skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
APV og et sikkert arbejdsmiljø landbrug

Det er vigtigt at have fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø – især i landbruget. Landbruget er en særligt udsat branche med store maskiner, tunge dyr og i perioder lange, travle arbejdsdage. Det kan være både hårdt og risikofyldt, og det er derfor vigtigt, at du kan passe godt på dig selv og dine medarbejdere. Og det kan du med en APV.

En APV (ArbejdsPladsVurdering) er lovpligtig, hvis du har ansatte i din virksomhed. Men en APV er også vejen til et sikkert og godt arbejdsmiljø på din bedrift.

Har du styr på dit arbejdsmiljø?

Få besøg af en erfaren arbejdsmiljøkonsulent, der kommer ud på din virksomhed og gennemgår arbejdsmiljøforholdene. Sammen med dig gennemgår vi arbejdspladsen,så du får et nemt et overblik over, om der er forhold, der bør rettes op på i forhold til arbejdsmiljø og arbejdssikkerhed.

Når det drejer sig om arbejdsmiljø og sikkerhed i landbrug, vær opmærksom på:

  • Det er et lovkrav, at alle virksomheder med ansatte skal gennemføre en APV, også selvom der kun er 1 ansat eller f.eks. sæsonarbejdere
  • APV’en skal opdateres mindst hvert tredje år. Den skal være skriftlig og skal kunne fremvises, når Arbejdstilsynet kommer på besøg
  • Derudover er det lovpligtigt at afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse med medarbejderne

Du kan læse mere om APV og kravene til din arbejdplads på Arbejdstilsynets hjemmeside her.

En arbejdsmiljøkonsulent fra VKST kan hjælpe med:

  • At udarbejde en APV (lovpligtig)
  • At revidere APV’en, så den er opdateret
  • At afholde den årlige arbejdsmiljødrøftelse med medarbejderne (lovpligtig)

Vores erfaring viser, at der ofte kommer nye ideer og forslag frem til arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø på bedriften, når du holder den årlige arbejdsmiljødrøftelse sammen med en arbejdsmiljøkonsulent. Samtidig hjælper vi jer med at gøre drøftelserne konkrete og operationelle i forhold til dagligdagen.

Nå vi har været på besøg, modtager du en rapport med en handlingsplan, hvor vi har gjort kravene overskuelige for dig samt en fysisk mappe med alle dine dokumenter, som du skal kunne fremvise, når Arbejdstilsynet stiller ved screening af din bedrift.

Vores dygtige konsulenter hjælper dig med at skabe det bedste arbejdsmiljø i dit landbrug. Vores mangeårige erfaring på området er din sikkerhed for, at arbejdet bliver udført korrekt og i takt med lovgivningen.

Fordele med fokus på et sikkert arbejdsmiljø i landbruget

Når du sikrer et godt og sikkert arbejdsmiljø i dit landbrug, kan du få mange klare fordele:

  • Større arbejdsglæde, motivation og produktivitet hos dine medarbejdere
  • Et faldende sygefravær
  • Mere fastholdelse af medarbejderene og mindre udskiftning
  • Sparede omkostninger ved ulykker og erhvervssygdomme

Du er velkommen til at kontakte en af vores konsulenter i vores arbejdmiljø-afdeling på telefon 7027 9000, ligesom du kan bruge kontaktformularene her på siden, hvis du ønsker at høre mere om arbejdsmiljø i landbruget.

Arbejdsmiljø i landbruget er vigtigt

Priser på APV – Lovpligtig arbejdsplads vurdering

Standard - opstart
9.500 kr.

 Besøg samt gennemgang af virksomheden (sikkerhedsrondering)

 Afholdelse af den lovpligtige, årlige arbejdsmiljødrøftelse

Udarbejdelse af beredskabsplan

Udlevering af sikkerhedsskilte efter behov

Introduktion til kemisk risikovurdering

 APV-mappe indeholdende lovmæssige og øvrige relevante oplysninger, herunder handlingsplan, maskinliste, beredskabsplan, referat af AM-drøftelse mv.

Opfølgende tlf. samtale

Ved flere lokationer aftales individuel pris.

Abonnement - årligt
6.000 kr.

Besøg samt kort gennemgang af virksomheden (sikkerhedsrondering)

Afholdelse af den lovpligtige, årlige arbejdsmiljødrøftelse

Opdatering af beredskabsplan

Hjælp til kemisk risikovurdering

Ved flere lokationer aftales individuel pris.

Se liste over priser på alle vores produkter og ydelser i VKST Natur & Miljø her.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV