Minivådområder skal redde os fra flere efterafgrøder

Med landbrugsaftalen undgik vi flere efterafgrøder mod til gengæld at reducere N uden for dyrkningsfladen. Med landbrugsaftalen skal der reduceres yderligere 3500 tons N via fx minivådområder. Det svarer til ca. 6000 minivådområder og siger noget om, hvor stor opgaven er. Der er frem til nu, søgt om 614 minivådområder over en 4-årig periode, kun ca. 200 er kommet igennem sagsbehandling og er godkendt.

Jeg oplever ikke, at det er viljen der mangler, i hvert fald ikke hos landmændene. Men måske kniber det mere med viljen og forståelsen hos kommunerne. I hvert fald ser vi eksempler på sagsbehandling på mere end et år, kommuner der stiller spørgsmål, der slet ikke er relevant for projektet og kommuner, der giver afslag på minivådområder, selvom de kunne give tilladelse.

Vi skal vise, at vi har viljen

Allerede i 2024 skal ordningen evalueres, og jeg er bange for at landbruget får skudt i skoene, at vi ikke har leveret minivådområder nok – og så er vi tilbage til en generel regulering. Og 1000 ton N svarer i store træk til 100.000 ha efterafgrøder. Det skal vi undgå.

Det er nu, vi skal vise, at vi har viljen til at lave flere minvådområder, og det haster!

Politisk lægger vi og Landbrug & Fødevarer maksimalt pres på for, at det bliver lettere at lave minivådområder. Når medlemmer får afvist et minivådområde, fordi det fx ligger for tæt på kystzonen, ligger i et paragraf 3 område eller af andre grunde. Så vi vil tage dem op til politisk behandling.

Med landbrugets oplandskonsulenter er det gratis at få screenet mulighederne og lave en ansøgning om et minivådområde.

Vi må ikke lade fortiden bremse fremtiden

Der har været dårlige historier om forsinket udbetaling af tilskud og minivådområder, der ikke blev godkendt. Jeg tror på, at der er rettet op på det, og vi må ikke lade fortiden spænde ben for flere minivådområder.

Poul Henrik Prahl

Næstformand i Landboforeningen Gefion

Ærtebjergvej 2
4400 Kalundborg