Luftig og kalket jord kan give manganmangel

Af økologikonsulent: Emma Skov

Foråret er på vej og planterne begynder så småt at vokse igen. Derfor skal der igen være fokus på manganmangel i vinterafgrøderne og de kommende forårssåede afgrøder.

Mangans funktion i planten

Fotosyntesen er helt afhængig af mangan, hvor næringsstoffet spiller en central rolle i at splitte vand til hydrogen og ilt, så der frigives energi, som bruges til at opbygge sukkerstoffer. Manganmangel kan derfor give kraftige udbyttereduktioner. Desuden spiller mangan en rolle i en del enzymer, som er vigtige for plantens forsvar mod skadegørere, så risikoen for udbyttetab til sygdomme og skadegørere er også større i manganmanglende afgrøder.

Symptomer og følsomhed

Man skal være opmærksom på at manganmangel koster udbytte lang tid før det kan ses som visuelle symptomer. Bladanalyser eller test med flourosensmåler er redskaber, der kan bekræfte tidlig manganmangel. Det er ved tidlig afhjælpning af manglen, at afgrøden kvitterer bedst for mangangødskning. Vær opmærksom på risikoarealer med forårspløjede og/eller lette jorde med højt reaktionstal.

Manganmangel viser sig i de yngste blade, da mangan ikke er mobilt i afgrøden, hvilket vil sige at mangan ikke kan blive transporteret fra de gamle til de nye blade. Du bliver derfor nødt til at undersøge afgrøden på tæt hold. Kig efter gulfarvning på de yngste blade, visne pletter eller klorose – se billeder længere nede i artiklen. Er manganmanglen meget slem begynder bladene at visne. En anden indikator er tydelige grønnere planter i køresporene, da jorden typisk er mere kompakt her. Er det de gamle blade, som er gule og visne, er det ikke manganmangel.

I de tokimbladede er visuelle symptomer på manganmangel afblegning mellem bladnerverne på de yngste blade, som fremstår hvidligt eller gult, afhængigt af arten.

I græs og korn ses symptomerne som visne, blege eller brune, ofte rækkestillede pletter. Specielt i vinterbyg kan tidlige symptomer også være gulfavning af de yngste bladspidser. Gule blade på vintersæden i foråret kan have mange årsager. For det første ser vinterbyg og -hvede ofte lidt træls ud i foråret. Det skyldes kulden eller sygdomme. Derudover giver kvælstofmangel også gulfarvning – bare på de ældste blade.

Figur 1; Symptomer på manganmangel på markniveau, i vinterhvede på JB4. Tallene referer til værdier målt med mangantester, hvor 91 er ”ingen/svag mangel” og 65,5 er ”stærk manganmangel”. Kilde: Martin Rath Olsen, VKST planteavl

Der er stor forskel på afgrødernes følsomhed. Byg er den mest følsomme af vores landbrugsafgrøder, så har du den på let jord med højt reaktionstal, er det et godt sted at være særligt opmærksom.

Tabel 1; Afgrøders følsomhed overfor manganmangel. Kilde: Seges.

Forebyggelse og behandling

Mangan er naturligt forekommende i jorden, men bliver utilgængeligt for planterne, hvis jorden er meget iltrig, eller hvis reaktionstallet er højt for jordtypen. På jorde med højt indhold af organisk stof er der også øget risiko for manganmangel. Med den megen nedbør vi har haft gennem vinteren, er risikoen for manganmangel i vintersæden relativt lille.

Den store risiko for manganmangel kommer ved forårspløjning på lette jorde, specielt hvis foråret bliver tørt. Her er det vigtigt at få pakket såbedet godt, så man ikke får en for stor iltning af jorden. Mange moderne såmaskiner gør det udmærket i sig selv, men i nogle tilfælde kan en tromle efter ploven være en god ide.

Ved kontrolbesøg, skal du kunne dokumentere, at du har konstateret manganmangel inden mangangødskning. Til det skal du bruge ”Erklæring om gødningsbehov for stoffer fra bilag 2”, som findes på landbrugsstyrelsens hjemmeside (Skemaer og blanketter (lbst.dk)). Hvis du skal mangangødske, før der kommer visuelle symptomer, skal erklæringen være vedlagt resultat af bladprøver eller flourosensmåling med mangantesteren som dokumentation for konstateret mangel. Kontakt din konsulent, hvis vi skal være behjælpelige med det.

Vi anbefaler at køre 400 g mangan/ha per gang ud. Gerne 2 gange og helst når temperaturen er over 15 grader med høj luftfugtighed. Du må maksimalt køre 1600 g mangan/ha ud på en vækstsæson. Se tabel 2 for lovlige midler. Vær varsom med at køre lige efter (natte)frost i flere grønsagskulturer, da der kan være risiko for svidningsskader.

Tabel 2; Indhold af mangan, dosering og pris for de tre tilladte mangankilder i økologisk jordbrug.

For at øge optagelsen af mangan, kan du med fordel iblande 0,15-0,3 l/ha Aminosol for at give effekt som spredeklæbemiddel. Aminosol tæller som tilladt konventionel, organisk gødning, og skal registreres i dit gødningsregnskab. Hvis du mangangødsker frugt, bær eller grønsager, skal du være opmærksom på at den almindelige Aminosol ikke må anvendes på plantedele der konsumeres af mennesker. Der skal du have fat i den plantebaserede Aminosol PS. Begge typer forhandles bl.a. af DLG.

Eksempler på manganmangel

Vinterbyg som lider af manganmangel. Spidserne på de yngste blade er synligt gule, hvilket er et tidligt symptom på manganmangel. Kilde: Ninna Boesen.

Havre får ret store, rækkestillede, blegvisne pletter, ofte med rødbrun rand. Dette ses især midt på bladet, som knækker sammen, og bladspidsen hænger slapt ned. Kilde. Seges.

Vårbyg får blege, lysegrønne blade med talrige, små rækkestillede kanelbrune pletter, ofte med lys midte. Kilde: Seges.

Vinterbyg, hvede og rug får lyse blade og hvide, senere blegvisne pletter på bladene. Kilde: Seges.

Mangel i raps viser sig som lysninger mellem bladnerverne især på de yngste blade. Ved stærk mangel bliver bladene hvide eller brune og visner. Angreb kan til tider være svær at adskille fra svovlmangel. Kilde: Seges.

I sukkerroer viser mangel sig ved lyse og blege blade. Ved nærmere eftersyn ses gullige, skarpt afgrænsede, indfaldne pletter. Planterne har ved stærkere mangel en meget opret vækst. Kilde: Seges.