skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
Landmand, Hvad Er Dit Fokus I Marken Lige Nu?

Landmand, hvad er dit fokus i marken lige nu?

Tre landmænd. Tre forskellige afgrødetyper. Tre forskellige fokuspunkter. VKST har spurgt tre forskellige landmænd om, hvad de har af fokus i marken lige nu.

Bo Lærkesen, Øster Ulslev, Lolland

Bo Lærkesen driver 1500 ha på Lolland, hvor størstedelen af dem er sukkerroer, vårbyg og hvede.

Fokus:

Vi er i fuld gang med at udføre de planlagte ukrudtsprøjtninger. Roerne er sprøjtet én gang og andre to gange. Vi kører nu for græsukrudt i byggen, og fortsætter med bekæmpe tokimbladet ukrudt. Rapsen er færdig med at blive sprøjtet. Den er i fuld blomst nu og er svampebehandlet, så nu går vi og holder øje med skulpesnudebiller, og om der bliver behov for bekæmpelse af dem mere i år.

Udfordringer:

Vi har haft udfordringer i roerne i år. Sukkerroerne har haft en meget lang spiringsfase, vi har styr på ukrudtet, da det jo spirer lige så langsomt som roerne.

Nogle af sorterne er meget langsomme i år, og vi ved ikke rigtig, hvad det skyldes. Jeg har en bred vifte af sorter i år, som jeg plejer at have hvert år, men de tér sig forskelligt hvert eneste år. Om det skyldes jordtypen eller sorten eller vejrlig, kan hverken jeg eller firmaerne sige. Jeg har haft kontakt til fabrikken, og de er lige så forvirrede over det, som jeg er. Jeg har dog et område med samme jordtype på hver sin side af vejen, hvor jeg har sået to forskellige sorter. På den ene side vejen kommer de ikke særlig godt op, og på den anden side med en anden sort går det meget bedre. Selvom det står bedre nu i den ene side, er det umuligt at spå, om det er den ene eller den anden sort, der giver et bedre udbytte til høst. Forårsbilledet er jo ikke altid det samme, som man ser til høst. Der kan ske meget endnu. Det er også derfor, jeg mener, at det er vigtigt at sprede sig med forskellige sorter og producenter, så du er sikret en nogenlunde høst. Jeg vil naturligvis helst så den, der giver mest, men så giver man jo køb på dyrkningssikkerheden.

Så lige nu observerer vi roerne tæt og håber ikke, at der ikke forsvinder flere planter.

Overvejelser:

I år har vi lagt en stor del udlægsmarker ud med græsfrø, som skal høstes til næste år. Vi har prøvet det før, men lige præcis i år er der jo rigtig gode betingelser pga. den lange fugtighedsperiode i det her forår. Så det går vi og glæder os over. Vi har udlagt Engrapgræs, Rødsvingel og Hundegræs, så det er klart til høst 2022.

Eirik Vinsand, Mineslund, Asnæs

Eirik Vinsand er økolog og driver Mineslund ved Kalundborg, hvor han dyrker ca. 250 ha skovarealer og 400 ha afgrøder med fokus på kornafgrøder og raps samt hestebønner og græs til grovfoder.

Fokus:

Vi plejer jo at få tre-fire ugers tørke, men vi er kommet godt langt ind i vækstsæsonen nu, og det ser rigtig fornuftigt ud. Så striglen blev kørt i garagen for et par dage siden, og så er resten op til vorherre. Så der er god tid, hvilket betyder, at vi lige nu går og kalker.

Udfordringer:

Vi har haft lidt udfordringer med rapsen i år, da vi har måtte pløje halvdelen op.

Det plejer at være vores bedste afgrøde, vores højværdiafgrøde, men vi måtte erkende, at vi ikke kunne styre ukrudtet mere. Det er jo en del af det at være økolog, og så må vi jo bare hanke op i os selv, ændre strategi og smile lidt sødere, når vi mødes med banken. Vi har det okay med det nu. Der er altid et eller andet, der kikser, men nu har vi fået det lidt på afstand, og kan trække vejret igen. Nu har vi sået vårbyg i stedet for. Vi bor tæt på kysten, så vi kan så tidligt, og alt står fint, som det skal nu.

Så kan vi overveje, om vi til næste år skal skifte strategi med rapsen og gå over til rækkesåning og radrensning i stedet for.

Overvejelser:

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi da sigter hen imod at tænke mere og mere i klima-vejene. Mentalt forbereder vi os lige nu på, hvad vi skal gøre. Først skal jeg jo lige have lavet et klimaregnskab, og så må vi tage den derfra. Men vi gider ikke vente på, at der er nogen, der tager beslutningen for os, så hellere være lidt proaktiv end at vente på, at det en dag bliver trukket ned over hovedet på os.

Derudover har vi i år haft overvejelser om en ny afgrøde, som vi nu er gået i gang med at afprøve. Vi har et forsøg kørende med kikærter, for at se, om det er en fremtid i det. Vi skal jo til at dyrke mere, og kikærter er en vigtig del af plantefoder. Problemet er bare det med temperaturen. Hestebønnerne er vi rigtig glade for som en afviklingsafgrøde, da vi høster fornuftige udbytter, men nu må vi se med kikærterne.

Henrik Skafte, Nørager Gods, Ruds Vedby

Henrik Skafte er driftsleder på Nørager Gods ved Ruds Vedby på Vestsjælland og dyrker 450 ha med frøgræs, raps, vårbyg, maltbyg, majs og hvede og ca. samme antal skovareal

Fokus:

Vi svampesprøjtede rapsen i fredags (red. For en uge siden), og det næste, der skal ske der, er tærskesituationen.

Så vores fokus lige nu ligger på vårbyggen, og efter pinsen begynder vi med fanebladsspøjtningen i hveden. Vi har været i gang med T2-sprøjtningen, hvor hveden har fået to gange og byggen en.

Udfordringer:

Vi er lidt bagud med majsen i år pga. det sene forår og kulden. Nu har det regnet så meget de seneste uger, så vi har ikke fået sået endnu. Vi er ca. 14 dage bagefter. Men vi regner stærkt med, at vi kan komme ud nu her lige inden pinsen.

Men der er vist nogle, der har glemt klimakrisen med det vejr, vi har haft os i det her forår. Jeg tror da naturligvis på klimakrisen, men nu har jeg været landmand i mange år, og alle elsker at tale om CO2-certifikater, men man skal også passe på ikke at skrue det for højt op. I år ser jeg i hvert fald ikke meget til nogen klimakrise.

Men lige ud over majsen, har vi ikke haft de store udfordringer. Vejret har ellers været optimalt med en periode med tørt og sol, og så efterfølgende regn. Så vi er bestemt ikke pessimister, men kører derudaf, som vi plejer.

Overvejelser:

Vi har ikke gjort mange overvejelser i år i forhold til tidligere. Vi er meget traditionelle i vores afgrøder. Men vi sørger for at holde en tæt kontakt til vores rådgivere og konsulenter, så vi ved, hvad der sker derude. De har et meget større erfaringsgrundlag og berøringsflade, end vi har, så vi sørger for at have løbende kontakt, så vi er sikre på at være opmærksomme på det hele derude.

En anden ting, som måske ikke er så meget en overvejelse men i hvert fald en spændende observation, som jeg synes, vi skal tage til os. For 14 dages tid siden viste Michael Jarnvig fra DR Vejret et indslag i sin vejrudsendelse om insekter i det åbne land. Det var lige en appelsin, der faldt ned i landmændenes turban. For undersøgelsen i indslaget viste, at der overraskende var mange flere insekter i det åbne land, end man havde forudset og forventet. Vi som landmænd er altid blevet udskammet og beskyldt for, at det er os, der dræber insekterne med vores sprøjtning. Men vi sprøjter jo ikke, som vi gjorde for 10 år siden. Hos os sprøjter vi nødigt mod insekter. Er der ikke insekter i massevis, så sprøjter vi ikke. Vores motto er “Så meget som nødvendigt, men så lidt som muligt”.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV