Mælkeproduktion på en anden måde

13. oktober 2023

I forrige uge afviklede vi et netværksmøde i samarbejde med Søtofte Jordbrug & Gårdmejeri og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Havde du ikke mulighed for at deltage på denne dag, kommer her et lille resume fra dagen.

Formålet med mødet var at kigge nærmere på økonomien i en bedrift, som har indrettet sig anderledes end den gængse mælkeproducent, og se om vi kunne inspirere hinanden til at se på om der var nogle strategier vi kunne hive med hjem til egen bedrift.

Søtofte Jordbrug & Gårdmejeri er en mindre bedrift med ca. 35 årskøer. Hele produktionen leveres til eget mejeri hvor den forarbejdes til blandt andet oste, drikkemælk og yoghurt. Køerne malkes næsten udelukkende på græs. Der tildeles ca. 1 kg valset korn under malkningen, som foregår i en mobil malkestald ude i marken.

I hele sommerhalvåret afgræsser køerne både nat og dag. Der stribegræsses i folde, som indeholder foder til 3-4 dage. Fronthegnet flyttes 1-2 gange om dagen. Efter foldskifte afgræsser ammetanter og opdræt for at ”spise op”. I perioder bliver foldene pudset af efter at opdrættet har været på, for at undgå stængelvækst. Herefter får foldene ro i 25-30 dage hvorefter cyklussen gentager sig. Græsmarksblandingen er hjemmeblandet bestående af bl.a. rajgræs, hundegræs. rødkløver, hvidkløver, lucerne og et væld af arter som f.eks., kællingetand, cikorie, vejbred og humlesneglebælg. Målet er at køerne tager det græs og de urter som de finder der er mest saft og kraft i. Samtidig betyder den lange hviletid, at græsserne er ret udviklede og køerne derfor bedre kan tåle en så græsrig foderration.

I et sådant system vil det være naturligt at køerne leverer mindre mælk til mælketanken, end man normalt ser. Det interessante er, om økonomien i at have færre omkostninger til indkøbt foder og et produktionsapparat som er simpelt, kan opveje den mindre produktion. Dette havde vi en rigtig fin debat om i løbet af dagen, krydret med tal fra Casper Elkjær Christensen, økonomikonsulent i VKST og sat i perspektiv i forhold til de tal Arne Munk fra Innovationscenteret for Økologisk Landbrug fremlagde om ”produktionsresultaterne for økologisk mælkeproduktion i 2022”.

Tallene fra Søtofte viste at det er muligt at indrette sin mælkeproduktion anderledes end normen, og samtidig få et fint dækningsbidrag på bedriften, når man tager flere led med ind over og blandt andet forarbejder mælken før videresalg. Hos Søtofte ligger arbejdsindsatsen og aflønningen ikke kun i pasningen af besætningen, men i høj grad også i fremstilling af diverse mælkeprodukter og distribution af disse.

Arne Munk fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug havde det budskab med, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem produktivitet i en besætning og afkastet til ejeren. Variationen mellem de økologiske bedrifter, der har været med i analysen, er meget stor. Dog er der en lille gruppe med meget høj intensitet i produktion, som har en rigtig fin indtjening, formentlig et resultat af god driftsledelse.

Arne Munk havde også synet rettet mod de forventede driftsresultatet for 2023. Her må man forvente, at årsregnskaberne bliver præget af faldende indtjening sammenlignet med 2022. Det primære er selvfølgelig mælkeprisen der er faldet, men også stigende omkostninger til især fremstilling af grovfoder kommer til at præge regnskaberne.

Indgangsvinklen til mødet var et besøg på en bedrift, der ikke har gjort ret mange investeringer i selve produktionsapparatet. Her viste Arne Munks tal, at hos den gennemsnitlige økologiske mælkeproducent spiser stykomkostningerne næsten 60% af gårdens bruttoudbytte, mens samtlige udgifter til vedligeholdes og samtlige afskrivninger samlet kun tager ca. 12% og løn, brændstof, maskinstation, skat og forsikringer tager ca. 21%. Tilbage er 8% til husleje og ejeraflønning.

Tallene fra Søtofte kan ikke direkte sammenlignes med gennemsnittet, da landbrug og mejeridrift ikke regnskabsmæssigt er adskilt. Men da Søtoftes besætning er ret lille, skal investeringer til inventar og bygninger være lave, for at holde omkostningerne pr. ko lave.

Når vi ser på den generelle mælkeproduktion, må konklusionen være, at omkostningerne til inventar og bygninger m.m. ikke er en udgiftspost, der er virkelig afgørende for den samlede indtjeningen. Derimod udgør stykomkostningerne så stor en del, at det bør være her landmanden har sit fokus, hvilket også gælder for en bedrift som Søtofte.

Billedtekst: Sådan ser græsset ud efter at de malkende køer har været på, og inden afkommet skal på.

Har du spørgsmål så kontakt økologikonsulent Carsten Hvelplund Jensen

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.