skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
Spørgsmål Og Svar Om Målrettede Efterafgrøder

Spørgsmål og svar om målrettede efterafgrøder

Målrettede efterafgrøder er et stort emne i marken i øjeblikket. I 2020 forøges efterafgrøderne markant i nogle landsdele. Så meget, at det formentlig bliver landets største afgrøde. De kan komme til at fylde så meget, at det griber ind i sædskifter og afgrødevalg på de enkelte bedrifter. Men hvad er egentlig op og ned i efterafgrøderne? Hvorfor skal vi have flere, og hvordan får du omkostningerne til at være så små som muligt? Få svar med de her 6 Q&A:

1: Hvorfor skal vi have flere efterafgrøder i efteråret 2020?

Den politiske aftale om landbrugspakken i 2015 gav mulighed for, at dansk landbrug igen kan gødske afgrøderne efter de økonomiske optimale kvælstofniveauer. Allerede i 2015 blev det besluttet, at en del af ”prisen” for den optimale gødningskvote var målrettede efterafgrøder. Det er disse målrettede efterafgrøder, der er årsagen til, at der skal etableres flere efterafgrøder i år.

Oprindelig var det tanken, at de sidste 2/3 af de aftalte efterafgrøder skulle indfases i 2021. Men i efteråret 2019 blev det besluttet, at der allerede skulle etableres 1/3 i efteråret 2020, og den sidste 1/3 af de aftalte efterafgrøde-procenter skal etableres i efteråret 2021.

2: Hvordan får jeg etableret efterafgrøder med mindst mulig omkostning og ændring af sædskiftet?

Der er stor geografisk forskel på, hvor stort et procentvist krav der er til målrettede efterafgrøder. Så det første, du skal gøre, er at få overblik over, hvilket krav der er for netop din ejendom. Når kravet kendes, så er der heldigvis forskellige virkemidler, der tilsammen eller hver for sig kan bruges til at opfylde efterafgrødekravet.

En mulighed er fx at forpagte MFO-brak, og i stedet bruge planlagte MFO-efterafgrøder til målrettede efterafgrøder med tilskud på 500 kr./ha. Hvis du ikke bruger hele ejendommens gødningskvote, så kan den ubrugte kvote bruges som et alternativ til etablering af målrettede efterafgrøder. I VKST møder vi en del kunder, som faktisk kan opfylde det øgede efterafgrødekrav med alternative virkemidler, uden at være tvunget ud i ændring af sædskiftet og etablering af markant flere efterafgrøder. En rådgiver kan hjælpe med at få overblik over dine muligheder.

Hvis du ønsker at forpagte MFO-brak, er det vigtigt at være tidligt ude og allerede nu få aftalerne på plads. Det er vigtigt med en tydelig aftale om, hvem der fx skal slå brakken, hvis den ikke lige ligger i dit nabolag. Med tydelige og afstemte aftaler mellem parterne kan bortforpagter slippe for dyrkning af arealet, mens forpagter kan bruge det som MFO-brak. Forpagter får hermed plads til at søge tilskud for målrettede efterafgrøder på arealer, der ellers skulle bruges til MFO-efterafgrøder.

3. Er der andre muligheder for at undgå etablering af flere efterafgrøder?

Det har gennem flere år været muligt at tilmelde tidlig såning af vintersæd sået senest 7. september som et alternativ til efterafgrøder. Heldigvis er det nu vedtaget, at der ”kun” skal bruges 2 ha tidligt sået vintersæd for at erstatte 1 ha efterafgrøder. Tidligere var kravet 4:1 ha. Det er både tidlig efterårssåning af vinterhvede, vinterrug, vinterbyg og triticale, som kan være alternativer til efterafgrøder. Tilmeldingen skal ske senest 10. september.

4. Hvad sker der, hvis jeg ikke får etableret de planlagte efterafgrøder?

Hvis du ikke kan få opfyldt dit krav til målrettede efterafgrøder, vil du i stedet få et fradrag i kvælstofkvoten for 2020. Der vil fratrækkes 93 eller 150 kg N pr ha manglende efterafgrøder, flest kg på bedrifter med organisk gødning over 80 kg N pr. ha. I planteperioden 2018/2019.

Den 10. september skal du endeligt indberette, hvor mange efterafgrøder du får etableret. Hvis etablering mislykkes, eller hvis du ikke har etableret det, du har tilmeldt d. 10. september, så vil der tillige være risiko for krydsoverensstemmelse og fradrag i landbrugsstøtten.

5. Hvad sker der, hvis der etableres for lidt målrettede efterafgrøder på landsplan?

Det er politisk aftalt, at der skal etableres omkring 380.000 ha. målrettede efterafgrøder (eller alternativer omregnet til ha.). på landsplan. Der søges, heldigvis, ikke længere om tilskud til målrettede efterafgrøder efter ”først til mølle”. I stedet kan der søges tilskud på 500 kr./ha målrettet efterafgrøde i hele perioden fra 1. februar til 17. april. Men det betyder, at det først efter d. 17. april bliver muligt at tælle sammen på, hvor mange ha efterafgrøder, og alternativer, der blev tilmeldt. Hvis landekvoten på ca. 380.000 ha ikke nås af frivillig vej, så vil der komme et krav om obligatorisk målrettede efterafgrøder. Hvis du skal etablere obligatoriske efterafgrøder, så vil du ikke få tilskuddet på 500 kr. pr. ha.

6. Kan efterafgrøder og naturtiltag forenes?

Det er muligt at etablere brak langs vandløb eller søer som et alternativ til målrettede efterafgrøder. Det er til gavn for mange insekter og fugle og øger biodiversiteten. Brak langs vandløb og søer er det efterafgrøde-alternativ, som har den bedste ”kurs”. Her tæller 1 ha brak som 4 ha målrettede efterafgrøder. Der kan dog kun laves en 9-20 m. bred brakstribe langs søen/vandløbet, og der skal være et areal i omdrift på den anden side af brakstriben.

Har du spørgsmål til de målrettede efterafgrøder, eller er der noget, du er tvivl om eller har brug for hjælp til, er du mere end velkommen til at kontakte en planteavlskonsulent i VKST.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV