Fordele og ulemper ved at eje, leje og lease
Leasing af maskiner: Operationel og finansiel leasing
Der findes to former for leasing af landbrugsmaskiner. Finansiel leasing, der er den mere traditionelle form, og den nyere operationel leasing.
Ved finansiel leasing har landmanden alle risici vedr. reparationer, og ved operationel leasing er det udlejeren, der hæfter for risici og service.
Ved operationel leasing aftales der en fast time- eller hektarpris, som indgår i leasingudbetalingerne. Til gengæld får man en fuld servicekontrakt, så hvis maskinen skal til service, er det på udlejerens regning. Operationel leasing er derfor dyrere end finansiel leasing, men det kan godt betale sig, hvis man vil være på den sikre side og undgå dyre overraskelser.
Med en operationel leasingaftale kender du din omkostning 100 procent, og det giver en vis sikkerhed, at der ikke pludselig opstår uforudsete omkostninger. Det mindsker risikoen og giver en fordelagtig budgetsikkerhed.
Når du leaser en maskine operationelt, i stedet for selv at købe og eje den, bliver likviditeten i din virksomhed. Du binder derfor ikke penge til udbetaling i maskinen, og pengene kan du i stedet for bruge til eksempelvis at opbygge en likviditets-reserve eller til andre tiltag.
Eje maskinerne selv: Det kan være billigere
På den lange bane, kan det dog være billigere at købe sin maskine selv, passe godt på den og beholde den i mange år frem – hvis du er heldig at maskinen er driftssikker, og har lave vedligeholdelsesomkostninger.
Så man skal vurdere, om man har det bedst med lave oprettelsesomkostninger, ingen udbetaling og ingen kapitalbinding, og en stor budgetsikkerhed, som man eksempelvis får ved operationel leasing, eller om man hellere selv vil købe maskinen, og leve med, at der kan komme uforudsete omkostninger.
Uanset hvilken løsning, der overvejes, bør der regnes på alternativer som eksempelvis operationel leasing af maskiner frem for køb. Hos VKST Maskinrådgivning opfordrer vi altid landmændene til at undersøge markedet for leasing af maskiner, inden den næste nye traktor, mejetærsker eller anden landbrugmaskine skal indkøbes.
Læs også om
Hvad tjener du på din planteavl? Med et DBII Tjek Mark kan du sammenligne din bundlinje med tilsvarende virksomheders og optimere med det samme. Du får konkrete forslag til optimeringsmuligheder på netop din bedrift – til gavn for din samlede økonomi.
Maskinkonsulent
Christian Rabølle
Kontakt mig
Maskinkonsulent
Søren Geert-Jørgensen
Kontakt mig