Kender du humusindholdet i din jord?

Det spurgte professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet 1800 landmænd om for et par år siden. Under en tiendedel kunne svare ja. Det vil vi gerne slå et slag for at denne andel øges.

Hvorfor skal man kende jordens humusindhold og hvorfor skal man tilstræbe et højt humusindhold? Humus er afgørende for jordens frugtbarhed og evnen til at tilbageholde vand. Men et øget indhold af humus kan også være et af landbrugets bidrag til at sænke atmosfærens indhold af CO_2. Hver procentenhed pr. ha svarer ca. til 50 tons CO₂-ækvivalenter og hvis man er i stand til at hæve jorden indhold af humus med 0,1% på alt jord i Danmark, svarer det til ca. en femtedel at Danmarks samlede udledning i løbet af et år.

De fleste tænker på reaktionstal (kalkbehov) fosfortal, kaliumtal, magnesium m.m. når man taler om jordprøver, men der findes en del andre analyser, der kan være meget interessante at kende resultatet af.

Kend din jords indhold af ler og sand og humus

Man kan få foretaget en teksturanalyse, som bestemmer jordens indhold af ler, silt, finsand, grovsand og humus. Derved får man en præcis angivelse af jordens JB nr. JB-nummeret er nu blevet bestemmende for, hvornår man må udbringe fast husdyrgødning i løbet af vinteren. I teksturanalysen får man som nævnt også bestemt mængden af jordens indhold af organisk materiale. Landbruget kan være stærk medvirkende til at lagre CO₂ i jorden i form af organisk materiale (humus). For at vide om man rent faktisk opbygger humusmængden, skal man kende til udgangspunktet. Hvis der bliver indlevet jordprøver til humusbestemmelse fra mange forskellige typer landbrug med forskellige sædskifter og mere eller mindre intensive husdyrbrug, kan man få et bud på i hvilken retning man bør bevæge sig hen imod, for at være en aktiv medspiller i kampen for at nedbringe det samlede nettoudslip af CO₂ i Danmark.

Hvordan kommer man i gang

1. Man kan få lavet en tekstur-analyse, hvor jordens indhold af ler, silt og sand måles sammen med mængden af humus. Her bør man få lavet en prøve for hver 5 ha.
2. Man kan få lavet en ”normal” jodprøve for kalkbehov og hvor man analyserer for jordens indhold af tilgængeligt fosfor, kalium og magnesium. Her kan man i tillæg vælge at analysere for humus
3. Man udtager en prøve med det formål udelukkende at analysere for humus. Her kan man f.eks. analysere sin jord hver 10. år. Opbygning af humusindhold tager tid, så derfor vil det ikke give mening at analysere oftere.

Hos VKST er det planteavlskonsulent Jimmi Abrahamsen der har ansvar for jordprøver og analyser. Jimmi træffes på tlf. 5786 5054 eller jia@vkst.dk. Jimmi kan svare på hvor mange prøver der bør udtages for at man får et retvisende billede af bedriften og hvad det koster.

Skrevet af økologikonsulent Carsten Hvelplund Jensen