Øget overlevelse giver motivation og arbejdsglæde
27. februar 2024Den adfærd man giver opmærksomhed, den kan man ændre. Derfor skal I have den gode overlevelse på dagsordenen. Opfordringen kommer fra griserådgiver Gitte Hansen fra VKST, der peger på sammenhængen mellem øget overlevelse, arbejdsglæde og en bedre bundlinje.
(Artiklen er skrevet af og bragt i Effektivt Landbrug)
-Øget overlevelse i griseproduktionen giver motivation og arbejdsglæde. Der er ingen, der synes, at det er sjovt at trække en død so ud af staldanlægget, eller at aflive grise – hverken store eller små.
Gitte Hansen, der er griserådgiver hos VKST, gør det klart, hvorfor det er så vigtigt at have en strategi for, hvordan man i den enkelte stald kan påvirke overlevelsen blandt grisene, og hvordan man med en række tiltag i hverdagen kan flytte såvel produktivitet som arbejdsglæde i den rigtige retning.
– Husk! – Den adfærd man giver opmærksomhed, den kan man ændre. Derfor skal I have den gode overlevelse på dagsordenen!
Det starter på tegnebrættet
– Alle jer der passer grise, frygter jo ofte at få et kontrolbesøg. Derfor er det også vigtigt, at »de gode rutiner« er klare og fastlagte, så I ikke bliver fanget på fejl, som kunne have været undgået, understreger Gitte Hansen, der påpeger, at det hele egentligt starter ved lederen eller ejeren, der udstikker rammerne og strategien for griseproduktionen.
Her er der flere faktorer, der spiller ind – også de fysiske rammer i staldsystemet. Er der projekteret med mange sygestier? Er sygestierne placeret, så det er muligt at bruge stierne, eller skal dyrene flyttes langt?
Ifølge rådgiveren, så ved man, at der er dyr, der ikke flyttes, hvis det er svært/tungt.
Dyrene skal ikke være i sygestier for at vente på at blive aflivet
– Det første led i en god overlevelse i stalden starter på tegnebrættet. Det handler om, at der skal være den nødvendige plads i stalden til den produktion, som man budgetterer med (antal søer).
– Er der de nødvendige sygestier, som er indrettet til at hjælpe dyrene videre i systemet? Dyrene skal ikke være i sygestier for at vente på at blive aflivet, understreger Gitte Hansen.
elvom det er medarbejderne, der udfører arbejdet, så skal de jo arbejde inden for de rammer, som er opstillet af lederen.
– Mangler der plads, eller er staldsystemet dårligt indrettet, så giver det mere ekstraarbejde at prøve at redde syge dyr.
Synlige mål og resultater
Gitte Hansen understreger endvidere, at det er vigtigt at have den gode overlevelse med i sine produktionsmål.
– Det er muligt, at man definerer en procentandel af aflivede/døde søer på P-rapporten, men det er vigtigt at omregne dette tal til styk, så medarbejdere kan se, når ugen er omme, om det er gået godt eller skidt omkring søernes overlevelse.
Tæl op hver uge og italesæt, om de døde grise er over eller under besætningens normale niveau
Det samme gælder for grise i vækst:
– Tæl op hver uge og italesæt, om de døde grise er over eller under besætningens normale niveau, lyder anbefalingen.
Det er også vigtigt, at medarbejderne ved, hvad gevinsten er ved at få flere dyr gennem staldsystemet til salg fremfor at sende dem til Daka.
I lange perioder har vi haft gode priser på slagtesøer, slagtegrise og salgspriser på smågrise. Gitte Hansen opfordrer til, at man stiller regnestykket op for egen besætning, og hermed illustrerer over for staldens medarbejdere, hvad gevinsten for eksempel er, hvis overlevelsen forbedres med to eller tre procentpoint.
Alle spiller en vigtig rolle i stalden
– Når vi taler om at øge overlevelsen i vores grisestalde, er det vigtigt at få inddraget alle medarbejder i dette arbejde. Alle spiller en vigtig rolle, understreger Gitte Hansen, der blandt andet nævner eksemplet, hvorvidt den drægtige so er fundet/behandlet rettidigt, så hun let kommer i farestalden. Fremfor at hun er kommet for sent i sygestien og måske skal fare der og ikke fysiologisk er i stand til at fortsætte i produktionen, men skal aflives efterfølgende.
Det samme gælder omkring fravænnede grise og klimastald.
Motivation og engagement giver mod på at løse nye og kommende udfordringer og alt dette kan måles på bundlinjen
– Mange ønsker at nå »topresultater« i fravænnede grise pr årsso, men hvis det tal dækker over, at der skal aflives nogle grise i klimastalden, fordi de er svage/små ved fravænning, så skal der være en klar aftale omkring håndteringen af disse grise. Kan de for eksempel hjælpes i en babystald eller lignende?
– Øget overlevelse gavner alle. Gode resultater giver arbejdsglæde. Motivation og engagement giver mod på at løse nye og kommende udfordringer og alt dette kan måles på bundlinjen, slutter Gitte Hansen.
Læs artiklen hos Effektivt Landbrug her.
De vigtige sygerunder – og diagnostik
For at fange lidelser og skavanker tidligt er det, ifølge Gitte Hansen, vigtigt at udføre de nødvendige sygerunder.
– Det er meget vigtigt at tilpasse sygerundens omfang med besætningens udfordringer og erfaringen på medarbejderen. Den erfarne grisepasser kan ofte skue de dårlige grise på lang afstand, mens den mindre rutinerede medarbejder skal gå og bruge tid på at tilse dyrene.
Gitte Hansen anbefaler, at man i stalden taler om, hvor lang tid det tager at gå drægtighedsstalden igennem – hvornår er der flest dyr oppe og stå. Skal man eventuelt have lidt halm med for at lokke dyrene op og i bevægelse?
Små-/slagtegrise skal også tilses ved sygerunde. Nogle kan gøre det i forbindelse med udfodring, mens andre skal have tid til at komme ind i stierne for at tjekke bevægelsen på dyrene.
– Her kan man for eksempel gå i hver tredje sti og give halm til højre og venstre. Så får man set grisene i bevægelse, foreslår rådgiveren og tilføjer:
– Ja – sygerunder tager tid, men det er nødvendigt, selvom tid ofte er en begrænsende faktor!
Diagnoser og behandlinger
For at opnå den bedste overlevelse i stalden, skal der være et godt og konstruktivt samarbejde med besætningsdyrlægen.
– Inden de faste dyrlægebesøg bør alle registreringer gøres op, så dyrlægen hurtigt kan danne sig et overblik. Er der flere eller færre dyr, der er døde i forhold til sidste besøg? Brug lidt tid på at opgøre afgangslisterne på årsager. Derved kan der sættes ind, hvis der sker ændringer i årsagerne og behandlingsstrategien skal tilpasses, forklarer Gitte Hansen og tilføjer:
– Der er mange data i produktionen allerede, men ofte bliver registreringer brugt for lidt i udredningsarbejdet.
Brug penge på analyser
– Jeg kan kun opfordre til at lave obduktioner/analyser for at se, om der sker ændringer i sygdomsmønstret i stalden.
– Hvis der behandles for diarré, så skal behandlingen give synlig effekt efter 2-3 dage. Hvis dette ikke sker, er det vigtigt at give den tilbagemelding til dyrlægen, påpeger Gitte Hansen, der forklarer nærmere, at årsagen måske kan være, at der er opnået resistens, så der skal skiftets præparat.
Opfordringen lyder derfor, at der løbende laves resistensbestemmelser, så vi kun bruger midler med god effekt.
