Nu må du udbringe husdyrgødning, læs her: Tips til at opnå den bedste udnyttelse uden at lave strukturskader

3. februar 2022

Gødning er en knap ressource på økologiske planteavlsbedrifter. Det gælder derfor om at udnytte den bedst muligt. I praksis kan markeffekten variere mellem 25% og 90%. Samtidig er jorden allermest sårbar overfor tung trafik lige nu. Læg derfor en plan for din gylleudkørsel, så du opnår den bedste udnyttelse og undgår strukturskader på din jord. Vi giver dig her step by step hjælp til at lægge den bedste plan.

Billede: Nedfældning af gylle på en pløjet marken. Vi anbefaler, at du nedfælder gyllen inden pløjning, da det er mest nænsomt for jorden.

1. Overhold reglerne

Gødning må udbringes fra 1. februar, hvis følgende kriterier er opfyldt:

  • Jorden må ikke være bundfrossen, snedækket, vandmættet eller oversvømmet.
    • Ved snedækket jord forstås, at mere end 90% af marken er dækket af mindst 0,5 cm sne.
    • Ved bundfrossen jord forstås, at overfladen ikke kan brydes med en pind eller et spyd. Ved nattefrost skal jorden tø op i løbet af dagen.
  • Der må ikke være risiko for afstrømning til vandløb, dræn, søer eller kystoplande (hold mindst 20 m afstand til disse miljøer, hvis jorden skråner mere end 6 grader).
  • Husk at der ikke må udbringes gødning lørdage, søndage og helligdage nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligområde.

Krav om nedfældning

Der er krav om nedfældning på arealer uden afgrøde og på arealer med efterafgrøde, grøngødning, spildkorn, ukrudt og lignede afgrøder, der ikke høstes.

Ovenstående regler om udbringningsperioder og udbringningsteknik er en del af krydsoverensstemmelsen og overtrædelse kan medføre træk i landbrugsstøtten.

Husk at økologer ikke må bruge syretilsætning i gyllen. Tjek derfor med din leverandør om der benyttes syretilsætning.

2. Kør kun når jorden er farbar

På en våd jord vil bæreevnen være markant forringet:

  • Bærevnen for en jord under en klassisk dansk, våd vinter (25-30% vandindhold) vil ligge mellem 20 kPa (lerjord) og 40 kPa (sandjord).
  • Bærevnen i foråret ligger typisk på 50 kPa.
  • På en moderat udtørret jord (ml. 18-25% vandindhold) er bæreevnen mellem 60 kPa (sandjord) og 100 kPa (lerjord).

En stor traktor med gyllespreder udsætter jorden for et stress svarende til mellem 150 og 200 kPa. Kun på en helt tør lerjord når bæreevnen op over 100 kPa. Det er altså helt afgørende at vente til jorden er tørret op (under 18% vandindhold), før du kører ud med den tunge gyllevogn.

Stress i dybden forårsaget af bagerste hjul på en tohjulet gyllevogn påspændt en stor traktor på en fugtig JB6 jord med 26% vandindhold i de øverste 20 cm. Stressen er målt i kPa ned i en dybde på 1,5 m ved to dæktryk på hhv. 1 bar (øverste billede) og 4 bar (nederste billede). Billedet er lavet via det gratis online program terranimo.dk, som er et godt redskab til at beregne den faktiske stress, som dine maskiner udsætter din jord for.

3. Brug den rigtige udbringningsteknik

Vælg slagtesvinegylle, biogasgylle eller minkgylle til slangeudlægning i vintersæden. Kvæggylle egner sig bedre til nedfældning til vårsæd (se tabel 1 og 2 med markeffekter af forskellige typer af flydende husdyrgødning sidst i artiklen). Udbringning af fast gødning ovenpå jorden efter 1. februar til vintersæd er tilladt, men markeffekten er lav. Fast gødning udnyttes bedre, hvis det nedpløjes til vårsæd (se tabel 3 med markeffekter af fast husdyrgødning sidst i artiklen).

Tips til udbringning af gylle til vintersæd:

  • Brug kun velomrørt gylle.
  • Undgå om muligt udkørsel på meget våd eller meget tør jord.
  • Undgå udkørsel om eftermiddagen, hvis jorden er opvarmet af en høj solindstråling, og jorden ikke har et tæt afgrødedække.
  • Udbringning om natten eller tidligt om morgenen i varme perioder reducerer ammoniakfordampningen meget i forhold til udbringning om dagen.

Gode råd til udbringning af gødning til vårsæd:

  • Nedfæld gylle før pløjning
  • Fast møg og dybstrøelse nedpløjes før såning

4. Prioriter husdyrgødningen rigtigt

Tilgængeligheden af næringsstoffer varierer meget mellem forskellige typer af husdyrgødning. Vi anbefaler følgende prioritering af de forskellige typer:4. Prioriter husdyrgødningen rigtigt

  • Giv raps og vinterhvede svine- mink- eller afgasset gylle så tidligt som jorden kan bære.
  • Kvæggyllen nedfældes til vårsæd.
  • Fast gødning og dybstrøelse nedpløjes til vårsæd. Havre er god til at udnytte gødning med en høj andel af halm/strøelse
  • Gode forfrugter til hvede, raps og roer sikrer, at du kan vente med gylletildelingen, til jorden kan bære.

Derudover er det vigtigt at du kender indholdet af næringsstoffer i gyllen samt værdien af dine forfrugter – Derfor:

  • Kend næringsstofindholdet i din gylle: Få lavet en analyse.
  • Få taget N-min analyse af dine marker, hvis du er i tvivl om næringsstofindholdet i din jord.

Læg en plan for gylleudkørslen

Gylleudkørslen kan let blive presset når vejret er vådt. Derfor er det vigtigt at have den rigtige prioritering på plads, så du ikke ’tvinges’ til at køre på for våd jord. Med pointerne fra punkt 2 i mente, kan følgende plan lægges for gylleudkørsel til vårsæd:

Plan A: Nedfældning før pløjning og såning til al vårsæd.

Plan B: Perioden, hvor jorden er farbar, er ikke lang nok til at nå at nedfælde før såning på alle marker med vårsæd. Prioritér nedfældning til vårbyg og marker med sandet jord. Nedfæld kvæggyllen fremfor svinegyllen.

Plan C: Vinter og det tidlige forår er så vådt, at den farbare periode kun giver tid til såning. Rettidig såning og undgåelse af strukturskader i vigtigst. Vent derfor med at køre gylle ud til vårsæden er sået.

Nedfældning i vintersæd skader afgrøden for meget. Derfor er den eneste mulighed slangeudlægning med slæbeslanger. Her skal du prioritere følgende afgrøder først:

  1. Vinterraps bør gødes tidligst muligt og senest primo april. Gødskning af frøgræsmarker med gylle skal som udgangspunkt være gjort inden vækststart, hvilket er forskelligt fra art til art.
  2. Vinterhvede kvitterer fint for tidlig gødskning med gylle. Er forfrugten god, kan gødskningen dog godt vente til sidste halvdel af april.
  3. For vinterrug og vinterbyg kan der være risiko for svidningsskader, hvis det er for koldt. Her bør du vente til vejret bliver mildt.

5. Tænk jordens bæreevne ind i din maskinstrategi

Undersøgelser fra Århus Universitet viser, at et for højt dæktryk giver stress og skader i de øverste 0-50 cm jordlag og for høj hjullast giver stress og skader fra 50 cm og dybere. Pakningsskader dybere end 50 cm er stort set permanente og utroligt svære at rette op på.

Udover pakninger giver forkert trafik også meget skadelige forskydninger ned i jorden – Især smalle dæk og flere overkørsler giver forskydninger.

Generelt bør du stræbe efter:

  • Færrest mulige overkørsler og faste kørespor
  • 250 HK traktorer
  • Hjullast på maks. 4 tons
  • Dæktryk ~0.5 bar; kend dit minimale dæktryk og brug det i marken
  • Brug nyeste VF dæk eller bælter
  • Trækkende hjul er værre end hjul, som blot trækkes med
  • Ingen færdsel før markkapacitet

Billedet viser stressen som bagerste hjul på en stor traktor påfører jorden i kPa fra 0-1,5 m dybde med forskellig hjullast. Øverste billede er uden påspændt anhænger med hjullast på 3,6 ton og nederste er med påspændt gyllevogn med hjullast på 7 ton. Billederne er genereret via terranimo.dk.

6. Tilrettelæg dit sædskifte, så gylleudkørslen ikke bliver presset

Næste skridt er at tilrettelægge dit sædskifte efter din jord og mikroklimaet omkring din gård så gylleudkørslen ikke bliver presset. Her er dine værktøjer:

  • Hav bælgsæd eller kløvergræs med i sædskiftet og ’fred’ din mark for gyllevognen.
  • Gode forfrugter, som sænker dit behov for at gøde.
  • Afbalancer dit sædskifte med mindre kvælstofkrævende afgrøder.
  • Opbyg jordens kulstofindhold via efterafgrøder, flerårige afgrøder, fast husdyrgødning og kompost. Så er jorden farbar tidligere og i længere tid.

Dræning og vedligehold af åer og vandløb er vigtigt

Det skal prioriteres og vedligeholdes. I nogle tilfælde er det nok blot at vedligeholde drænene. Andre steder kræver de større mængder nedbør, som vi ser i disse år, en fuldstændig omdræning af særligt udsatte marker.

Rensning af åer og vandløb kan gøres lettere ved sammenslutning i såkaldte å-laug. Det giver også mere slagkraft overfor kommunen, hvis det er kommunens opgave at vedligeholde åen/vandløbet.

Yderligere oplysninger kontakt økologikonsulent Ninna R. Boesen

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.