Kompostering – en vej til forbedring af dyrkningsjorden

1. november 2023

af økologikonsulent Henning Hervik og Ninna Boesen

Der er lavet mange undersøgelser af effekten af komposttilførsel på dyrkningsjorden. Her en opsummering af de vigtigste:

  • Den biologiske aktivitet stiger samtidigt med, at der ses mindre tilfælde af plantesygdomme.
  • En væsentlig effekt er tillige en stigning i jordens indhold af kulstof samt evne til at holde på næringsstoffer.
  • Tildeles jorden kompost, stiger dens evne til at holde på vand og dræningsevnen forbedres.

Læs her, hvordan du laver en god kompost på din gård.

Færdigomsat kompost lavet i mile uden vending af afklip af en stubmark med god vækst af en undersået efterafgrøde samt afklip fra læhegn. Billede: Ninna Boesen.

Kompostering øger kvaliteten

Kompostering er en styret nedbrydning af organisk stof. Ved en optimal styring af komposteringsprocessen kan du holde på 85-70% af kulstoffet.

Ved en naturlig nedbrydning på marken mister du 80-90% af kulstoffet til luften. Samtidig opformerer du i komposten en divers svampe og bakteriekultur, som kan øge jordens sundhed over tid. (kilde: ICOEL) 

Kompostering foregår naturligt i jorden over længere tid. Processen kan foregå hurtigere og mere effektivt, hvis du gør det i en stak. Så vil du være i stand til at frembringe en kompost, der er afstemt efter de forventninger, som du har til produktet.

Nedenfor vises, hvordan processen forløber.

De tre komposteringsprocesser. Kilde: Richard de Visser, ”Kompost – mere end en gødningskilde”.

Alle tre faser er vigtige, og de styres af mange faktorer.

C/N-forhold:

C/N-forholdet styres af, hvilke råmaterialer der tilføres. Som udgangspunkt bør det ligge omkring 30.

Ilt-tilgængelighed:

Hele komposteringsprocessen bør være aerob (med ilt), hvilket sikres ved at vende komposten efter behov.

Temperatur:

Når processen startes, så stiger temperaturen. For at sikre en hygiejnisering af komposten, er det væsentligt at temperaturen kommer op over 55oC i mindst 10-14 dage. Dette er også væsentligt i forhold til ukrudtsfrø, der mister deres spireevne ved denne behandling.

Vandindhold:

Der skal tilsættes den rette mængde vand, for at få komposteringsprocessen til at forløbe optimalt. Tilsætningen forgår bedst i forbindelse med vending af stakken. Der skal beregnes et samlet vandbehov på 40% af stakkens rumfang. Vandet tildeles løbende gennem hele processen, og du kan foretage en klemmetest. Når materialet kan æltes til en klump, og der kun kommer få dråber vand ud mellem fingrene, så er vandindholdet i orden.

Komposteringsmetoder for den grundige og den dovne

Der er flere forskellige komposteringssystemer. Valget afhænger af dine krav til komposten og de ressourcer, som du er villig til at putte i det.

Til storskala er det hovedsagelig kompostering i miler med hyppig vending, der er interessant. Her vil jeg beskrive den metode, som kaldes CMC-metoden. Den lever op til alle krav omkring hygiejnisering. Samtidig er komposten færdig efter 6-8 uger, giver den bedste kvalitet og er meste effektiv ift. at holde på kulstof.

Har du hverken midlerne til at investere i en kompostvender eller tiden til at følge komposten dagligt, beskriver jeg længere nede en milekompostering uden vending. Denne metode tager længere tid (mere end et halvt år) og du mister op til 50% af kulstoffet. Dette er dog stadig bedre end ukontrolleret nedbrydning på marken.

CMC (Controlled Microbial Composting)

CMC er udviklet i Østrig. Metoden anvender styring af varme, vand og ilt gennem hele komposteringen. Det sikrer at komposteringsprocessen er aerob, og at temperaturen under komposteringen holdes over 55oC i 10-14 dage (dvs. at komposten bliver tilstrækkeligt hygiejniseret).

Opbygningen af en kompostmile. Kilde: Richard de Visser, Soilcom.

Som det fremgår af figuren ovenfor, så skal milen opbygges som en trekant. Denne form betyder, at transporten af varme bliver mest effektiv, samtidig med at kompostbunkens overflade bliver mindst mulig – Det minimerer varmetabet.

Den bedste styring af vand, ilt og temperatur sikres ved at milen max bliver 2,5 m bred og 1,5 m høj. Kompostvenderens arbejdsbredde er afgørende for milens bredde.

Bemærk at der i kompostmilen skal indgå frisk grøngødning og/eller kløvergræs (græsset kan også være ensileret). Ligeledes skal der indgå lerjord, fordi lermineraler er en forudsætning for dannelse af ler-humuskomplekser. Der bruges også færdigkompost som aktivator.

De resterende råmaterialer kan vælges ud fra, hvad der findes på gården eller i lokalområdet. Tabel 1 viser eksempler på materialer, som kan indgå i gruppen ’organiske materialer til rådighed’. Det er vigtigt at sørge for, at blandingens C/N-forhold afstemmes til ca. 30, derfor bør du kende de enkelte materialers C/N forhold.

Tabel 1. Eksempler på C/N-forhold i forskellige materialer. Kilde: Soilcom.
MaterialeC/N forholdMaterialeC/N forhold
Træflis100Kløver, ikke skredet11
Pileflis30-35Kløver, i blomst25
Grønsagsaffald10-15Haveparkaffald, kompost15-25
Rughalm8125
Havrehalm70Lucerne hø25
Dybstrøelse kvæg25Savsmuld250-500
Fast hønsegødning8Haveparkaffald, finstof150-200

Tabel 2. Eksempler på kompostopskrift. Kilde: Soilcom.
Eksempel 1Eksempel 2
MaterialeVolumenMaterialeVolumen
Dybstrøelse kvæg40%Hønsegødning (3 tilførsler)20%
Grøngødning15%Kløvergræs15%
Halm15%Halm30%
Frasort. planteskoleplanter10%Hegnsklip15%
Lerjord10%Lerjord10%
Moden kompost10%Moden kompost10%

For at kunne overvåge processerne, så skal du dagligt måle temperaturen og indholdet af CO2 i milen.

Når CO2-indholdet nærmer sig 15%, så skal milen vendes. Vendingen tilfører den ilt, der er nødvendig for at opretholde den iltrige tilstand.

I forbindelse med vendingen, tilføres den nødvendige mængde vand. Hvis der anvendes hønsegødning, så bør den tilsættes af tre gange, ellers bliver C/N forholdet for lavt og temperaturen vil blive for høj.

Til vending er en kompostvender med påmonteret vandingsudstyr en rigtig god hjælp. Der findes flere både danske og udenlandske modeller. De fleste er bugserede. De findes såvel frontmonterede som bagmonteret.

Billedet nedenfor viser et eksempel på en frontmonteret kompostvender fra det schweiziske firma Gujer.

Vendingen af kompostmilen kan også foretages med en gummiged/minilæsser, men det kræver omhyggelighed. Ved hver vending skal den inderste kerne nemlig bytte plads med det yderste lag, så alle dele af kompostmilen bliver varmet op (hygiejniseret).

Her en frontmonteret Gujer kompostvender i aktion. Billede af Richard de Visser.

Hvor hyppigt milen skal vendes, afhænger af måling af CO2, temperatur og vandindhold. I første uge skal der regnes med én vending pr. dag, anden uge hver anden dag og tredje uge hver tredje dag osv. Efter 14 dage er milen faldet så meget sammen, at du kan lægge to miler sammen.

Kilde: Soilcom.

Milekompostering uden vending

På billedet ser du kompostmiler uden vending lagt op i efteråret på en gammel møddingsplads. Milerne har lagt hele vinteren og er nu klar til udspredning på markerne. De er blevet vendt en enkelt gang i løbet af vinteren. Billede: Ninna Boesen.

Ved denne komposteringsteknik er det særligt vigtigt at få opblandet substraterne grundigt ved oplægning, og få milerne lagt op i passende højde, bredde og form til at sikre et godt luftskifte i milen.

Denne form for kompostering tager længere tid, og her skal komposten ofte ligge ca. 6-8 måneder inden komposten er færdig.

Teknikken er velegnet til at lave egen kompost hjemme på sin bedrift. Milen kan lægges op med udstyr, der typisk findes på en gård – f.eks. en rendegraver eller en traktor med frontlæsser.

Det er vigtigt at tage højde for blandingsforholdet og sammensætning af de biomasser, man vil kompostere. Du kan bruge samme opskrift/materialer, som ved CMC-metoden (læs ovenfor) – dog uden husdyrgødning.

For at få en god komposteringsproces er der brug for en god iltning i kompostmilen, og strukturen spiller en rolle for, at der er ilt til stede under hele komposteringsprocessen. Nå milen ikke vendes, er det ekstra vigtigt at tilføre strukturmateriale, som grene, stubrester eller andet, som kan sikre luftcirkulationen i milen.

Det er også vigtigt, at milen ligges op i passende højde og bredde. Er milen for lille, vil komposteringsprocessen ikke køre optimalt, da milen så ikke kan holde tilstrækkeligt på varme og vand. Er milen for stor, er det vanskeligt at sikre tilstrækkeligt luftskifte, og der opstår iltmangel i midten af milen.  

En mile på 4-6 meters brede og ca. 2- 3 meters højde er ideel. Milen skal ligges op så tværsnittet af milen danner en trapez.

Denne metode sikrer ikke samme hygiejnisering som CMC-metoden. Vil du gerne have at overfladen også varmebehandles, kan du vende den 1-2 gange i løbet af perioden.

Det er oplagt at lave milerne i efteråret af sidste slæt fra kløvergræsmarken eller afklip af efterafgrøder. Du kan lade milen stå hele vinteren og så er komposten klar til foråret.

Denne metode er mest velegnet til kompost uden husdyrgødning. Reglerne kræver at kompost med husdyrgødning skal overdækkes. Da milen ikke vendes, vil dette give problemer ift. ilt-tilgængeligheden.

Kilde: ICOEL.

Indretning af komposteringspladsen

Der skal som udgangspunkt bruges et areal på 1 m2 for 1-1,5 m3 kompost. Hvis komposteringen skal foregå på samme sted flere år, så skal det ske på en betonplads.

Pladsen skal kunne opsamle regnvand svarende til 1½ gange årsnedbør og være indrettet, så vandet løber væk fra milerne. Betonpladsen sikrer, at der kan køres i alt slags vejr uden at lave trykskader i marken.

Milerne bør dækkes med kompostdug/plastik – alt efter hvilke råmaterialer, som du anvender. Hvis der iblandes husdyrgødning, så skal milen dækkes med plastik eller andet tæt materiale. Nogle kommuner accepterer kompostdug som overdækning – kontakt derfor din kommune og hør ad.

Oplag af komposteret materiale i marken er tilladt, når de dækkes og placeringen i forhold til natur, landzone, vandløb og grundvand er i orden. Oplag i marken er tilladt et år ad gangen og må ikke ligge samme sted i fem år efterfølgende.

Vil du vide mere om kompostering, kan du finde en mængde nyttige oplysninger på:

https://northsearegion.eu/soilcom

https://interaktiv.icoel.dk/kompost-til-okologisk-planteavl/#/

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.