skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000

VKST søger en ambitiøs skatterådgiver, der kan skabe værdi for vores kunder

Har du erfaring inden for skatteområdet, er udadvendt og brænder du for at rådgive kunder? Så er du VKST’s nye skatterådgiver til vores rådgivningshus i Nykøbing.

Om stillingen

I skatteafdelingen får du en afvekslende hverdag, hvor dine kompetencer vil blive sat i spil over for vores landmænd og andre erhvervskunder. Du bliver en del af det hold af rådgivere, der er helt tæt på kunderne i skattespørgsmål, og du er både ude hos kunden og til kundemøder på kontoret – men uanset hvor du er, så er det kunden, der er i fokus.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Rådgivning og vejledning inden for skatteplanlægning, regnskabsmæssige forhold og optimering af indtjening
  • Bistå kunder og kollegaer i skattesager og ved fx generationsskifte
  • Være bindeled til myndigheder
  • Løbende opdatering og ajourføring i henhold til ny lovgivning

Du får en selvstændig rolle med ansvar for egen kundeportefølje af både små og mellemstore virksomheder, og du er den centrale økonomirådgiver for kunden og kan fungere som kundens indgang til forretningsområdet Regnskab, Skat og Jura.

Vi forventer, at du:

  • Har minimum tre års erfaring som rådgiver eller revisor
  • Har en relevant juridisk eller økonomisk uddannelse, minimum på bachelorniveau
  • Har en stor økonomisk forståelse og erfaring med skatteområdet, herunder personbeskatning
  • Er fagligt stærk og altid nysgerrig på at udvide din viden
  • Er en dygtig rådgiver, der både kan lytte og formidle

Som person er du:

  • Udadvendt og imødekommende over for både kunder og kollegaer
  • Service- og løsningsorienteret – og du brænder for at levere god rådgivning
  • En holdspiller, der har et smittende humør, og som ønsker at bidrage til den fælles indsats og trivsel
  • Ansvarsbevidst og struktureret, og du kan holde hovedet koldt – også når der er travlt
Bogføring og moms hos VKST

Hos VKST får du

Hos VKST får du mulighed for at fortsætte og udvikle din karriere som skatterådgiver i en af landets største virksomheder inden for landbrugsrådgivning. Du bliver en helt central rådgiver for de kunder, du får tilknyttet, og samtidig skal du være med til at opbygge en helt ny skatteafdeling, der har et erklæret mål om at være landets førende inden for landbrug.

Du bliver en del af en skatteafdeling med både rådgivere og specialister, hvor samarbejde, et højt kompetenceniveau og et godt kollegialt fællesskab er nøgleord. Vi er i øjeblikket 8 i afdelingen, men vi forventer, at der løbende kommer nye, skarpe rådgivere og specialister til afdelingen.

VKST som arbejdsplads

I VKST vil du opleve kolleger med høj faglighed, og du får et stærkt bagland med ca. 280 dygtige kolleger fordelt på kontorer i Nykøbing F. og Sorø, heraf er de 100 tilknyttet forretningsområdet Regnskab, Skat og Jura.

Vi har sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider og gode sociale tiltag. Hos VKST er det vigtigt for os, at der er balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvorfor vi prioriterer en arbejdsuge inden for rammerne.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for regnskab, skat og jura Jan Hjorth-Gravesen på tlf. 2151 7450 eller skriv til jhg@vkst.dk.

Se vores video om VKST, hvor HR Partner Jannie Montana Markussen fortæller om VKST som arbejdsplads, og bliv klogere på, hvorfor det er en god ide at blive en del af VKST.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV