Kritik af vandplanerne: Modelberegning ændres, så kvælstofreduktionen øges

18. august 2023

De kvælstofmodeller, der ligger bag vandplanerne, stemmer ikke overnes med de målte data for områderne Roskilde Fjord og Isefjord. Og det betyder, at landbruget reguleres på et meget usikkert grundlag.

Det er en manglende sammenhæng mellem målte data og modelberegningerne, der er genstand for VKST’s kritik af de kvælstofmodeller, der ligger til grund for bl.a. efterafgrødekravet. VKST’s undersøgelser viser, at modellerne faktisk ikke er særligt gode til at beregne, hvad fjorden kan tåle. At modellerne ikke er tilstrækkelige, er ikke en holdning, VKST er alene om – det samme mener Miljøstyrelsen, som selv skriver, at modellerne ikke lever op til deres mål-kriterier – alligevel bliver styrelsen ved med at bruge modellerne.

Modeller manipulerer med virkeligheden

Det er måden, modellerne bruges på, der møder kritik fra VKST. For de målte data fra fjordene passer ikke sammen med det, der er beregnet i modellerne, og det burde få styrelsen til at undre sig og kigge modellerne igennem en gang til. Men det er ikke tilfældet, selvom faglige rapporter udarbejdet af Århus Universitet, DTU og DHI påpeger, at der er en dårlig sammenhæng mellem modelberegninger og målte værdier for Isefjord og Roskilde Fjord.

Det bliver endnu værre, når man presser modellen ned over virkeligheden. I praksis undlader Århus Universitet, DTU og DHI at tage de laveste og de højeste værdier, som modellen har beregnet, med.

Det er alle de høje modelresultater, der viser, at fjorden faktisk kunne tåle mere kvælstof. På den måde så får man både noget, der passer ind og samtidig nogle pæne gennemsnitstal.

I andre brancher nærmer det sig noget, man ville kalde kreativ bogføring

-I andre brancher nærmer det sig noget, man ville kalde kreativ bogføring, fordi metoden ikke er fagligt begrundet eller fremgår nogen steder, lyder det fra erhvervspolitisk konsulent i VKST, Erik Hansen Blegmand.

Når man fx fjerner de højeste modelresultater, så de ikke indgår i opgørelsen, så fjerner man også den del, der gjorde, at der var et kvælstofmæssigt råderum. I VKST ønsker man, at den metode, hvor lave og høje værdier fjernes, bliver genstand for en nærmere, uvildig undersøgelse. Det skal ske i second opinion, hvor forskere skal se med nye øjne på en række problemstillinger i vandplanerne.

Erik Blegmand nævner Kattegat og Isefjord som et eksempel på, at der er skåret høje modelresultater væk, som viser et kvælstofmæssigt råderum:

Vi kan ikke leve med modeller, der er forbundet med så stor usikkerhed,

-I Vandplan2 var der plads til, at der kunne tilføres mere kvælstof, uden at det påvirkede miljøet, men i Vandplan3 skal der ske en reduktion af tilførslen af kvælstof. Og det skyldes, så vidt vi kan se, at den modelberegning, der viste, at der var råderum, er fjernet i Vandplan3.

-Vi taler om modeller, data og opgørelser, der ligger til grund for reguleringen af et helt erhverv. Og der er de gængse svar, som ”det er den bedste viden, vi har tilgængelig” ikke godt nok. Vi kan ikke leve med modeller, der er forbundet med så stor usikkerhed, som det er tilfældet for fx Kattegat og Isefjord, siger Erik Hansen Blegmand.

Styrelsen ser bort fra egne kvalitetskrav

I Isefjord står det så galt til, at styrelsen endda har set bort fra deres egne kvalitetskrav til modellerne.

Styrelsen har opsat præstationsmål for modelberegninger af alle parametrene som fx kvælstof. Her skal 75% af alle målinger passe godt i modellen. Men for Isefjord er der mindre end 75% af målingerne, der passer godt ind i modellerne, og det får kritik af VKST:

Det er helt uforklarligt, at man vil regulere et helt erhverv på den baggrund

-Modellen for Isefjord må betegnes som meget usikker, og det er helt uforklarligt, at man vil regulere et helt erhverv på den baggrund, siger Erik Hansen Blegmand.

Miljøstyrelsen klassificerer da også selv modellen for Isefjord som dårlig. Alligevel er der i vandplanen overført et modelresultatet for Isefjord, som betyder, at udvaskningen fra landbruget skal reduceres kraftigt. Om og hvordan styrelsen har taget hensyn til kraftige kvælstofreduktioner i Isefjord beregnet med en model, der er klassificeret som dårlig, fremgår ikke af rapporterne.

VKST har den 17. maj fremsat en række spørgsmål over for Miljøstyrelsen, bl.a. om, hvordan styrelsen tager hensyn til beregningsresultater fra en kvælstofmodel, som styrelsen selv betegner som dårlig, men har endnu ikke fået svar.

Læs alt om VKST’ arbejde og kamp mod de nye vandplaner her: