Landmand om årets frøhøst: Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt i 20 år

Først kom den kolde maj, så den tørre juni, og så den våde juli. På Enggaarden ved Haslev er årets frøsæson ikke en sæson at råbe hurra for på trods af, at resultatet er blevet bedre end forventet.

Lars Andersen fra Haslev er færdig med årets frøhøst, og årets sæson bliver en, der ikke går i glemmebogen foreløbig. Den har nemlig været den mest besværlige i ejendommens 20 år med frøavl.

-Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt nogle andre år – og jeg har dyrket frøavl i mere end 20 år, siger Lars Andersen, der ejer og driver Enggaarden ved Haslev på Sjælland.

Det har været tørt andre år, men slet ikke i en lige så besværlig grad som i år, ifølge Lars Andersen, og det ustadige vejr fra etablering til høst har besværliggjort hele processen.

Vi har kun vækstreguleret under halvdelen af, hvad vi plejer

-Vores rødsvingel fik en svær start i maj, da der kom frost, da vi var ved at vækstregulere, og som kom tørken derefter. Vi har kun vækstreguleret under halvdelen af, hvad vi plejer, beretter Lars Andersen, og uddyber:

-Vi har aldrig reduceret i vækstreguleringen før, men havde vi ikke gjort et, ville afgrøden være gået ud.

Det endelige resultat er bedre end forventet

Men til trods for en besværlig frøsæson, står Lars Andersen nu med et resultat fra årets høst, der dog er bedre end forventet.

-På et tidspunkt midt i det hele frygtede jeg, at det endelige resultat ville blive meget slemt, men det er heldigvis blevet bedre end først antaget, siger Lars Andersen og fortsætter:

Ud fra bunkerne at se, ser det fornuftigt ud.

-Vi har selvfølgelig ikke fået gjort det hele op endnu, og der er jo en del rensesvind, men ud fra bunkerne at se, ser det fornuftigt ud.

På Enggaarden startede de med at høste Rødsvingel omkring 1. juli, da det var godt vejr, og både høsten og udbyttet derfra er gået gnidningsfrit med et middeludbytte.

-Det var først da vi begyndte at høste rajgræsset og strandsvingel, at vejret begyndte at drille, og det tog rigtig lang tid. Og det er også her, at vi ser, hvordan tørken i vækstsæsonen har spillet ind på resultatet, forklarer Lars Andersen, der ikke har den stærkeste bonitet.

-Det er meget blandet jord, vi har her på ejendommen, og det kunne ses med de mange bare pletter på den lette jord, siger landmanden.

Frøhøsten på Enggaarden – vejret var perfekt i starten af høsten. Foto: Lars Andersen

Klimaforandringerne skal tages op til overvejelse

Når Lars Andersen ser tilbage på vækstsæsonen i frøavlen og den minimerede vækstregulering, er der dog ikke noget, han ville have gjort anderledes.

– Jeg kunne jo godt være i tvivl, da jeg stod midt i det og begyndte at minimere vækstreguleringen, men nogle gange må man jo satse, og når jeg ser tilbage nu, synes jeg ikke, at der var noget, jeg kunne have gjort anderledes.

Dog vil han bruge vinteren på at tænke over, hvorvidt han skal begynde at reagere lidt mere på klimaforandringerne og tage sine valg af arter op til revision.

Derfor vil jeg også bruge vinteren på at overveje at finde nogle afgrøder, der kan tåle de store variationer bedre

-Ekstremerne kommer jo tættere og tættere på, og det ustadig vejr og de enorme forskelle bliver jo meget tydelige. Det kan vi alle sammen mærke, og det bliver vi også nødt til at agere på, siger Lars Andersen og uddyber:

-Derfor vil jeg også bruge vinteren på at overveje at finde nogle afgrøder, der kan tåle de store variationer bedre. Og måske ikke have så mange højværdiafgrøder.

-Det går jeg og pusler lidt med i baghovedet. Man skal være parat til at tænke anderledes, siger han.

Frygter for kornet – især vårbyggen

Lars Andersen driver i alt 900 ha på ejendommen, og udover frøavlen fylder hvede, raps, roer, rug og byg det meste af afgrøderne. Og det er især vårbyggen, som står for døren til høsten nu, Lars Andersen gruer lidt for.

Men det er jo en del af gamet. Vi har jo prøvet det før

-Jeg bliver nok meget skuffet over kornhøsten – jeg er især bange for vårbyggen og kvaliteten af den. Det bliver ikke sjovt. Hveden og rapsen skal nok komme hjem med noget fornuftigt, selvom der nok mangler et par tons pga. tørkepletterne, men det skal nok gå.

-Men vårbyggen bliver ikke sjov. Men det er jo en del af gamet. Vi har jo prøvet det før. Jeg skal også passe på med at male fanden på væggen, der kan jo komme mange gode dage endnu, afslutter han.

Den generelle frøhøst landet over har vist store variationer på udbytter

Det er ikke kun Lars Andersen, der har følt, at frøsæsonen har været ekstra besværlig i år. Den generelle frøhøst viser en udfordrende sæson med lave udbytter og lav frøvægt.

Det fortæller planteavlskonsulent i VKST Susanne Feldthusen meget mere om i den artikel, som du kan læse her:

Status på årets frøhøst: De gode, stærke jorde skulle i år vise deres værd