skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
Pt. Ikke Udsigt Til Tidlig Udbinding

Pt. ikke udsigt til tidlig udbinding

Det så ellers lovende ud, da varmen indfandt sig i sidste uge, og jordtemperaturen steg til over 8 grader. Græs- og lucernemarker kvitterede straks med en god begyndende vækst.

Men det blev hurtig skudt til måls. Som et rigtigt aprilvejr kom der kulde og sne, og prognosen for jordtemperaturen den kommende uge ligger omkring 4-5 grader i de østlige regioner.

Det betyder pt. meget ringe græsvækst. Det lover imidlertid godt for væksten i græsmarkerne, at de reagerede så fint og hurtigt på varmen. Da det tager ca. tre uger for køernes fordøjelse at omstille sig til at udnytte større mængder frisk græs, skal de gerne have været på tilvænning i to til tre uger, inden de rigtig skal tage fra af det friske græs.

Start med udbinding to timer om dagen

Start med udbinding to timer om dagen inden aftenmalkning på fuld staldfoderration. Det er altid en kunst at ramme det rigtige tidspunkt for udbinding, men et godt pejlemærke er græshøjden og at følge med i prognosen for jordtemperaturen i dit område.

Hvorfor lige Holbæk?

Når vi viser prognoser for vores regioner her i Østdanmark, så tager vi udgangspunkt i prognoserne for Holbæk, som et godt middelområde, og kommer med kommentarer til områder, der afviger fra dette.

Pt. er det den nordlige del af regionen (Nordsjælland), som ligger omkring 1 grad højere i jordtemperatur. Der kan dog i de enkelte regioner være store lokale forskelle, så vi anbefaler, at du fremadrettet:

  1. Holder øje med væksten/højden i græsmarkerne dagligt
  2. Tjekker prognoserne for dit eget område dagligt, så du er på forkant med, hvornår væksten for alvor går i gang.

Har du spørgsmål angående ovenstående er du mere end velkommen til at kontakte din økologikonsulent i VKST.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV