Klimavenlige afgrøder: Status på bælgsæd til konsum
20. august 2023Både i samfundet og i landbruget er der et øget fokus på dyrkning af afgrøder med et højt proteinindhold, som er direkte egnet til humant konsum. Listen af potentielle afgrøder vokser i takt med det øgede fokus på at kunne levere fødevarer med et højt indhold af klimavenligt planteprotein.
Faktisk viser en opgørelse fra Landbrugsstyrelsen, at arealet med proteinrige afgrøder er fordoblet fra 2017 til 2022. Og når produktionsområdet vokser i volumen og økonomisk betydning, vil forædlingen og udvælgelsen af egnede sorter også øges, hvilket på sigt vil give mere egnede og robuste afgrøder afmålt de danske produktionsforhold.
Dyrkningsvejledning
Er du allerede i gang, eller er du en af de landmænd, der også går med overvejelser om dyrkning af afgrøder med højt planteprotein, så får du herunder ny viden om bælgsæd til konsum og en foreløbig statusrapport med aktuelle betragtninger fra afgrøderne i marken lige nu.
Det er økologikonsulent Josefine Adler fra VKST, der i øjeblikket sammen med andre økologikonsulenter arbejder med et projekt om en forbedret dyrkningsvejledning til bælgsæd til konsum, og hun kommer her med sine betragtninger:
Vi har længe dyrket forskellige former for bælgsæd som ærter og hestebønner til dyrefoder, og vi har et godt kendskab til, hvordan vi skal håndtere de arter. I de senere år er der dog kommet fokus på, hvordan vi kan producere mere hjemmeavlet økologisk bælgsæd til konsum, og det sætter andre krav til, hvordan vi dyrker den form for bælgsæd.
Når det gælder ærter, så ligger fokus på både moderne sorter som f.eks. Ingrid, og ældre grå-ært typer. De ældre sorter har ofte en anden morfologi end de mere moderne ærtesorter, og derfor kræver de nogle helt andre dyrkningstekniske forhold.
Derudover er der interesse for dyrkning og afsætning af andre arter af bælgsæd til konsum. Det kan fx være arter som linser og kikærter.
Projekt med landmænd, der dyrker bælgsæd til konsum
Vi er i gang med et projekt, hvor vi følger otte forskellige landmænd, der alle dyrker bælgsæd til konsum. Vi følger landmænd der dyrker ærter, linser, hestebønner og kikærter. Landmændene får tre besøg i løbet af sæsonen, hvor vi under besøgene kigger på afgrødestatus, ukrudtstryk, markens dyrkningshistorik, gødskning og en række andre parametre.
Vi har været ude på de to første besøg og regner med at skulle ud på det sidste lige nu her omkring høst. Forhåbentlig når vi at fange nogle af afgrøderne, imens de bliver høstet.
Foreløbige betragtninger
Som udgangspunkt har alle arter en ringe konkurrenceevne over for ukrudtet, så det er virkelig vigtigt, at man både har styr på ukrudtspuljen i jorden, inden man overvejer at begynde at så, samt at man er over marken i forhold til mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
For nogle arter (ærter, hestebønner og kikærter) er det muligt at radrense, mens det for linserne udelukkende er muligt at strigle. Det skyldes, at linserne er så lave og sætter bælge tæt ved jorden, at man skal være forsigtig med at få for meget jord op omkring planterne. Det er nemlig særdeles vigtigt, at man ikke får jord med ind i mejetærskeren, da det er svært at rense de små sten fra. Man vil for alt i verden undgå at få småsten med i poserne ud til forbrugeren.
Vigtigheden af at udvælge en ren mark
I løbet af sæsonen har vi set, hvor altafgørende det er at udvælge en helt ren mark til dyrkning af de forskellige arter. Er du i tvivl om din mark er ren nok? Så er den det højst sandsynligt ikke.
Det er især vigtigt, at der er styr på rodukrudtet. Marker med skørtidsler kan formere sig eksplosivt hen over sæsonen, uden du har mulighed for at gøre ret meget ved det. Da bælgsædens konkurrenceevne er så ringe, har vi ikke set en fordel i en større udsædsmængde på dette område.
Lus og tørke
I år har været et rigtig luseår i ærterne. De har været kraftigt angrebet, og i nogle områder har de ryddet alt, så der ingen bælge er tilbage. Hestebønnerne har også været en smule angrebet, mens vi stort set ikke har set angreb i linserne og kikærterne.
Især ærterne virker til at have været meget presset af tørken, mens linserne virker som om, de har tolereret tørken bedre. Vi ved dog endnu ikke, hvad det har gjort ved udbyttet.
Knoldbakterier
Derudover observerer vi, om planterne udvikler symbiotiske forhold med knoldbakterier. Da nogle af arterne ikke er hjemmehørende i Danmark, eller ikke har været dyrket her længe, vil der for nogen af arterne ikke findes de nødvendige knoldbakterier i jordpuljen.
Er knoldbakterierne ikke til stede i jorden, vil der ikke udvikle sig den symbiose, som normalt ellers sikrer planten kvælstof fra luften af. Vi ved endnu ikke, hvordan det vil påvirke udbyttet af disse arter under danske forhold.
Det bliver spændende at se, hvordan høsten af bælgsæden udvikler sig. Hos VKST håber vi, at vi snart får noget stabilt høstvejr, så vi kan komme ud og se forskellige strategier for at få bælgsæden i hus.
Kontakt gerne Josefine Adler fra VKST på telefon 2137 0887, hvis du ønsker at vide mere om klimavenlige afgrøder eller ønsker generel viden om bælgsæd til konsum.
