Landmand: Mine marker er nu klar til 4% brak – det koster mere end 200.000 af min indtjening

CAP-reformen og de nye regler om braklægning har efterladt mange landmænd i vildrede om deres markplaner for 2023. For Brian Høj Johansen fra Lolland betyder det en minimeret omsætning, og han har ikke meget til overs for de nye regler.

-Hele ideen er helt åndssvag, især i en tid med fødevaremangel. Det virker helt grotesk at skulle braklægge mere lige nu, siger Brian Høj Johansen.

Han ejer Flinteskovgård ved Toreby på Lolland og driver 360 hektar afgrøder. Det betyder, at der skal braklægges 14 hektar fra d. 1. januar 2023.

Har fundet arealerne, der skal braklægges

Brian Høj Johansen har markplanen klar til 2023 og har været alle hjørner og kanter igennem på ejendommen for at finde arealerne til den yderligere braklægning.

-Jeg har en del småstykker og trekanter, så jeg har været rundt og finde alle de hjørner og kiler, jeg kunne finde, og fået gjort markerne lige. Det sparer mig da heldigvis lidt tid i marken, siger Brian Høj Johansen, men påpeger stadig omkostningerne ved braklægningen:

Med de rene arealer, jeg har på min ejendom, som ikke er så god til braklægning, så er 14 hektar med 7 tons korn per hektar jo en del at miste i omsætning

-Vi har jo stadig omkostningerne ved at have jorden, men nu får vi ikke noget for den. Med de rene arealer, jeg har på min ejendom, som ikke er så god til braklægning, så er 14 hektar med 7 tons korn per hektar jo en del at miste i omsætning – især med de her priser for tiden.

Med en 2023-pris for foderkorn på 220 kr. betyder det i kroner og ører, at Brian Høj Johansen kan se frem til 200.000 kroner mindre pr. år i indtjening på grund af den ekstra braklægning, ligesom han skal finde det ekstra foderkorn til sine grise andre steder.

-Naturligvis skal der trækkes omkostninger fra til at dyrke jorden, så omsætningstabet er ikke helt deroppe, men det er stadig en høj pris at betale, siger Brian Høj Johansen.

Håber stadig på ændring af reglerne

Lige nu er arealerne på Brian Høj Johansens ejendom taget ud af dyrkningen, men der er ikke sået noget på dem.

-Lige nu har vi ikke sået noget som helst på brakarealerne, men har ladet stubben ligge. Så kan vi altid så lidt blomsterbrak til foråret, hvis det er, siger han og uddyber begrundelsen for den manglende såning:

-Bare for en sikkerheds skyld, hvis nu de vælger at fjerne reglen igen, så kan vi så byg i stedet for. Man har jo lov at håbe.

Læs også: 4% ikke produktive arealer: Her er de nye regler for 2023

Klimatiltag bør tænkes ind i dyrkningen i stedet for

For landmanden og griseproducenten på Flinteskovgård handler det ikke om at være imod et bedre klima og at foretage tiltag, der øger biodiversiteten og sænker CO2-udledningen på landbruget.

Vi har alle et ansvar for vores fremtidige klima. Men den ekstra braklægning – især i de her tider – er rigide regler, der rammer landbruget forkert

-Jeg vil gerne være med til at forbedre klimaet. Det skal vi. Vi har alle et ansvar for vores fremtidige klima. Men den ekstra braklægning – især i de her tider – er rigide regler, der rammer landbruget forkert. Vi bør tænke det ind i dyrkningen i stedet for, siger Brian Høj Johansen.

Ligesom resten af samfundet er landbruget også ramt af en kæmpe pris-lussing i øjeblikket, især når man som Brian Høj Johansen også er griseproducent.

Hele året har griseproducenterne kæmpet med en rekordlav notering og høje foderpriser.

-Og nu kommer energikrisen også samtidig, så det er ikke sjovt at være griseproducent i øjeblikket – og så med de her nye brakregler oveni – der er ikke andet end at sige, at det er helt åndssvagt, lyder det fra Brian Høj Johansen.

Læs også: Energikrisen truer grisproduktionen: Kun de 25% bedst kan tjene penge

VKST har oprettet en landsdækkende brakbørs til landmænd, der søger fjernbrak i forhold til de nye regler om braklægning. Her kan du skrive dig op på listen, hvis du enten søger eller udlejer arealer til fjernbrak. Se VKST Brakbørs her.