
Balance mellem arbejdsliv og fritid
Det er vigtigt for os, at du som ansat i VKST har det godt, og at du kan gå glad på arbejde og hjem igen. Derfor har vi også stor fokus på work/life-balance, så dit arbejdsliv, familieliv og din fritid kan gå op i en højere enhed.
Derfor har vi gjort det tydeligt for dig, hvad der bliver forventet af dig, og hvad du skal nå. Men også, at du som ansat i VKST har frihed til selv at vælge, hvornår og hvordan du klarer dine arbejdsopgaver.
Således kan du selv være med til at skabe en god balance mellem den tid og de kræfter, du lægger hos VKST, og den tid, du bruger i hjemmet, på dig selv og din familie.
Alt skal ikke handle om arbejde
Der kan være tider med spidsbelastning, hvor overarbejde er en nødvendighed. Men derfor er vi også ekstra fokuserede på, at disse perioder kun skal foregå i begrænset omfang, og at vi i samarbejde på tværs af afdelingerne løser det hele effektivt sammen.
Glade medarbejdere er kernen i vores forretning. Hvis du er glad, er vi sikre på, at du også yder den bedste kvalitet i dit arbejde. Det er derfor også vigtigt for os, at alt ikke handler om arbejde, men at vi hos VKST kan tilbyde dig nære relationer, både fagligt og socialt. Vi kan lide at være sammen, og vi tager glade på arbejde og glade hjem igen.
Det er vigtigt for dig – og det er vigtigt for os!
Work/life-balance - fra en medarbejders synspunkt

Kaspar Hansen-Erck, Online marketingspecialist
Som far til tre små piger mellem 0-5 år, er work/life-balance meget vigtigt for mit arbejds- og privatliv. Med den fleksibilitet, der er i VKST, er det muligt for mig at få hverdagene til at hænge sammen på en god måde, som småbørnsfamilie med to jobs, hus, have og høns.
Det var allerede i fokus til jobsamtalen, da jeg blev ansat i VKST, at man kunne tilrettelægge sine timer rimeligt fleksibelt.
Det er rart at vide at vi internt i teamet hjælper hinanden, når der er behov
I mit team er vi gode til at få koordineret vores opgaver, så vi dækker ind for hinanden, når der er behov for det; Det er rart at vide, at vi altid kan hjælpe hinanden, når behovet opstår.
Tilrettelægger selv mødetiderne
Jeg har den mulighed, at jeg stort set selv kan tilrettelægge mine mødetidspunkter – så længe jeg udfylder mine 37 timer, og er tilgængelig for mit team, når det er nødvendigt. For mig fungerer det rigtig godt at møde kl. 07.00 for så at gå tilsvarende tidligere i hverdagen.
På den måde kan jeg være tidligere hjemme og klar til ulvetime, madlavning osv.
Mulighed for hjemmearbejdsdage
Det er også dejligt at have mulighed for at tage enkelte dage hjemmefra med computeren, hvis man f.eks. får håndværkere på besøg, skal til møde i børnehaven eller noget tredje. Alt i alt synes jeg, at det fungerer rigtig godt, hvor mit arbejdsliv og privatliv fungerer godt sammen.
Kaspar Hansen-Erck har været ansat i VKST siden 2020 og arbejder i den interne kommunikationsafdeling.

Nærhed og forskellighed
Selvom vi er en stor organisation, er her stadig nærhed. Vi lægger stor vægt på, at du altid kan have en nær relation – både fagligt og socialt. Men vi dyrker også forskelligheden. Vi ser det som en styrke, at du er unik, og at du ikke tænker, handler og reagerer på samme måde som din kollega.
De rette værktøjer
Vi er derfor også åbne omkring, at vi har forskellige ønsker og behov. I VKST er der både fagnørder og generalister, og der skal være plads til begge. Derfor sørger vi også for, at vi har det rette værktøj til at imødekomme dine ønsker og behov – både i forhold til arbejdsopgaver, og i forhold til planlægningen af dit arbejde.
