Pension for landmænd: guide til din pension og 5 anbefalinger

2. december 2019

De færreste synes nok, at pensionsopsparing er spændende. Men de fleste kan nok blive enige om, at det er vigtigt. Her får du overblik over de vigtigste begreber og 5 anbefalinger.

Her er de 3 typer pensionsopsparinger, der giver skattefordele

Helt grundlæggende findes der tre typer af pensionsordninger, der også har en række skattefordele. Det drejer sig om:

  1. Livrenter / alderspension: Pensionen udbetales som lige store løbende ydelser fra pensionstidspunktet til det tidspunkt, hvor den der tegnede pensionen dør
  2. Ratepension: Pensionen udbetales i rater over 10 år, men maksimalt i 30 år
  3. Aldersopsparing / aldersforsikring: Er en opsparing, der udbetales, når du bliver pensioneret eller senest 20 år efter, at du er gået på pension

Opsparing med skattefordele

Den åbenlyse fordel ved en pensionsopsparing er, at du får en større økonomisk sikkerhed den dag, hvor du går på pension. Og mens du sparer op til pensionen, får du et fordelagtigt fradrag, så du først betaler skat, den dag pensionen udbetales. På den måde kan du udskyde beskatningen af din indkomst til det tidspunkt, hvor du får udbetalt din pension.

Som landmand har du desuden mulighed for at bruge 30 pct. ordningen, der betyder, at du kan indskyde op til 30 pct. af virksomhedens overskud på en pensionsordning (livrente) samtidig med, at du får skattefradrag for beløbet.

Du har desuden mulighed for at bruge ordningen om ophørspension. Det er en særlig ordning for selvstændige, som giver dig mulighed for at indskyde en del af avancen og genvundne afskrivninger ved et salg af virksomheden på en pensionsordning.

Få en pensionsordning, der er skræddersyet til landmænd

Er du medlem af en lokal landbo- eller familielandbrugsforening og Landbrug & Fødevarer, har du adgang til Danmarks mest fordelagtige pensionsordning for landmænd. Ordningen hedder LandmandsPension og har en lang række fordele sammenlignet med de pensionsopsparinger, du kan få andre steder:

  • Lave omkostninger, hvilket betyder at en større del af din indbetaling går til din pension og ikke til administration
  • Flere kilder til afkast sikrer, at din opsparing vokser – også i de magre år
  • Billige og fleksible forsikringer giver økonomisk sikkerhed, hvis du bliver syg eller dør før pensionsalderen
  • Landmandspension kan også tegnes for ægtefælle og medarbejdere

Læs mere om LandmandsPension her.

Har du allerede en pensionsopsparing? Det kan godt betale sig at få et uforpligtigende tjek af din pension, og der kan være helt op til 20.000 – 30.000 kr. at spare ved at bruge LandmandsPension.

5 anbefalinger til dig, der endnu ikke har en pensionsopsparing

Hvis du ikke allerede er godt i gang med at spare op til pensionen, får du her 5 gode råd fra økonomikonsulent Henrik Ringo:

  1. Pensionsudbetalingen bør svare til 80 pct. af din nuværende indkomst. Se din pensionsprognose på pensionsinfo.dk
  2. Kom i gang! Jo før du kommer i gang – jo bedre. Du skal spare ca. 1,5 gange så meget op om året, hvis du først kommer i gang som 40-årig sammenlignet med, hvis du var startet som 30-årig
  3. Spar op i ratepension, dernæst i livrente. Ved lavere indkomster kan aldersopsparing dog være en fordel
  4. Husk, at du kan tegne gode forsikringer i forbindelse med din pension, eksempelvis for tab af erhvervsevne eller ved kritisk sygdom
  5. Få overblik over din pension og bed eventuelt din økonomirådgiver om at gennemgå pensionen og dine muligheder med dig

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.