skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
Ny Juridisk Afdeling I VKST

Ny juridisk afdeling i VKST

VKST har fået en ny juridisk afdeling med både jurister og ejendomsrådgivere, der med de mange års kendskab til landbruget skal bistå landmændene med juridisk rådgivning.

VKST har i mange år hjulpet landmændene med sager inden for alt vedrørende ejendomshandel, familieretslige spørgsmål og andre juridiske opgaver, men med den nye afdeling står det stærke team nu endnu stærkere i juridisk rådgivning til landmændene øst for Storebælt.

-Landbruget er et af de erhverv med flere regler end noget andet erhverv, og der dukker konstant nye regler op. Det kan derfor være en jungle at navigere rundt i det juridiske landskab, og det er så der, vi kommer ind i billedet, siger jurist i VKST og afdelingsleder for den nye juridiske afdeling, Hanna Lindhardt.

Den nye afdeling kan hjælpe landmændene med alt inden for kontrakter, fremtidsfuldmagter, miljølovgivning, bortforpagtning af jord eller landbrugsbygninger, ejendomshandler og meget andet. Du kan læse meget mere om, hvad den juridiske afdeling kan hjælpe med her.

Specialiseret juridisk rådgivning

Hanna Lindhardt har netop ansat endnu en jurist til holdet, 31-årige Lasse Tobias Mølholt, der nu udgør den sidste del af jurist-trioen i den nye afdeling. Sammen med resten af det landbrugsfaglige team i VKST Jura & Ejendom udgør de nu Sjælland og øernes stærkeste landbrugsteam inden for juridisk rådgivning til landmændene.

Og det er netop den tværfaglige rådgivning, der gør den nye afdeling til en stærk spiller i den juridiske rådgivning til landbruget. VKST er et specialiseret rådgivningshus, der arbejder tæt sammen i alle afdelinger.

Derfor har det juridiske team også mange forskellige erfaringer at trække på inden for specifikke sager.

-Vi som jurister har mange års erfaring bag os som landbrugsjurister, men vi har også dygtige og erfarne kolleger inden for eksempelvis miljø, bygge, skatterådgivning mv., som vi kan trække på i specielle sager, så vi kan hjælpe, uanset hvilken type sag landmanden sidder med, siger Hanna Lindhardt.

Den nye afdeling i VKST udgør 15 medarbejdere inden for jura og ejendomshandel og er både placeret på kontoret i Sorø og i Nykøbing.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV