Regenerativt landbrug er kommet for at blive

af Martin Hansen, Katrine Hedemand Bak og Ninna Boesen

’Regenerativ’ er blevet det nye buss word i miljø- og klimadebatten. Men hvad er det og giver det overhovedet mening i en dansk kontekst? I denne artikel kan du læse om principperne og blive inspireret til at gøre dit landbrug lidt mere regenerativt.

Regenerativt landbrug er både en diffus og konkret størrelse

Begrebet ’regenerativt landbrug’ er opstået i USA og dermed også udviklet med fokus på amerikansk klima, jordtyper og udfordringer. Det betyder at mange af de regenerative praksisser, som du kan læse om på nettet, ikke er tilpasset en dansk kontekst.

Der er heller ikke formuleret faste principper for regenerativt landbrug. Du kan derfor bruge begrebet om alt. Kombineret med, at det er blevet et klima buss word, bliver regenerativt landbrug ofte brugt om meget forskellige dyrkningssystemer – alt fra biodynamisk til meget konventionelle systemer.

Der er dog inden for de seneste fem år kommet mere konkrete principper og definitioner af regenerativt landbrug. Vi har udvalgt to, som du kan se illustreret nedenfor. 

Grundprincipperne i regenerativt økologisk jordbrug formuleret af Regenerative Organic Alliance (ROA), som er en amerikansk baseret organisation, som certificerer regenerative landbrug i hele verden (Kilde: Regenorganic.org).

Principperne for regenerativt landbrug i en dansk kontekst formuleret af Innovationscenteret for Økologisk Landbrug i samarbejde med Seges (kilde: icoel.dk).

I det regenerative økologiske landbrug dyrkes jorden med fokus på at forbedre jordens frugtbarhed. Vi har i en årrække beskæftiget os med begrebet regenerativt landbrug, og principperne kan ses som en overbygning på den økologiske driftsform.

Ved regenerativt økologisk landbrug benyttes efterafgrøder, grøngødning, nedmuldning, kompostering og integration af husdyr i samspil med et meget varieret sædskifte og minimal forstyrrelse af jorden.

Målet er at indlejre mere organisk materiale i jorden, hvilket kan have flere fordele som f.eks. at øge den mikrobielle aktivitet i jorden, forøge planters sundhed, forbedre jordstrukturen og lagring af kulstof i jorden.

Efterafgrøder og plantedække

Med konstant plantedække undgås bar jord i sædskiftet. Plantedække forstås som efterafgrøder eller et dække af afgrøderester, halm, bioklip, flis, bark eller lignende. Dette beskytter jorden mod vind og vejr, medvirker til opbygning af jordens humuslag og øger jordens evne til at binde kulstof.

De symbiotiske svampe (bl.a. mykorrhiza) spiller en afgørende rolle i opbygningen af jordens humuslag. Disse svampe kan ikke leve i sort jord uden plantevækst.

Varieret sædskifte

Sædskiftet i regenerativt økologisk landbrug adskiller sig ved at arbejde mere med blandingsafgrøder og flerårige afgrøder. Dette øger biodiversiteten, og har samtidig også potentiale til at optimere jordens næringsstoffer og øge modstandsdygtigheden overfor sygdomme, ukrudt og skadedyr.

Billedet nedenfor viser skovlandbrug med ”alley cropping”, som et eksempel på dyrkning af flerårige afgrøder i samspil med enårige afgrøder. De enårige afgrøder dyrkes mellem rækker af træer. Træerne kan være frugttræer, energitræer eller andet, som også giver en indtægt til landbruget.

”Alley cropping” i praksis i Danmark. 1-årig afgrøde kombineret med frugttræer i rækker (Kilde: icoel.dk).

En anden måde at arbejde med maksimal diversitet, er ved at dyrke blandingsafgrøder bestående af op til 10 forskellige arter. På billedet nedenfor ses en blanding designet til foder til høns bestående af flere kornarter, ærter, lupiner, vikke, boghvede m.fl. 

Multi-foderblanding til høns sået ud i foråret 2023 vest for Roskilde. Billede: Ninna Boesen.

Rotation i afgræsning og integration af husdyr

Husdyr i regenerative dyrkningssystemer bliver ofte drevet i holistiske afgræsningssystemer. Græsset afgræsses senere, og der tages færre slæt med et større indhold af komplekse sukkerforbindelser.

Den hyppige rotation af dyr mellem afgræsningsmarkerne imiterer en mere naturnær praksis og øger diversiteten i græsmarkerne. Den øgede nødvendighed for græsmarker i disse systemer, betyder en mindre intensiv drift af enårige afgrøder og dermed en forbedret jordfrugtbarhed.

Husdyrene i regenerative systemer er ofte en aktiv del af sædskiftet og roteres rundt på markerne i løbet af året. Kvæg og får bruges til at afgræsse efterafgrøder, vinterrug eller hvidkløver til frø. Grise kan sanere og bearbejde en stubmark og høns kan sanere i frugtplantagen eller mellem trærækkerne i ’Alley cropping’.

Kompostering

Kompostering er en kontrolleret omsætning af organisk materiale, der bl.a. kan bestå af planterester, træflis, havepark-affald og gødning fra husdyr. Komposterings-processen hæmmer både spireevnen af ukrudtsfrø og sygdomsfremkaldende bakterier og svampe. Lykkes komposten, vil den indeholde et diverst mikrobielt liv af nyttige svampe og bakterier, som sammen med næringsstoffer understøtter liv og sundhed i jorden og afgrøderne.

Reduceret jordbehandling

Formålet med reduceret jordbehandling er at mindske forstyrrelsen af jorden. Det giver en forbedring i jordstrukturen og en øgning af organisk kulstof, som bliver indlejret over årene. Derudover vil hastigheden på jordens omsætning af organisk materiale nedsættes, hvilket vil mindske CO₂-udledningen.

Udfordringen ved økologiske pløjefri dyrkningssystemer er kontrollen med især rodukrudt. Skal de lykkes kræver det et robust sædskifte med kraftige afgrøder og mange efterafgrøder. Pløjning og harvning i dette system skal ikke ses som en automatbehandling, som du udfører hvert år. Det er et redskab, som du ku bruger, når det er nødvendigt.

Alternativer til dyb pløjning

Du har forskellige muligheder for at bearbejde jorden øverligt.

En knivtromle kan nedlægge en efterafgrøde, hvorefter hovedafgrøden kan etableres ved direkte såning. Dette kræver at efterafgrøden (f.eks. vinterrug) er på skridningsstadiet, for at den ikke vokser igen.

Det er derfor svært at få til at lykkes i Danmark, men en effektiv metode nogle steder i USA. På billedet nedenfor ses knivtromlen i aktion i en vinterrug-efterafgrøde forud for etablering af hestebønner i Iowa, USA.

Nedlægning af en vinterrug-efterafgrøde med knivtromle og efterfølgende direkte såning af hovedafgrøde regnes for den mest optimale behandling i forhold til CO₂-regnskabet. (Foto: USDA, Iowa, USA)

I tilfælde med større problemer med rodukrudt kan det være nødvendigt med en overfladisk pløjning. Billederne nedenfor viser to skrælplove. Disse plove kan indstilles, så der kun pløjes i halv dybde. Dette vil også medvirke til en besparelse på både brændstof og tid. Der findes flere typer på markedet, så det er muligt at finde en, som passer til din bedrift.

På billedet ses en 11-furet Ovlac Miniplov, som kan udføre en øverlig pløjning (Kilde: Farmimplement ApS).

Ovlac-ploven med 7 furer i aktion (Kilde: Farmimplement ApS).

Vi hjælper med at gøre dit sædskifte mere regenerativt

Når vi laver regenerative markplaner, har vi fokus på markens tidligere ukrudtsproblemer og muligheder for bekæmpelse uden ploven. Derudover er opgaven at få implementeret flere blandingsafgrøder, efterafgrøder, kløvergræsmarker og evt. flerårige afgrøder i sædskiftet. I en dialog med dig, kigger vi også på muligheder for kompostering på bedriften og integration af husdyr.

I samarbejde med din økologikonsulent gennemgår I sædskiftet med fokus på regenerativ dyrkning, hvor I sammen laver en markplan med en genopbyggende praksis, der er tilpasset lige netop din bedrift.

Foreningen ”Regenerativt jordbrug” og Jordbrugsskolen

I Danmark bliver bevægelsen af regenerative økologiske jordbrug særligt holdt i fremdrift af foreningen ”Regenerativt Jordbrug” (regenerativ.dk). De driver en nystartet skole for praksis-orienterede kaldet ”Jordbrugsskolen”. Skolen tilbyder jordbrugsuddannelse som modstykke til de traditionelle landbrugsskoler.

Den amerikanske forening ”Regenerative Organic Alliance” fører et certificeringsorgan som både kontrollerer landbrugets regenerative indsats såvel som den økologiske/”giftfrie” indsats, og certificerer som ”regenerative organic certified”.

I Danmark, hvor økologi er statskontrolleret, underlagt EU-krav og tilmed et stærkt mærke hos forbrugerne, er det regenerative dyrkningssystem ikke officielt anerkendt endnu.

Bevægelsen og diskussionen er ikke slut af den grund, særligt ikke i lyset af den højaktuelle klimakrise. Der er også flere certificeringsordninger på vej i Europa, som vi måske i fremtiden kan få gavn af i Danmark.