skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
Planteavlskonsulenter Efter Kartoffelmøde: Stort Potentiale Med Melkartofler Som Afgrøde

Planteavlskonsulenter efter kartoffelmøde: Stort potentiale med melkartofler som afgrøde

Den 8. september blev der afholdt informationsmøde på Sjælland om den omdiskuterede Kartoffelmelsfabrik på Fyn, der, hvis den bliver en realitet, skal give Fynboer og Sjællændere større mulighed for at dyrke melkartofler som afgrøde med en mere ”lokal” mulighed for afsætning.

En mulighed, som VKST Planteavl og VKST Økonomi ser som et stort potentiale for deres sjællandske og fynske landmænd.

Stivelseskartofler åbner nemlig gode muligheder for at øge indtjeningen samt vårafgrødeandelen i sædskiftet, vurderer planteavlskonsulent René Havmand fra VKST.

– Med stivelseskartofler kan du sprede din høst over en endnu længere periode og derved udnytte høstkapaciteten bedre. Udbyttepotentialet i stivelseskartofler er stort, og selv på JB 4-5 lykkes produktionen ganske godt, da stivelsesindholdet i kartoflerne som regel er højere, siger René Havmand.

Højværdiafgrøde med et højere dækningsbidrag

Også Kristoffer Linderoth fra VKST Planteavl øjner gode potentialer ved melkartoflen.

– Der kan være stort potentiale i en kartoffelmelsproduktion på Sjælland og Fyn. Hvis det skal ses imod afgrøder som 2. årshvede eller vårbyg er der måske 6.000-10.000 kr. mere i dækningsbidrag at hente. Potentialet er klart størst ved mulighed for vanding, men uden kan der stadig være en meget konkurrenceattraktiv afgrøde i sigte, siger planteavlskonsulent Kristoffer Linderoth.

Og netop det højere dækningsbidrag er en god årsag til, at afgrøden bør efterprøves. Det samtykker Økonomikonsulent Henrik Holm Andersen i.

De beregninger, der blev fremlagt, vidner om en højværdiafgrøde med et dækningsbidrag, der klart kan konkurrere med øvrige højværdiafgrøder

– Vi vurderer, at muligheden for eventuelt at kunne producere melkartofler på Sjælland og Fyn er interessant, har stort potentiale og bestemt bør efterprøves. De beregninger, der blev fremlagt, vidner om en højværdiafgrøde med et dækningsbidrag, der klart kan konkurrere med øvrige højværdiafgrøder, siger Henrik Holm Andersen og tilføjer:

– De fremlagte beregninger er naturligt ”normaltal”, som den enkelte interesserede landmand skal efterregne på egen bedrift. Dermed skal egen bedrift vurderes m.h.t. egnede arealer, jordtype, vandingsmuligheder, øvrige højværdiafgrøder og sædskifte, logistik og transportafstand, bindingsperiode m.m., ligesom størrelsen af det kontraherede areal skal vurderes nøje.

Realitet afhænger af interessen fra landmændene

Af mødet fremgik det, at der endnu er et godt stykke vej, før muligheden kan blive en realitet, men at mødet blev afholdt for at se, om der er interesserede landmænd og dermed hektar nok til at fortsætte undersøgelserne.

Der skal kontraheres 7.000 ha med melkartofler, hvis den nye fynske kartoffelmelsfabrik skal blive en realitet.

Med de nuværende havre- og vårbygpriser, så er alternativet i en kartoffelafgrøde meget attraktiv

– Jeg mener, at vi på Sjælland skal støtte op om en, for os, ny afgrøde og tilmelde det areal, man på den enkelte bedrift vurderer, man er klar til at håndtere og så have et kort med i spillet. Med de nuværende havre- og vårbygpriser, så er alternativet i en kartoffelafgrøde meget attraktiv, siger Kristoffer Linderoth, der dermed anbefaler interesserede landmænd til at tage affære.

Udfordringer med frøgræs og spinatfrøsproduktion

Bliver der i forvejen dyrket frøgræs eller spinat på ejendommen, og man overvejer at udvide sædskiftet med en højværdiafgrøde som melkartofler, skal det dog nøje overvejes.

– Til stivelsesproduktion kan der accepteres et 3-årigt sædskifte, dog skal kartoflen passe ind i sædskiftet. I sædskifter med meget frøgræs eller spinat kan stivelseskartofler blive en udfordring, siger planteavlskonsulent René Havmand og uddyber:

– Ved frøgræs kan græs-”måtten” give store udfordringer ved stenstrengslægning, så her bør der gå to år efter en flerårig græsmark. Kartofler kan også sætte en stopklods for spinatfrøsproduktionen, da der kræves adskillige år fra der dyrkes kartofler, til der igen må dyrkes spinat.

Landmænd skal tage stilling hurtigst muligt

De landmænd, der ønsker at være del i projektet, skal udfylde et tilsagnsskema med oplysninger om, hvor stort et areal, de forventer at bidrage med. Dernæst skal indbetales 10.000 kroner som startindskud, der skal anvendes til udgifter i forbindelse med forundersøgelserne m.m.

Bliver fabrikken en realitet, koster det ca. 30.000 pr. kontraheret hektar at få en leveringsret. Der regnes med at komme en afgørelse inden jul, hvorvidt den fynske kartoffelmelsfabrik bliver en realitet eller ej.

Ønsker du mere information, står VKST klar til at sparre og rådgive om de individuelle vurderinger, såvel økonomisk som på det plantefaglige område. Kontakt gerne Henrik Holm Andersen på telefon 5148 9083, René Havmand på 2365 3735 eller Kristoffer Linderoth på telefon 2347 6018, for yderligere information.

René Havmand, Planteavlsrågiver

Kristoffer Linderoth, Farmmanager

Henrik Holm Andersen

Henrik Holm Andersen, Kundechef

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV