september 2021.

Se vores video om VKST, hvor HR Partner Jannie Montana Markussen fortæller om VKST som arbejdsplads, og bliv klogere på, hvorfor det er en god ide at blive en del af VKST.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV