Planlæg din afgræsningsstrategi

Lige nu ligger der is og sne overalt og det er derfor det perfekte tidspunkt at lægge planer for afgræsningen for kommende forår.
Når der er lagt en plan, er der langt større chance for at opnå nogle højere resultater i forhold til græsoptag i marken og generelt udbytte pr. ha.

Det optimale udbindingstidpunkt

Når du skal beslutte hvornår du skal have dyrene ud på græs første gang, bør du tage flere redskaber i brug for at vurdere hvornår det rigtige tidspunkt kommer.
Græs gror som udgangspunkt når jordtemperaturen når 4-5 grader over frysepunktet, og fordi kløverens temperaturoptimum ligger højere end græssets, er kløveren senere i vækst end græsset.
Kommer vi for tidligt ud kan vi risikere at dødbide marken tidligt og dermed ødelægge produktionsgrundlaget for resten af sæsonen.
Græsset har den højeste tilvækstrate i begyndelsen af den sene vegetative fase (se figur 1) svarende til en græshøjde på 7-10 cm. Lige så snart græsset bliver kortere, falder den daglige tilvækst. Det er derfor vigtigt, at dyrene ikke græsser ned til en lavere højde fordi så mister du tilvækst i græssets allermest produktive periode i maj måned.

Figur 1. Græssets væksthastighed gennem dets udviklingsstadier.

Læs i kommende numre af Økoviden om opdateringer på græsvæksten og prognoser for afgræsningen.

Strategi der sikrer stabil høj ydelse

Fra den 15. april til d. 1. november skal dyrene have adgang til afgræsning, når vejrforholdende, jordbundens tilstand og dyrenes fysiske kondition tillader det. Dyrene skal være på afgræsningsarealet mindst seks lyse timer dagligt i denne periode. Afgræsningen skal samtidig udgøre en væsentlig andel af dyrenes fodring dagligt. For at sikre et dagligt optag er det mest sikre at vælge afgræsning i småfolde.
Langt de fleste vælger afgræsning i småfolde. Det giver god mulighed for en høj udnyttelse af græsset. Hvis du vil sikre at køerne også får en optagelse af nogenlunde ensartet kvalitet for at undgå svingninger i ydelsen, er det optimale, at køerne maksimalt afgræsser to dage i hver fold. Det forudsætter at man laver tilstrækkelig mange folde. Da det tager 14-21 dage før græsset er vokset til igen skal der min. 10 folde til at sikre en runde med to dage i hver fold. Foldenes størrelse tilpasses efter den forventede græsvækst i maj/juni måned. Som rettesnor kan nedenstående tabel bruges.

Tabel 1. Daglig vækst i den økologiske kløvergræsmark

Tallene i tabellen er angivet ud fra en standard vækstkurve og er kun en rettesnor. Væksten afhænger af hvilke græsarter der er i marken, jordtemperaturen og tilgængelighed af vand. Kunsten i styring af afgræsningen består i hele tiden at regulere suppleringsfodringen og evt. afgræsningstiden så den tilpasses den aktuelle græsvækst.

Som en stor hjælp til styringen kan afgræsningsprognosen anvendes. Her kan man dagligt se den aktuelle vækst i ens eget lokalområde og ud fra vejrudsigten fås et bud på græsvæksten den kommende uge. Det giver en god mulighed for at være på forkant og have reguleringsmulighederne klar.

Som tommelfingerregel kan regnes med en græsoptagelse på 1 FE/times afgræsning. Hvis der godt bid kan køerne godt optage både 7 og 8 FE på 6 timers dagsafgræsning i maj måned. Hvis vi regner med en vækst på 60 FE/ha om dagen i maj og juni og en foderoptagelse på 8 FE/ko pr dag skal der ved 100 køer ca. 12 ha til at producere dette. Det vil sige at hver fold skal være på 1,2 ha. Hvis det er en ringere kløvergræsmark hvor du skønner at udbyttet kun er 50 FE/ha skal der 16 ha til og hver fold skal være på 1,6 ha.

Det er vigtigt at køerne kommer over arealet tidligt. Begynd derfor afgræsningen i god tid og lad evt. køerne afgræsse 1 dag i hver fold evt. bare nogle få timer hvis græsvæksten lader vente på sig og fortsæt med fuld vinterfoderration.

Hvis køerne ikke kan følge med græsvæksten afpudses konsekvent når køerne forlader en fold eller et hold kvier sættes til at følge efter køerne for at rydde op. Fodertildelingen på stald reguleres ned.

Afgræsning og klimaet

Afgræsning er ifølge klimaforskere på Aarhus universitet, en kilde til stor lattergasemission fordi der tilføres kvælstof kontinuerligt. Det påpeges dog også at den absolut største lattergasemission foregår når jordtemperaturen er højest og græsvæksten er begrænset. Proteinniveauet i fodringen har også stor betydning for lattergasemissionerne, da et højt proteinniveau vil øge kvælstofudskillelsen med urin og fæces.

Yderligere oplysninger kontakt Sophie T. Madsen