Overvej at så vinterraps direkte i frøgræs

Direkte såning af raps efter frøgræs er en relativ ny metode. Den ser ud til at lykkes, hvis der er fokus på nedvisning af den gamle frømark, såning med egnet teknik og en effektiv sneglekontrol.

Denne artikel er skrevet af planteavlskonsulent Jakob Antonissen Jensen fra VKST og er bragt i magasinet Mark, udgivet af Landbrugsmedierne. Tekst, billeder og grafik er fra Magasinet Mark.

Fordelene er åbenlyse ved at så raps direkte efter frøgræs. Med den minimale jordbearbejdning og det gode plantedække vil fremspiringen af ukrudt være minimal.

Strategien gør også, at man kan leve op til ønsket om, at spildfrø fra frøafgrøden efterlades på jordoverfladen. Det sikrer størst muligt henfald af spildfrøene og mindst mulig konservering i jorden.

Den tildækkede og urørte jordoverflade giver også en sikkerhed mod tilslemning og erosion ved store nedbørsmængder – et problem vi ofte ser, der giver store udfordringer for rapsen i den kritiske fase efter såning.

Den minimale jordbearbejdning bevarer også den gode jordstruktur, som er opbygget efter frøgræsset – og som gennem hele rapsens vækst vil give god afdræning og optimale forhold for rapsens rodvækst.

Hvis man lejer sig ind til opgaven, vil man også kunne opnå en prisbesparelse på etableringen. Samtidig med at den arbejdsbelastning, det er at skulle så midt i høst, undgås.

Før såning

Vi anbefaler, at man fjerner halmen efter frøhøst.

Det giver græsset mulighed for en ensartet genvækst, forhindrer, at det slæber ved såning, og så vil det begrænse snegleangreb.

Tilstrækkelig genvækst af græsset er særligt vigtigt for at få succes med nedvisningen op til såning af raps. Derfor vil de tidligst høstede arter, som f.eks engrapgræs, give de bedste muligheder for en god genvækst.

Det optimale for en effektiv nedvisning er at sprøjte på planter i god vækst, 1-10 dage før såning.

Særligt i rødsvingel, men formodentlig også i bakkesvingel, kan der forventes udfordringer med nedvisningen, og her er der derfor specielt brug for den højeste dosis glyfosat.

Hvis nedvisningen mislykkes, kan konkurrencen fra rødsvinglen først elimineres, når vi kan sætte ind med Kerb – tidligst 1. november. Rødsvingel og bakkesvingel kan ikke bekæmpes med Focus Ultra og Agil.

I engrapgræs har vi set det bedste resultater med nedvisning og direkte såning, hvilket hænger sammen med den tidlige høst og deraf gode genvækst – samt bladstillingen på engrapgræs, der gør det lettere at afsætte sprøjtemiddel på bladene.

Engrapgræstørven er også lettere at arbejde i end rødsvingeltørv – hvilket giver gode forudsætninger for såarbejdet.

Vores erfaringer med direkte såning af raps i de øvrige arter, alm. rajgræs, hundegræs og strandsvingel, er begrænsede. Men såteknisk bør det, i lighed med engrapgræs, være relativt problemfrit. Desuden forventes her en bedre effekt af glyfosat, og der kan om nødvendigt følges op med Focus Ultra.

Ved såning

Her er der flere forskellige maskiner, der kan klare opgaven.

De kan inddeles i tre grupper: strip-till/tandskær (f.eks. Mzuri og SUMO), strip-till/skiveskær (f.eks. Horsch Focus TD) og no-till/skiveskær (f.eks. John Deere 750, Weaving, Horsch Avatar og SLY Boss)

Vores hidtidige erfaringer har vist, at strip-till princippet giver den sikreste etablering. De smalle bånd med jordbearbejdning i sårækken, giver et såbed, som sikrer god jorddækning af frøet, godt luftskifte og højere jordtemperatur omkring frøet.

Det ser ud til, at strip-till/tandskær har lettere ved at arbejde, hvis der ligger halmrester på jordoverfladen, hvor der kan være lidt større usikkerhed ved strip-till/ skiveskær.

Ved no-till/skiveskær placeres frøet i urørt, fugtig og ofte kold jord, som formodentlig vil kræve ca. 10 dages tidligere såning for, at planterne når tilstrækkelig udvikling før vinter. Naturligvis afhængig af forholdene på den enkelte lokalitet, men overordnet set ser vi størst sikkerhed i strip-till metoden.

Med frøgræs som forfrugt er der som regel altid mulighed for tidlig etablering af rapsen, hvilket skal udnyttes. Der er en langt større risiko for udbyttetab ved sen såning.

Sådybden skal være 2-3 cm, dybest under tørre forhold, for at sikre fugtig jord omkring frøet. Da der ved frøgræs er en stor mængde planterester, der skal omsættes, anbefaler vi at tildele ca. 60 kg N pr. ha.

Efter såning

Vi ser hvert år ødelagte afgrøder på grund af snegle. Allerede inden såning, skal risikoen for snegleangreb derfor vurderes. Blot få dages nedbør lokker sneglene frem, og da forfrugten er en frisk grøn afgrøde, har sneglene optimale vilkår.

Er der den mindste tvivl om behovet, tildeles fem kg sneglekorn straks efter såning. Marken tilses dagligt, så der kan følges op i tide. Der kan i fugtige år være behov for at følge op på bekæmpelsen flere gange.

Ud over glyfosat før såning og Kerb i november/december vil behovet for ukrudtsbekæmpelse være lille.

Hold øje med fremspiring af tokimbladede arter som kamille, valmue, kornblomst og storkenæb. Vi forventer, at behovet er mindre, men man kan ikke på forhånd afskrive en behandling med Belkar.

Her ses en nedvisnet rødsvingel, hvor genvæksten ikke har været tilstrækkelig til, at glyfosat har haft god nok effekt.