Ny teknologi kan fortælle, hvornår og hvor du skal sprøjte mod skadedyr

Insekternes svar på politiets fotovogn er flyttet ud i marken i form af en sort boks, der sender lysstråler ud i marken. Men i modsætning til fotovognene er det ikke billeder af bilister med for høj fart, der fanges af lyset, men antallet af insekter og deres art, der bliver registreret af det infrarøde lys fra sensoren i boksen.

VKST Planteavl er med til at afprøve den helt nye teknologi, der på sigt kan rumme store muligheder i forhold til at målrette bekæmpelsen af insekter.

Infrarøde stråler tæller insekter

Det er planteavlskonsulent Irene Skovby Rasmussen, der står for optælling og registrering i forsøget. Efterfølgende skal det undersøges, om der er en sammenhæng mellem sensorens opsamlede data og de optællinger, som laves med de klassiske, gule fangbakker.

-Hele ideen med sensoren er, at den sender infrarøde stråler ud i marken og strålerne reflekteres tilbage når de rammer et insekt. Sensoren kan samtidig også fortælle hvilket insekt, der er tale om, og hvor mange der er. På den måde får vi et mere præcist billede af hvilke insekter der er i marken, hvor de er, og hvor mange de er. Håbet er, at det kan bruges til at målrette bekæmpelsen, fortæller Irene Skovby Rasmussen.

Teknologien kan på sigt betyde, at vi kan få et mere præcist billede af et insektangreb og dermed og lave en mere præcis og målrettet bekæmpelse af insekterne – præcisionslandbruget er rykket et skridt tættere på.

Sensor vs. fangbakker

Men den enkelte sensors indtog i marken betyder ikke, at de klassiske, gule fangbakker er smidt ud.

Tværtimod handler hele forsøget om, hvem der er mest præcis kan bestemme og tælle insekter: sensoren eller mennesker. Derfor sammenholdes sensorens registreringer med optællinger fra de gule fangbakker, limplader og helt almindelige optællinger i planterne.

-Sensoren har den fordel, at den står og registrerer insekterne løbende, mens vi kun kan registrere det, der er i fangbakkerne og på pladerne – og der kan man være uheldig at komme på et tidspunkt, hvor der ikke er insekter, og så få timer senere vrimler det med dyr, siger Irene Skovby Rasmussen, der hyppigt optæller skadedyr og angrebsgrader i perioden fra knopstadier og under blomstring.

Ikke allemandseje endnu, men en del af et varslingssystem

Der er næppe tale om, at alle landmænd skal ud og investere i en sensor, men på sigt kan sensoren blive en vigtig del af landbrugets varslingssystem i forhold til insekter. Hvis sensoren virker efter hensigten, kan man forestille sig, at den bliver en del af rådgivningens varslingssystem.

-Det kan være svært at afgøre, om man skal køre ud med sprøjten eller ej, og ikke mindst på hvilket tidspunkt man skal køre. Men det kan sensoren være med til at give et meget kvalificeret bud på, fortæller planteavlskonsulenten.

VKST afprøver sensoren i et samarbejde med SEGES, Teknologisk Institut og ikke mindst producenten FaunaPhotonics.