Rådgiver: CAP-reformen behøver ikke give anledning til de store bekymringer hos landmanden

Mens Landbrug & Fødevarer kæmper for flere justeringer i CAP-reformen, inden de nye regler træder i kraft i 2023, beroliger planteavlsrådgivningen i VKST landmændene. Der er nemlig ikke så slemt, som mange går og tror, det bliver, mener rådgiver.

CAP-reformen har skabt røre i dansk landbrug det seneste år, og har fået flere landmænd til at holde vejret i forhold til, hvad det kommer til at betyde for deres landbrug. Men de nye krav og regler behøver ikke at have den store konsekvens for ens støtte og dyrkning af afgrøderne.

Overordnet set, skal landmændene ikke gøre noget andet, end de hidtil har gjort

-Det er ikke den store revolution. Der kommer nogle justeringer, og der ligger nogle begrænsninger, men overordnet set, skal landmændene ikke gøre noget andet, end de hidtil har gjort, så det er ikke så slemt, siger planteavlsrådgiver i VKST Felix Bentzen.

Han har sammen med resten af planterådgivningsteamet i VKST fulgt nøje med i reformen og de nye regler, og fra helikopterperspektivet mener han ikke, at landmændene behøver at frygte kravene så meget.

Det er ikke den store revolution

-Jeg kan godt forstå, at mange er forvirrede og nervøse i forhold til næste års markplanlægning. Det har vi også været i VKST. Men når man ser det i det større perspektiv, er det ikke den store revolution, siger planteavlsrådgiveren og fortsætter:

Det er jo altid besværligt at lære nye regler

-Der er tale om mindre justeringer, men meget af det er vi vant til i forvejen, eller det er noget, der allerede er inkorporeret i den eksisterende lovgivning. Men det er jo altid besværligt at lære nye regler.

Den største ændring er brakken

De store fokuspunkter i CAP-reformen er de nye Eco-schemes, de strammere GLM-krav, betalingsrettighederne og landbrugsstøtten til unge landmænd. Felix Bentzen er særligt lettet over ændringerne ved betalingsrettighederne.

-Betalingsrettighederne fordamper jo. I praksis betyder det jo ingenting, men det er en kæmpe administrativ lettelse, siger han og fortsætter:

-Og de nye Eco-schemes er lidt anderledes, men grundlæggende ikke noget nyt, vi ikke har set før. Bare pakket ind i et nyt format. Det, der kommer til at have størst betydning for landmændene, er kravet om braklægning. Det kommer til at give nogle rystelser.

Og det er kravet om 4 pct. ikke-produktive arealer (GLM8-kravet), der erstatter det grønne krav om 5 pct. MFO, han her hentyder til.

– De kan ikke længere veksles med efterafgrøder. Det vil i praksis betyde, at arealet med brak vil stige på landsplan. Men det behøver ikke være slemt. For det skal virkelig være en god ejendom, hvor der er meget høj dyrkningsværdi på hele ejendommen, hvis man ikke kan finde 4% til brak.

VKST opfordrer: Begynd allerede nu at overveje dine arealer

Grundlæggende lyder stramningerne derfor på, at bedrifter, der i dag opfylder MFO-kravet med efterafgrøder eller græsudlæg skal ændre praksis og udlægge 4% brak/bræmmer/småbiotoper – evt. fjernbrak. Bedrifter der i dag opfylder MFO-kravet med brak og markbræmmer kan fortsætte praksis – og kravet reduceres fra 5 til 4%.

Felix Bentzen opfordrer derfor landmændene til allerede nu at begynde at overveje, hvor brakarealerne skal være på ejendommen. For de kommer.

Og så skal man tage det stille og roligt. Ingen panik

-Gå i gang med overvejelserne nu, så der er tænkt over det, når næste sæson skal planlægges til sommer, siger planteavlskonsulenten og afslutter:

-Og så skal man tage det stille og roligt. Ingen panik.

Du kan læse mere om CAP-reformen og få overblik over de ændringer, der får størst betydning for de danske landmænd i artiklen her.

Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at ringe til VKST Planteavl. Ring på telefon 7027 9000.