Klimabelastning: Udleder efterafgrøder med bælgplanter for meget lattergas?

Fra dyrkningsjorden er lattergas den største kilde til landbrugets klimabelastning. Men udleder vi egentlig mere lattergas ved at have efterafgrøder, hvis egentlige hovedformål er at mindske klimapåvirkningen? Og udleder bælgplanter mere end andre afgrøder? Det spørgsmål forsøger VKST Field Trials at få afklaret i deres nye forsøg.

Landbrugets klimapåvirkning har været en af de store emner i det netop overståede folketingsvalg, og aldrig har de danske landmænd været under større pres fra både samfundets og politisk side rent klimamæssigt.

Med det øgede pres kommer der også flere og flere sanktioner over landbruget, der skal sænke den samlede udledning af drivhusgasser og arbejde hen mod et mere klimaneutralt landbrug.

-Og her mener politikerne jo, at efterafgrøderne spiller en vigtig rolle på klimakontoen. Men vores forsøg, skal gøre os klogere på, om det virkelig er den smarteste vej at gå i forhold til klimabelastningen, siger Martin Rath Olsen, der er planteavlskonsulent i VKST med speciale i klimaberegning.

Landsforsøg med efterafgrøder

VKST Field Trials har i samarbejdet med SEGES Innovation lavet et landsforsøg, hvor der bliver målt lattergasemission af forskellige efterafgrødetyper, bl.a. også på bælgplanter, som nu er blevet en lovlig og for nogen populær efterafgrøde blandt landmændene.

Men får man en større udledning af lattergas, når man holder på kvælstoffet?

-Bælgplanter fungerer jo rigtig godt som efterafgrøde pga. deres selvforsyning med kvælstof, og fordi den giver mere liv til jorden og højere udbytter i den følgende afgrøde, siger Martin Rath Olsen, som dermed forklarer, hvorfor forsøget både har med og uden kvælstoffikserende planter.

-Når vi taler påvirkning af klima og den samlede klimabelastning, er det vigtigt at gøre regnskabet fuldt op. Efterafgrøderne har som mål at holde på kvælstoffet, så vi mindsker kvælstofudledningen i grundvandet. Men får man en større udledning af lattergas, når man holder på kvælstoffet? Spørger Martin Rath Olsen og uddyber:

-Det er det, forsøget skal gøre os klogere på, og det regnskab, der skal laves for at se, om efterafgrøder egentlig er så smart, som man fra politisk side mener, det er.

Hvad hvis man venter en måned med nedmulding?

I forsøget er der også afprøvet forskellige metoder til nedmulding af efterafgrøderne. Bl.a. bliver efterafgrøderne destrueret på forskellige tidspunkter.

Er resultaterne gode, så kunne det jo med klimabriller på være en god mulighed for landmanden at bruge det som et ekstra klimaværktøj

-Og her synes jeg jo personligt, at det kunne være spændende at se resultaterne for, hvad der ville ske, hvis vi venter en måneds tid med nedmuldning – især når vi har et mildt klima som i år, siger Martin Rath Olsen og uddyber:

-Efterafgrøderne vokser jo rigtig godt med det her milde vejr og får indlejret kvælstoffet og CO2 i både planterne og i jorden. Er resultaterne gode, så kunne det jo med klimabriller på være en god mulighed for landmanden at bruge det som et ekstra klimaværktøj i kampen mod at mindske klimapåvirkningen.

Bliver klogere undervejs

Landsforsøget er et af de første af sin art og vil køre over flere år. De endelige resultater af forsøget vil derfor ikke være tilgængeligt foreløbigt.

-Nu har vi et lunt efterår i år, og derfor vil målingerne fra den her omgang være anderledes i forhold til næste år, hvor det måske er meget koldere. Og det er jo netop også derfor de her landsforsøg er så gode, fordi resultaterne på den måde bliver mere valide, når vi har afprøvet over længere tid. Men vi kan sagtens blive klogere undervejs også, afslutter Martin Rath Olsen.