skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
Nyhed I VKST: Lej En Driftsleder Til At Udvikle Din Planteavlsbedrift

Nyhed i VKST: Lej en driftsleder til at udvikle din planteavlsbedrift

Du kender allerede konceptet fra maskinbranchen, der gennem flere år har tilbudt fleksible leje- og leasingmodeller på maskiner, så du kan få den rigtige maskinpark til den rigtige pris, og når du har brug for det. Nu kan du også lease en driftsleder gennem VKST – vi kalder det farmmanager og det er din mulighed for at sætte fokus på udviklingen af din planteavlsbedrift.

Du kan bruge farmmanager Kristoffer Linderoth alt efter, hvad der er behov for på bedriften – som overgangsperson, der er med til at sikre en god og stabil drift i overgangen mellem to driftsledere, eller du kan bruge farmmanageren som en fast sparringspartner til den nuværende eller nye driftsleder, og dermed sikre udvikling af planteavlen.

Farmmanageren er med til at sikre både udvikling og stabilitet

Det kan være en udfordring at holde fokus på og udvikle sin planteavlsbedrift, hvis virksomheden spænder over mange andre aktiviteter, der måske ikke alle er knyttet tæt til landbruget. Farmmanager Kristoffer Linderoth kan være netop den faktor der skal til for at udvikle planteavlen og få indfriet alle potentialer. Analyse, handling og systematisk opfølgning er nogle af nøgleordene for farmmanageren:

Jeg er vant til at arbejde med de økonomiske nøgletal for en planteavlsbedrift og omsætte tallene i DBII Tjek, maskinanalyser og lignende benchmark-værktøjer til handlinger og resultater, fortæller Kristoffer Linderoth, der har arbejdet på større ejendomme i både Danmark og Sverige.

Fra tidligere har Kristoffer Linderoth også erfaring med at arbejde under en direktør og bestyrelse og de krav det stiller til afrapportering. Kristoffer Linderoth er uddannet agrarøkonom og har erfaring som driftsleder på større planteavlsbedrifter i både Danmark og Sverige.

Farmmanageren træder til, når du har behov for det

I overgange mellem driftsledere

Farmanageren kan træde til i de situationer, hvor den faste driftsleder eller ejer er væk i en kortere eller længere perioder og være den overgangsperson, der sikrer, at vigtig viden ikke går tabt.

I øjeblikket bruger Kristoffer Linderoth næste al sin tid på en ejendom, hvor han står for den daglige drift i efter, at den tidligere driftsleder er stoppet. På den måde er han med til at sikre, at tingene ikke går i stå på virksomheden mens ejer rekrutterer en ny driftsleder. Og så er det en fordel at have en erfaren farmmanager, der både kan indstille en såmaskine og give strategisk sparring til ejer i forhold til udvikling af virksomheden.

-Jeg har en stor og bred erfaring fra mine tidligere ansættelser, og som farmmanager skal jeg bidrage til virksomheden fra den første dag uanset om det gælder sparring med ejer eller at få folkene sat i gang med dagens opgaver og i det hele taget løse de opgaver, som den faste driftsleder normalt ville tage sig af, fortæller Kristoffer Linderoth.

Fast sparringspartner

Men som farmmanager kan Kristoffer Linderoth også være sparringspartner for den ejer, der har fokus på andre dele af virksomheden end planteavlen. Strategisk sparring, økonomisk ansvar og ledelse er ikke fremmed for VKST’s nye farmmanager, der også har erfaring fra virksomheder, hvor det var en bestyrelse han skulle afrapportere til.

Som udefrakommende kan jeg se på virksomheden med nye øje og pege på de potentialer, som ejer eller driftsleder ikke kan se, eller måske ikke har overskuddet til at indfri i en travl hverdag, siger VKST’s nye farmmanager.

Gode erfaringer fra andre driftsgrene

VKST har gode erfaringer med at tilbyde sparring til driftsledere af større ejendomme med svine eller mælkeproduktion. Erfaringerne viser, at farmmanageren er en god support til den daglige leder med hensyn til at udvikle virksomheden, sikre optimal udnyttelse af ressourcer og at de nødvendige forandringer gennemføres. Og netop er det naturligt også at tilbyde farmmanagement til planteavlsvirksomheder.

Kontakt farmmanager Kristoffer Linderoth for en uforpligtigende snak 

Går du med overvejelser om at få en erfaren leder til at overtage driften i en kortere periode eller har du brug for en sparringspartner, der formår at omsætte tallene i benchmarken til handling? Så kontakt Kristoffer til en uforpligtigende snak om, hvordan han evt. kan hjælpe dig.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV