
Hos VKST kan vi hjælpe dig med en jagt- og naturplan. Med den rette hjælp får du overblik over din ejendom og får skabt en helhedsplan, der er målrettet din ejendom og ønsker.
Jagtplan: en målrettet indsats skaber resultater
Med den rette jagt- og naturplan kan du styrke grundlaget for dyrelivet og forbedre jagten.
Det kan være svært at se mulighederne i det terræn, som man har gået og kigget på gennem mange år. Derfor tilbyder vi i VKST at lave en såkaldt naturgennemgang og eventuelt en jagtplan, hvor vi peger på de konkrete tiltag, som kan forbedre jagten.
Forslagene tager udgangspunkt i det eksisterende, for det er langt lettere end at starte helt forfra. Og der er altid noget at arbejde med.
Vi gennemgår ejendommen sammen med dig, ser hvad der er behov for og giver et overblik over værdierne på ejendommen og giver forslag til indsatser, der vil fremme jagten.
Dermed kan planen skabe grundlag for en højere jagtleje. Og samtidig kan planen have stor betydning den dag, du evt. vil sælge ejendommen.
Vi ser helheden og tænker i løsninger på både kort og lang sigt.
Naturplan: Forøg ejendommens herlighedsværdi
En moderne landbrugsvirksomhed kan i dag indeholde rigtig mange forskellige naturtyper over et stort område. Derfor kan det være en god ide at få skabt en naturplan over din ejendom. En naturplan giver dig konkrete anvisninger på, hvordan du kan skabe mere og bedre natur på din ejendom. Dermed er planen med til at forbedre ejendommens herlighedsværdi.
Med en naturplan fra VKST tager vi altid udgangspunkt i dine ønsker og ejendommens muligheder. Vi ser helheden og tænker i løsninger på både kort og lang sigt.
Planen vil indeholde en oversigt over naturelementerne såsom eng, mose, skov, sø m.m. på din ejendom, og så vil vores naturkonsulent komme med forskellige forslag, der udvikler naturen. Resultatet af en naturplan fører til, at mangfoldigheden i dyre- og plantebestanden på ejendommen øges.
En samlet plan giver en bedre effekt
Når du laver en samlet naturplan for din ejendom, vil det give en bedre effekt, end hvis du blot foretager lidt hist og her en gang imellem. Med en samlet naturplan for din bedrift kan vi skabe sammenhæng i hele naturforvaltningen på din ejendom og sikre, at der bliver skabt harmoni mellem naturtiltag, driftspraksis og økonomi.
Vi tænker alle aspekter ind i naturplejen, og vi inddrager naturligvis de øvrige faglige kompetencer i VKST efter behov.
Kontakt gerne vores naturkonsulenter i VKST, hvis du ønsker at høre mere om jagt- og naturplan.
