skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
Årsopgørelsen 2018: 3 Ting Du Skal Vide, Inden Du Læser Din årsopgørelse

Årsopgørelsen 2018: 3 ting du skal vide, inden du læser din årsopgørelse

I marts åbnede Skattesforvaltningen for adgangen til årsopgørelsen for 2018 på Skat.dk. Måske har du allerede været inde at kigge, og det afslører, hvorvidt du skal have penge tilbage, eller om du skal betale restskat – bl.a. hvis virksomhedens resultat bliver som fortrykt i årsopgørelsen. Men som landmand og virksomhedsejer er der 3 ting, der er gode at vide, inden du læser din årsopgørelse.

Der kan ifølge Heidi Rosenkilde Larsen, Økonomikonsulent hos VKST, opstå mange spørgsmål til din årsopgørelse, når den offentliggøres. De spørgsmål besvarer hun dagligt, når hun hjælper virksomhedsejere og landmænd med at lave skatteregnskab:

-Det betyder kroner og ører for dig, at tallene er rigtige i din årsopgørelse, og derfor er det også vigtigt at kende til de faktorer, som kan gå ind og have betydning for, om du får et skattesmæk eller penge tilbage i skat, siger Heidi Rosenkilde Larsen, Økonomikonsulent hos VKST.

Men inden du læser din årsopgørelse, kan du forberede dig med disse råd, som Heidi Rosenkilde Larsen, guider dig igennem.

1. Ingen rentegodtgørelse til overskydende skat

Går du med idéen om, at du sammen med en overskydende skat også får rentegodtgørelse, må jeg skuffe dig. Reglerne har ændret sig, og det betyder, at rentegodtgørelsen er til dem, der har lånt statskassen penge i 2018, lyder på 0,0%.

2. Rentetillæg til restskat er blevet større

Forventer du en restskat, skal du vide, at du stadig skal betale et rentetillæg til denne. Endda med noget højere satser end sidste år. Jo hurtigere du betaler restskatten, desto billigere slipper du. Frem til den 1. juli skal du betale en såkaldt dag-til-dag-rente på 2,2 % p.a. Vælger du at vente med at betale til efter sommerferien – eller lader du restskatten indregne i forskudsskatten for 2020 – kommer du til at betale et fast rentetillæg på 4,2%.

3. Tjek forskudsopgørelsen for 2019

Når du nu alligevel skal kigge på dine skattepapirer så tjek også lige din forskudsopgørelse for 2019, hvis du ikke allerede har gjort det. Se på hvad der står i dit overskud af selvstændig virksomhed, og prøv at lave en rimelig forudsigelse af hvordan 2019 kommer til at se ud.

Har du store renteindtægter eller udgifter, er det også en god idé at tage stilling til om de fortrykte renteudgifter/indtægter er for høje eller for lave.

Vil du have styr på din årsopgørelse?

Sidder du med spørgsmål til din årsopgørelse eller hvad vi kan gøre for dig i VKST, så sidder Heidi Rosenkilde Larsen klar til at besvare dine spørgsmål på 5786 5131 eller hrl@vkst.dk.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV