Rådgiver-analyse: Den bæredygtige dagsorden udfordrer vanetænkningen i landbruget
18. august 2023I juni 2002 blev EU direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) vedtaget. Et direktiv der fra 2025 kommer til at ramme alle virksomheder med over 250 ansatte. Selv om rapporteringskravene i første omgang gælder de største virksomheder forventes det også at påvirke de mindre virksomheder – også i landbruget.
Virksomhedsrådgiver Lars Falster fra VKST rådgiver i strategi og handlingsplaner og har det seneste år brugt tid på klima og bæredygtighedsprincipperne og de stigende krav til landbruget. Han kommer her med en analyse af den bæredygtige dagsorden og giver anbefalinger til, hvordan du som landmand kan gribe det bedst an.
Tilgangen til bæredygtighed i landbruget kan være mange. En indgangsvinkel kan være, at man agerer på krav fra lovgivningen og samarbejdspartnere. En anden vinkel kan være at agere proaktivt på fx megatrends i den langsigtede planlægning. Måske ser man bæredygtighed som åbenbare, lønsomme tiltag, eller man har en indgangsvinkel med udgangspunkt i en ideologi for et bedre klima og biodiversitet.
Uanset hvilken tilgang til bæredygtighed den enkelte landmand har, så tror de fleste landmænd langt hen ad vejen på, at et godt og ansvarligt landmandskab også er et bæredygtigt landbrug. Og de fleste er enige om, at morgendagens succesfulde virksomheder har bæredygtighed som en dybt integreret del af virksomhedens værdier og forretningsplaner.
Men med de nuværende udsigter bliver bæredygtighed i fremtiden ikke bare nice-to-have. Det bliver landbrugets licence-to-operate.
Krav om afrapportering af hele værdikæden
Den proaktive ejerleder må stille sig spørgsmålene; Hvordan kan bæredygtighed blive et forretningskritisk parameter? Kan bæredygtighed vendes til en økonomisk fordel? Og hvilken betydning har det for den langsigtede planlægning?
Et godt årsregnskab vil i fremtiden ikke være tilstrækkeligt
Et godt årsregnskab vil i fremtiden ikke være tilstrækkeligt til at udvise en ansvarlig virksomhedsledelse.
EU-Direktivet stiller krav til, at rapporteringen afdækker hele værdikæden, hvilket også betyder data fra underleverandører. Mange store virksomheder er allerede godt i gang med at stille krav til deres leverandører i værdikæden. Arla er et godt eksempel på en virksomhed, der tidligt har været ude med at stille krav inden for ESG (Environmental, Social, Governance). I denne uge har Danish Crown meldt en spareplan ud, hvor det fremgår, at salgsindsatsen skal bygges op om kunder, der stiller krav til datadrevet sporbarhed og bæredygtighed.
Den finansielle branche er blevet bæredygtige vagthunde
Pengemarkedet vil være med til at drive den bæredygtige omstilling. Den finansielle branche får øgede styringskrav, hvor de bæredygtige tiltag belønnes, og de ikke-bæredygtige virksomheder må betale prisen. Kravene til de finansielle virksomheder kommer gennem regulativer og direktiver fra EU (fx EU’s Taksonomi), og en bæredygtig forretningsmodel bliver derfor stadig mere forretningskritisk for landbruget for at kunne tiltrække nødvendig og billig kapital.
På den måde er den finansielle branche blevet en form for vagthunde i den bæredygtige omstilling. Gennem øgede krav til de finansielle virksomheder vil pengemarkedet fremover være med til at drive den bæredygtige omstilling.
Forbrugerne er blevet mere kritiske
Udover de store virksomheder og de finansielle institutter, der drives af direktiver og forordninger, så ses også en langt større opmærksomhed fra forbrugerne og de ansatte, der stiller sig kritisk til en bæredygtig produktion, og brands, der tager et samfundsansvar.
En bæredygtig udvikling bør være strategisk funderet og kunne understøtte den fremtidige vækst og overlevelse
Der tegner sig et billede af en forbrugerskabt transition drevet af klima og biodiversitet. De nye direktiver og forordninger moderniserer og styrker dermed reglerne om de sociale og miljømæssige informationer.
Den bæredygtige transformation udfordrer derfor vanetænkningen i landbrugsbedrifterne, hvorfor det anbefales, at en bæredygtig udvikling bør være strategisk funderet og kunne understøtte den fremtidige vækst og overlevelse (licens-to-operate).
Landmændene skal udfordres på “Business as usual”
Arbejdet i EU foregår stadigvæk, men på trods af stadig mange uvisse faktorer, så handler det i realiteten om at gå i gang og udfordre ’business-as-usual’.
Der tegner sig et billede af, at EGS-rapporteringen for de mindre virksomheder går fra at være frivillig med rapportering af få data, til i fremtiden at blive udsat for en større regulering, hvor bedriften bliver vurderet på, om bæredygtighed er integreret i strategien og den daglige drift.
I landbrugets perspektiv handler det i første omgang om at gå i gang med den langsigtede udvikling for øje
Der bør være en tydelig sammenhæng mellem strategien, bæredygtighedsmålene (ESG) og de finansielle mål (budget/regnskab), hvilket styrker risikovurderingen og det gode lederskab. Fra et forretningsmæssigt perspektiv kan ejerleder for nuværende stille krav til, at de frivillige initiativer er værdiskabende.
Fokus på den bæredygtige omstilling forventes skærpet de kommende år som følge af myndighedernes øgede krav og forbrugernes forventninger til handling. I landbrugets perspektiv handler det i første omgang om at gå i gang med den langsigtede udvikling for øje. Bedriften kan med fordel stilles sig selv følgende spørgsmål:
Lars Falster er til september sammen med virksomhedsrådgiver Henrik Søndergaard også oplægsholder til arrangementet ESG og bæredygtighed | Fra Bruxelles til bedrift, der afvikles i både Sorø og Nykøbing med chefkonsulent Anders Søgaard fra L&F som moderator. De kan læse mere om arrangementet på vores hjemmeside her:
