Modelberegninger med høj usikkerhed øger efterafgrødekravet fra 0 pct. til 120 pct.

I oplandet til Isefjord er landbruget gået fra ingen krav til målrettede efterafgrøder i Vandplan 2 til mere end 100 pct. efterafgrøder og braklægning af 30 pct. af arealer i Vandplan 3. Derfor stillede VKST allerede i høringssvar til vandplanerne spørgsmålstegn ved modellerne bag vandplanerne.

Det var en dyb undren over, hvorfor der er så stor forskel på indsatserne på de to vandplaner, der fik VKST på sporet af, at der er noget helt galt med modelberegningerne bag.

-Hvis vi kigger på data bag vandplanerne, så viser de tydeligt, at Isefjord er robust både i denne og i den forrige vandplan. Faktisk kan fjorden tåle mere klorofyl i Vandplan 3 end i den forrige. Alligevel er der massive indsatser i den her vandplan, men det var der ikke i den sidste vandplan, lyder det fra Erik Hansen Blegmand, der er erhvervspolitisk konsulent i VKST, der fortsætter:

-Med andre ord: Fjorden kan tåle mere, da krav til klorofyl og ålegræs er lempet, alligevel skal landbruget have 120 pct. efterafgrøder. Det står i skærende kontrast til den sidste vandplan, hvor der ingen indsatser var, og kravene til klorofyl og ålegræs var strammere.

Baggrunden for ændringerne skal findes i nye og forbedrede modelberegninger, hvis man skal tro Miljøstyrelsen.

Som menigt folketingsmedlem var Jacob Jensen i august 2023 på besøg hos Preben Hansen, hvis ejendom afvander til Isefjord, sammen med Torben Hansen og Yke Kloppenburg-Oosterwoud fra VKST.

VKST: Utroværdige modeller bag vandplanerne

VKST har siden vandplanerne kom i høring sidste år haft en mistanke om, at de modeller, der ligger til grund for planerne, er behæftet med en meget stor usikkerhed, og foreningen har flere gange presset på for, at Landbrug & Fødevarer skulle undersøge netop usikkerheden af modellerne.

Baggrunden er, at allerede i Vandplan 2 fortalte styrelsen, at der kunne være helt op til 20 pct. usikkerhed i deloplande. Men usikkerheden må være langt større, lyder det fra VKST, der henviser til situationen i Isefjord, og det får VKST’s formand Torben Hansen til at kalde situationen for helt ude af proportioner og vandplanen for rystende og utroværdig:

-Miljøstyrelsen har hele tiden sagt, at der er kommet nye og bedre modeller, og at de modeller er baggrunden for de øgede krav til oplandet for Isefjord. Men der er noget helt galt, når en ny model betyder, at man går fra ingen indsatser til 120 pct. efterafgrøder og en meromkostning 2900 kr. pr. ha., siger Torben Hansen og fortsætter:

-Nu spørger vi politikerne, om de virkelig vil bygge reguleringen af et helt erhverv på så stor en usikkerhed? Det var aldrig sket andre steder, og jeg har svært ved at forestille mig, at fx fagbevægelsen ville acceptere en lønregulering, hvor man så så store udsving, lyder det fra VKST’s formand.

Professorer svarer ikke på spørgsmål

På baggrund af de store forskelle i vandplanerne har VKST spurgt professor Stig Markager fra DCE på Århus Universitet og Karen Timmermann fra DTU Aqua, om de kan forklare de store udsving. Det er nemlig dem, der står bag modelberegningerne. Men ingen af dem har svaret på trods af, at VKST har rykket for svar.

Ekstra efterafgrøder ved Isefjord skal redde Kattegat

Endnu mere absurd bliver situationen, når VKST’s erhvervspolitiske konsulent fortæller, at Miljøstyrelsen vil forbedre miljøtilstanden i Kattegat ved at stille krav til yderligere reduktion af kvælstof i oplandet til Isefjord samtidig med, at man slet ikke kender tilstanden for ålegræs i Kattegat, og alle andre mål er opfyldt.

Erhvervspolitisk konsulent Erik Hansen Blegmand forklarer:

-Det betyder, at Miljøstyrelsen slet ikke ved, om der er behov for at gøre noget i Kattegat – man regulerer bare i oplandet til Isefjord ud fra en ide om, at der sikkert er et problem. Men ingen har faktisk undersøgt mængden af ålegræs i Kattegat. Konsekvensen bliver, at vandplanen angiver et ekstra stort krav til efterafgrøder i oplandet til Isefjord for at tilgodese en ukendt tilstand af ålegræs i Kattegat.

-Fordi der er så stort – men ubegrundet – indsatskrav i Kattegat, så breder Miljøstyrelsen indsatskravet ud til også at omfatte oplandet til Isefjord. Men at en kvælstofreduktion i Isefjord skulle være nødvendigt for at påvirke en ukendt tilstand på ålegræs i Kattegat, det virker helt absurd, lyder det fra Erik Hansen Blegmand, især hvis det senere viser sig, at ålegræsset er i mål i Kattekat, og så har landbruget fået en stor regning uden grund.

Læs alt om VKST’ arbejde og kamp mod de nye vandplaner: