Nyt fra Plantekongres 2023

En del af Økologisk VKST har været afsted på et par spændende dage i Herning til Plantekongres. Kongressen bød på flere spændende oplæg og nye tendenser, og vi vil her hive nogle af de guldkorn frem som vi tog med hjem.

Potentiale for 10t og 30 % protein i Hestebønne

Én af de emner der fyldte meget på kongressen, var bælgsæd. Der var således både oplæg der handlede om kortlægningen af det kæmpestore genom hestebønnen besidder og hvordan vi nu er nået så langt med kortlægningen, at vi nu benhårdt kan selektere i vores avl efter fx større udbytter og mere protein. Ifølge oplægget er det genetiske potentiale et udbytte på 10t og 30% protein. Det skal blive spændende at følge den (lange) proces med udviklingen af de nye sorter.

”Professionel naturforvaltning”

Et andet spændende oplæg handlede om projektet ”Professionel naturforvaltning” hvor det blev belyst hvordan den traditionelle naturpleje med sommergræsning med et ofte højt dyretryk, ikke skaber ligeså god biodiversitet, som helårsafgræsning med et mindre dyretryk på 70-250kg/ha. Derudover blev det undersøgt hvordan man kunne skabe en sammenhæng mellem naturforvaltning og driftsøkonomi. Her blev der lagt vægt på at dyrene bør ses som en vigtig medspiller til at fremme biodiversiteten og ikke som kødproduktion. Man skal derfor også forlange en ordentlig betaling for pleje af naturarealerne.

Forbedring af jordstruktur og afdræning ved dyrkning af en- og flerårige afgrøder

Lars J. Munkholm, professor ved Århus Universitet, præsenterede resultater fra COMMIT – GUDP Projektet (2016-2020). Projektet skulle undersøge, hvorvidt pakket underjord kan forebygges og udbedres ved biologisk jordløsning. Lucerne og cikorie er flerårige afgrøder med pælerod. Studiet viste disse afgrøder har god rodvækst i dybden og producerer lodretgående grove rødder, hvilket fører til øget luft- og vandledningsevne i jorden. Volumenvægten var dog fortsat kritisk høj. Ved græsser så man at strandsvingel opnåede god rodvækst i en pakket underjord, dog uden målbare effekter på jordstrukturen i renbestand. Efter oplægget pointerede Lars potentialerne ved kombinationen af cikorie, lucerne og græs.

Planter udskiller naturlige nitirifikationshæmmere

Landbrugets udledning af drivhusgasser fyldte også meget på kongressen. Et virkemiddel som ofte nævnes mod udledning af lattergas fra gødning og afgrøderester er kemiske nitirifkationshæmmere. Nitirifikationhæmmere forstyrre de enzymatisk drevene processer i jordlevende bakterier som omdanner ammonium til bl.a. lattergas. Men de er ikke tilladt for økologer. På kongressen fortalte forsker Sander Bruun fra Københavns Universitet om planternes evne til selv at producere stoffer som hæmmer nitifikationen. Det er en fordel for de planter som har et højt behov for kvælstof fordi de dermed kan forhindre tab af kvælstof fra jorden. Af hjemhørendeplanter kan nævnes vejbred og hvede. Inden for hvedesorterne er der stor forskel på, hvor mange hæmmere de udskiller. Særligt indenfor gamle landsorter kunne man finde store potentialer. Denne viden kan forhåbentlige bruges til at avle afgrøder, som i sig selv mindsker nitirfikationen og dermed kan nøjes med mindre kvælstof. Man kan også forstille sig, at der er muligheder indenfor sammensætning af efterafgrødeblandinger, som både samler kvælstof og som udleder mindst mulig lattergas ved nedmuldning og omsætning.

Yderligere oplysninger kontakt din økologikonsulent