Muligheder for brug af Artikel 32 på Naturarealer

En af de afgørende faktorer for at naturpleje kan fungere er, at kunne opnå en så stor betaling for sit arbejde som mulig. Det er meget vigtigt og afgørende at kunne opretholde mulighederne for grundbetaling (GB), og stadig kunne søge de 5-årige plejetilskud (PLG). Det sker at arealerne ”vokser” ind i mere varig natur, (også bevidst), bliver mere permanent våde og udvikler en status, hvor det begynder at blive problematisk at søge især GB. Her kan det være en mulighed at få dem vurderet til artikel 32.

Hvad er artikel 32?

Artikel 32 er en undtagelsesbestemmelse som giver muligheden for at modtage grundbetaling, selvom arealet ikke lever op til de normale betingelser. Nogle arealer er allerede godkendt eller afvist til artikel 32. Men for at komme i betragtning til udpegningen er der to ting arealet skal kunne leve op til:

1. Retmæssigt udbetalt på arealet i 2008 – her er det vigtigt at man skelner imellem søgt og udbetalt. Det er nødvendigvis ikke det samme.
2. At arealet indgår i et vand- eller naturprojekt der medvirker til implementeringen af Vandrammedirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet eller Habitatdirektivet – Af eksempler der er understøttende for artikel 32, kan nævnes PLG ordningen; type 67, vådområdeprojekter eller sammenhængende arealer i Natura 2000

Referenceåret har været 2008, siden artikel 32 blev en mulighed. Men fra den nye planperiode ændres referenceåret til en referenceperiode, som vil ligge fra 2015-2022. Det betyder, at søger man fra 2023 om artikel 32, er det påkrævet at have modtaget udbetaling på arealet i et af årene fra 2015 til 2022. Derudover kræver det selvfølgelig også, at man også lever op til pkt. 2.

Hvordan gør man?

Man søger om artikel 32 i Fællesskemaet, når man anmoder om udbetaling. Her skal de arealer hvor man ansøger om artikel 32, anmeldes med en særlig kode. Det er en ansøgning, så det er vigtigt at tydeliggøre i Fællesskemaet, at der stadig skal søges GB hvis det afvises af den ene eller anden grund. Inden man går i gang med processen, kan det være en fordel at undersøge, om der i 2008 har været retmæssigt udbetalt på område. Det er noget LBST kan hjælpe med.

Især i de situationer hvor det er ”ny natur”, man skal have ind i en ansøgning og der evt. skal ansøges om nye PLG-tilsagn, er det fordelagtigt at vide hvad der er søgt og udbetalt på i 2008. Det vil være afgørende for økonomien, og hvilket type PLG-tilsagn man skal vælge.

Artikel 32 og Pleje af græs og naturarealer

Det kan godt lade sig gøre at søge om artikel 32, samtidig med at du på arealet har et PLG-tilsagn. Ved en kontrol vil der blive kigget på, om tilsagnsforpligtigelserne er overholdt, hvilket de skal være, uanfægtet artikel 32. Godkendes plejen til PLG vil arealet også blive godkendt med GB.

Generelt er man pligtig til at overholde de almindelige krav til GB hvor det er muligt. Men det vi ser i praksis er, at arealer med artikel 32, konsekvent bliver godkendt til GB.

På nogle arealer med tilsagn er det det ikke muligt at leve op til de almindelige krav om GB, fordi det strider imod tilsagnets formål. Et af de bedste eksempler er når man søger PLG, og vælger kontrolformen ”Fast Græsningstryk”, hvor man kontrolleres på antal dyr. Her er formålet at skabe en større biodiversitet, hvor det her vil være imod tilsagnets formål, at græsse intensivt eller tage et supplerende slæt.

Under normale forhold, når man søger med ”Fast Græsningstryk”, kan man ikke søge GB. Men det er lige præcis her, at artikel 32 kan bruges til at bevare GB på arealet, og man samtidig kan afgræsse med et fast og lavt græsningstryk. Det er en rigtig god mulighed – både for økonomien, men også i særdeleshed for biodiversiteten, da man får en meget mere skånsom afgræsning.

Derud over, egner denne kontrolform sig virkelig godt til dem der helårs afgræsser, da det efterlader meget foder på arealet til hele vinteren. Her kan områderne blive græsset mere i bund og skabe et bedre ”opstarts klima” for den blomstrende flora.

Artikel 32 er derfor en god ide på nogle af naturarealerne. Både til at give en lidt bedre økonomi, men også en mere skånsom afgræsning, og kontrolform når man vælger ”Fast Græsningstryk”.

Yderligere oplysninger kontakt økologi- og naturkonsulent Therese Bloksted.