Opformering af Snedinge ært
11. august 2023Økologisk VKST har i år et opformeringsprojekt sammen med Frøsamlerne og Føl fonden. Projektet er led i et større projekt, som skal hjælpe med til at styrke værdikæden i dansk produceret bælgsæd til konsum. Projektet håber på at kunne opformere nok materiale til at ærten igen kan dyrkes og sælges, som et bæredygtigt produkt, der kan være med til at udvikle markedet for bælgsæd, for den danske forbruger.
Snedinge ært, VKST Field Trials i Holeby den 25/5
Snedinge ært den 27/7 – Billede: Jens-Peter R. Paulsen
Hvad har vi lært indtil nu?
Snedinge ærterne så generelt ud til at komme godt fra start. Vi observerede at ærterne havde større og grønnere blade end Ingrid ærterne, som stod ved siden af, og at Snedinge ærterne kom bedre igennem tørken. Det at ærterne var mere grønne skyldes helt sikkert, at Snedinge ært ikke er bladløs som Ingrid, og derfor generelt har flere blade. Fra vores målinger har vi kunne konstatere følgende observationer:
Tabel 1 gennemsnit tal fra målinger på de to ærter fra 23/5
| Snedinge ært | Ingrid ært | |
| Fangarme | 12 | 15,25 |
| Blade (parvis) | 30,75 | 16,75 |
| Bælge | 4 | 2,5 |
| Blomster | 3 | 4 |
Som det fremgår af tabellen, så er det tydeligt at Snedinge ært gennemsnitligt har flere blade og bælge end Ingrid, dog har Ingrid flere fangarme og blomster.
Snedinge ært th. og Ingrid ært tv. fra forsøgsgården 23/5 i Holeby Billede: Jens-Peter R. Paulsen
Problemer under opformeringen
Nogle af de problemer som vi løb ind i under opformeringen, af Snedinge ært var:
- Tørke
- Fugle
- Genvækst
Tørke sætter generelt planterne tilbage og tvinger dem til at sætte frø tidligere. 2023 har været et meget tørt år, som har påvirket ærternes udbytte negativt.
Fugle var det næste problem som vi løb ind i. Under tørken stod Snedinge ærten faktisk flot på trods af det tørre vejr. Det tiltrak sig opmærksom for fuglene som slog sig ned og spiste ærterne.
Det sidste problem var genvækst, som følge af at planten lagde sig ned og begyndte at skyde efter vi fik regn.
Opformeringen af ærten har derfor langt fra været under optimale forhold, og vi er derfor spændt på udbyttet fra parcellerne.
Vi foretog samme målinger lige inden høst som vi gjorde tilbage i maj, for at kunne sammenligne Snedinge- og Ingrid ærterne:
Tabel 2 gennemsnit tal fra målinger på de to ærter fra 27/7
| Snedinge ært | Ingrid ært | |
| Fangarme | 8,75 | 18,25 |
| Blade (parvis) | 12 | 18,75 |
| Bælge | 7 | 8,75 |
| Blomster | 0,25 | 0 |
Her kunne vi observere at Snedinge ært generelt klarer sig dårligere end Ingrid. Hvilke også var at forvente, ud fra de problemer som er opstået undervejs i dyrkningen. Udbyttemæssigt kunne vi se at Snedinge ært har mellem 3-5 ærter pr. bælg mens Ingrid havde 4-6 ærter pr. bælg.
Snedinge ært th. og Ingrid ært tv. fra forsøgsgården 27/7 i Holeby Billede: Jens-Peter R. Paulsen
Fremtidige hensyn
I fremtiden ville vi gerne sammendyrke Snedinge ært sammen med fx havre, for at havren kan fungere som støtte for ærterne. På den måde vil vi kunne undgå at ærten lægger sig ned. Der skal også tages hensyn til høsttidspunktet, da det tyder på at Snedinge ærten er tvemodn. På den anden side, så kan tvemodningen, som vi har observeret i år, komme fra frø som har ligget i jorden, og først er spiret efter vi fik regn. Yderligere må der tages forholdsregler for fuglene for ikke at få det samme problem igen i år, fx ved at overdække parcellerne.
