Luftig og kalket jord kan give manganmangel

Foråret er på vej og planterne begynder så småt at vokse igen. Derfor skal der igen være fokus på manganmangel i både vinter- og vårafgrøder. Det er især i byggen, du skal være opmærksom og på luftig jord med et højt reaktionstal. Gule spidser og visne pletter på de yngste blade i korn samt klorose i ærter, raps og sukkerroer kan være tegn på manganmangel. Der skal være konstateret manganmangel og du skal have en konsulenterklæring, før du må bladgødske med mangan som økolog.  Kontakt din konsulent, så kommer vi ud med mangantesteren.

Vi anbefaler at køre 400 g mangan/ha per gang ud. Gerne 2 gange og helst når temperaturen er over 15 grader med høj luftfugtighed. Du må maksimalt køre 1600 g mangan/ha ud på en vækstsæson. Se tabel 1 for lovlige midler.

Gule blade på vintersæden i foråret kan have mange årsager. For det første ser vinterbyg og -hvede ofte lidt træls ud i foråret. Det skyldes kulden, den meget vand eller sygdomme. Derudover giver kvælstofmangel også gulfarvning – bare på de ældste blade.

Manganmangel viser sig i de yngste blade. Du bliver derfor nødt til at undersøge afgrøden på tæt hold. Kig efter gulfarvning på de yngste blade, visne pletter eller klorose – se billeder længere nede i artiklen. Er manganmanglen meget slem begynder bladene at visne. En anden indikator er tydelige grønnere planter i køresporene. Er det de gamle blade, som er gule og visne, er det ikke manganmangel.

Vinterbyg som lider af manganmangel. Spidserne på de yngste blade er synligt gule, hvilket er et tidligt symptom på manganmangel.

Havre får ret store, rækkestillede, blegvisne pletter, ofte med rødbrun rand. Dette ses især midt på bladet, som knækker sammen, og bladspidsen hænger slapt ned.

Vårbyg får blege, lysegrønne blade med talrige, små rækkestillede kanelbrune pletter, ofte med lys midte.

Vinterbyg, hvede og rug får lyse blade og hvide, senere blegvisne pletter på bladene.

I ærter ses til tider manganmangel, men oftest først fra 5-6 bladstadiet. På bladene forekommer klorose mellem bladnerverne eller lyse bladpletter. Bælgsætningen er hæmmet. Ved stærk mangel kan der ses en brunfarvning inde i frøene. Senere fremtræder angrebet i marken som større eller mindre lyse områder.

Mangel viser sig som lysninger mellem bladnerverne især på de yngste blade. Ved stærk mangel bliver bladene hvide eller brune og visner. Angreb kan til tider være svær at adskille fra svovlmangel.

I bederoer viser mangel sig ved lyse og blege blade. Ved nærmere eftersyn ses gullige, skarpt afgrænsede, indfaldne pletter. Planterne har ved stærkere mangel en meget opret vækst.