Resultat af de første friskprøver i græs

12. maj 2022

Årets slæt marker er meget forskellige uden nogen klar sammenhæng til lokalitet, gødningstildeling, alder på mark mm. De tidligste marker er klar til 1. slæt i den kommende uge, mens andre først bør høstes om 14 dage. Det er derfor igen meget vigtigt at komme ud og gå jeres marker grundigt igennem.

Mandag d. 9. maj er der udtaget de første friskanalyser hos mælkeproducent på Østlige Øer, resultaterne ses i tabel 1 og 2. Der er desuden udtaget prøver for Seges i 3 slætmarker og 2 lucernemarker, men resultaterne er ikke kommet ved deadline. Den øget interesse for dyrkning af lucerne betyder at vi i år også udtager en del analyser i lucerne.

I tabel 1 er anført resultaterne for de 6 friskprøver, der er udtaget i slætgræs, primært bl. 45. Som det ses er der på nuværende tidspunkt en rigtig pæn fordøjelighed i alle prøver. De stigende nattemperaturer vil formentlig betyde et faldende sukkerindhold og stigende proteinindhold. Dermed opnås en bedre balance i den færdige ensilage. Men et falden sukkerindhold vil også betyde et ret hurtigt fald i fordøjeligheden.

De sidste dages nedbør vil ikke påvirke græsudviklingen væsentlig.

Vi oplever en stigende interesse i dyrkning af lucernegræs til slæt. Dels for at øge mængden af hjemmedyrket protein og dels fordi lucerne er langt mindre tørkefølsom end kløvergræs. Vi har derfor i år udtaget friskprøver i lucernemarker både i samarbejde med Seges, DLF og direkte for mælkeproducenter. Analyseresultaterne i tabel 2, er udelukkende prøver udtaget direkte hos landmænd, da analyserne fra SEGES ikke er modtaget ved deadline.

Som det fremgår af tabel 2, er der generelt et væsentligt højere proteinindhold og lavere sukkerindhold i lucerneblandingerne end i de traditionelle græsblandinger. Ligeledes er fordøjeligheden lavere i lucerne.

Tidligere har det været almindelig praksis at høste 1. slæt lucerne 1-2 uger efter 1. slæt græs. Men såfremt at lucerne skal udgøre en væsentlig del af den grønne foderration, er det vigtigt at være opmærksom på at fordøjeligheden ikke bliver for lav i 1. slæt. Mange lucernemarker vil netop i år være klar til slæt næsten samtidig med de traditionelle slætblandinger, da lucernene generelt er i rigtig god vækst og ikke har været hæmmet af den sidste måneds tørvejr.

Kan proteinsammensætningen påvirkes af slætstrategi

Protein er blevet dyrt (især AAT), derfor er det endnu vigtigere at passe godt på proteinet i græsensilagen. Proteinniveauet i græs er afhængig af mange faktorer: Gødningsniveau, kløverandel, slættidspunkt, temperatur m.m. Forholdet mellem AAT og PBV er påvirkes, da AAT vil stige ved højere tørstofindhold i græsensilagen, mens PBV samtidig vil være falden. Ved at øge tørstofindholdet i græsensilage vil stabiliteten også blive udfordret. Hvis man ønsker at ensilere med højere tørstof end det normalt anbefalede niveau på 32-35%, bør snitlængden være mindre, da afgrøden derved er nemmere at trykke sammen. Ved højere tørstofindhold kan ensileringsmiddel i toppen af stakken, være med til at stabilisere ensilagen.

AAT-indholdet stiger med ca. 4g/kg tørstof hver gang tørstofindholdet stiger med 10 procentenheder i intervallet fra ca. 15 til 55 pct. tørstof i 1. slæt, mens stigningen fortsætter op til ca. 65 pct. i 2. og 3. slæt. Tilsvarende falder PVB-indholdet med 8 – 9 g/kg tørstof for hver gang tørstofindholdet stiger 10 procentenheder op til ca. 65 pct.

Kraftig stigning i græsvæksten

Den økologiske afgræsningsprognose forudser kraftig stigning græsvæksten den kommende periode. Som det kan ses af Figur 1 er der tale om en ret eksplosiv stigning i væksten, sammenlagt med at man mange steder har fået en del mm. Regn, gælder det nu om at gennemgå markerne og tilpasse fodringen på stald samt afgræsningstid og areal til den stigende græsvækst.

Hvis du skal have fuld valuta i form af maksimal græsvækst nu, må græshøjden ikke kommer under 7 cm når køerne forlader folden. Til gengæld er det nu du lægger grunden til at opretholde kvaliteten af græsset resten af sæsonen, så hvis græsset løber fra dig, skal det enten sættes af til slæt eller pudses af, hvis fordøjeligheden skal holdes i top. Kontakt evt. din fodrings- eller økologikonsulent for sparring omkring græsmarken.

I nedenstående figurer ses græsvæksten i afgræsningsmarken fordelt på forskellige områder af Sjælland og øerne. Der kan være dog være store lokale forskelle, så det er som nævnt vigtigt netop nu at lave en grundig gennemgang af alle dine græsmarker, for at vurdere hvilke af afgræsningsmarkerne der evt. skal tage med i 1. slæt for at bevare kvaliteten resten af sæsonen.