Er plantesaftanalyser et kvikfix til højere udbytte i marken?

31. maj 2018

Plantesaftanalyser markedsføres som et godt redskab til at bestemme, hvilke næringsstoffer afgrøden mangler aktuelt i marken. Det sker med henblik på at tage hurtige beslutninger om tilpasning af gødningsplanen og tilførsel af mikronæringsstoffer. Men man skal ikke bruge analysen ukritisk.

Plantesaftanalysen er hurtig og billig, og omtales som plantens ”blodprøve” – det gør metoden let forståelig – noget alle kan relatere til. Idéen er god nok – vi skal tilføre de næringsstoffer som planten mangler, og vi skal bruge analyse- og målemetoder til at optimere på alle parametre til opnåelse af afgrødens fulde potentiale. Men vi skal samtidigt være kritiske, fordi dét at man kan analysere på noget, er ikke nødvendigvis ensbetydende med at analyseresultatet er brugbart i den aktuelle sammenhæng.

Usikkerheder ved brug af plantesaftanalyser

Der er flere usikkerheder ved brug af plantesaftanalyser. Metoden er, i forskningssammenhæng, aldrig blevet dokumenteret som et brugbart redskab til bestemmelse af, hvilke næringsstoffer en afgrøde mangler. Hvis man graver et spadestik dybere og ser nærmere på planters næringsstoffysiologi, vil man hurtigt finde ud af, at måling af f.eks. næringsstofferne bor og Ca i plantesaften ikke giver mening. Bor og Ca er nemlig ikke opløselige i plantesaften, men bindes hårdt i cellevæggen. Derudover er indholdet af næringsstoffer i plantesaften afhængigt af plantens udviklingsstadie og vandoptagelse i lige netop den periode og på det tidspunkt af dagen, hvor planteprøven udtages.

For mange næringsstoffer er der derfor ikke sammenhæng mellem det målte indhold i plantesaften og det indhold, som findes i plantens tørstof. Vi må derfor slå fast, at plantesaftanalysen, med den viden vi har i dag, kun giver os et øjebliksbillede af afgrødens indhold af opløselige næringsstoffer i plantesaften, hverken mere eller mindre.

Planteanalyser – ikke at forveksle med plantesaftanalyser

En traditionel planteanalyse, hvor der måles på næringsstofindholdet i plantens tørstof, er en anerkendt og videnskabelig dokumenteret metode til at bestemme planters næringsstofstatus. Der konkluderes på analyseresultatet ved brug af data fra store opslagsværker, som er baseret på mange års forskning, og som beskriver det optimale indhold af alle næringsstoffer i en given afgrøde på forskellige udviklingsstadier. For at få det bedste og mest stabile resultat er det vigtigt, at man analyserer på de yngste fuldt udviklede blade. På det tidspunkt er bladet nemlig på det stadie, hvor det går fra at importere til at eksportere næringsstoffer til de yngre blade. Ulempen ved metoden, og årsagen til at den ikke bruges så ofte i praksis, er at den er arbejdskrævende. Analysen er derfor dyrere end plantesaftanalysen og svartiden er længere. En fordel er til gengæld, at analyseværdierne for nogle næringsstoffer kan fungere som rettesnor for gødningsplanlægningen i den kommende vækstsæson.

Hvordan vurderer vi afgrødens behov for næringsstoffer?

Intet kan stå mål med et godt kendskab til sine marker og en grundig gødningsplanlægning. Hold for øje at afgrøden naturligvis skal være velforsynet med makronæringsstofferne, N, P, K, S og Mg, samt at vi på almindelige danske mineraljorde typisk kun ser mangel på mikronæringsstoffet Mn og under særlige forhold bor og Cu. Ved udtagning af jordprøver får vi kendskab til jordens indhold af næringsstoffer og jordens reaktionstal (pH). Ved vedligeholdelseskalkning holdes reaktionstallet stabilt, inden for det interval som anbefales for jordtypen, for at sikre at jordens næringsstoffer findes på en form som planterne kan optage. Og så skal grundlaget naturligvis være i orden – marken skal være veldrænet og afgrøden veletableret. Således et godt udgangspunkt.

I SEGES-regi er der gennem årene udført en lang række forsøg med det formål at fastlægge økonomisk optimale gødningsstrategier, og hvornår vi får merudbytte for tilførsel af mikronæringsstoffer. Den viden bruges på planteavlskontoret i kombination med et grundigt kendskab til den enkelte mark i forbindelse med gødningsplanlægningen og ved tilretning af gødningsplanen igennem vækstsæsonen.

Kig på planten

Går det alligevel galt, kan man komme langt ved blot at kigge på afgrøden i marken. F.eks. ses Mg mangel som gullige striber imellem bladnerver, P mangel ses som en rødfarvning af stængler og særligt undersiden af blade samt ringe buskning, og Mn mangel som lysfarvning af de nyeste blade med symptomfrie planter i kørespor. Men disse situationer skal selvfølgelig undgås – ser vi først et mangelsymptom i marken har det nemlig allerede påvirket afgrødens udbytte i nedadgående retning.

Få testet for mangan-mangel

På planteavlskontoret i VKST gør vi hyppigt brug af vores Mn-tester i forbindelse med markbesøg, i ERFA grupper og i forsøgssammenhæng. Med Mn-testeren kan vi måle Mn-mangel før symptomer kan ses i marken, og det er her at testeren virkelig kan gøre en forskel. Metoden er troværdig, men udgør ikke den store nyhedsværdi. Københavns Universitet har netop udviklet en P-tester, som ligesom Mn-testeren baseres på fluorescensmålinger. P mangel findes ofte skjult i marken og samtidigt er den nuværende metode til analyse af jordens indhold af plantetilgængeligt P (Olsen-P) forbundet med relativt store usikkerheder. P-testeren blev anvendt i Landsforsøgene i 2017, hvor det blev bekræftet, at den er et godt redskab til måling af P mangel direkte i marken. I de kommende år skal vi opnå yderligere erfaringer med brug af P-testeren.

Af planteavlskonsulent Rikke Bjørn Heinfelt, VKST i Asnæs 

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

24. juni 2024

Huse og marker ramt af for høj vandstand i Tissø og vandløb

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*