Ret op på forårets trykskader lige efter høst

Af økologikonsulent: Ninna Boesen

Med det meget våde forår, var det næsten umuligt at undgå at lave trykskader. Vi så rigtig mange marker, hvor vårafgrøderne stod og nærmest bølgede med forskellige højder hen over marken. Tydelige trykskader, som vil påvirke afgrøderne mange år frem. Skal du rette op på trykskaderne, gøres det bedst lige efter høst. Læs her hvordan og hvornår du skal gøre noget.

På billedet ses tydelige striber i vårbyg. Striberne skyldes strukturskader, da jorden var for våd ved pløjning. Billede: Ninna Boesen.

Jorden skal være tør ved grubning

Grubning er en måde at rette op på trykskader i dybden. Det betinger en helt tør jord, hvis grubningen skal have den optimale effekt. Er jorden stadig fugtig, kan grubning have den modsatte effekt, og jorden falder sammen og pakkes omkring grubbetænderne.

Ved en effektiv grubning, arbejder grubberen som en isbryder, hvor jorden løftes og brækker op i aggregater omkring grubbetænderne. Det kan være en udfordring at løsne lave, finsandede jorde og svære lerjorde, da disse jordtyper ofte aldrig tørre helt op. Her skal et evt. vingeskær i bunden være smalt og have en flad vinkel.

Det er optimalt at grubbe i en stubmark. Det er ikke sikkert at jorden overhovedet når at blive tør nok i år til en succesfuld grubning. Følg derfor jordens tilstand nøje efter høst og slå til, hvis muligheden byder sig.

Ved at vente en sæson med grubning, kan du se om skaderne fra foråret har negativ virkning på den næste afgrøde. Der er god sandsynlighed for at forholdene er bedre til grubning efter høst 2025.

Efter grubningen skal jorden stabiliseres biologisk. Dette gøres med let harvning og såning af en efterafgrøde, når forholdene er til det. En blanding af olieræddike/gulsennep og korn er optimal. Kan du så i august, kan du også blande honningurt og boghvede i.

Olieræddike/gulsennep laver dybe pælerødder, som sikrer gange til den efterfølgende afgrødes rødder. Kornet binder jorden godt sammen og sikrer dermed mod tilslemning.

Grubbesåning af vinterraps

Du kan løsne en harve-/pløjesål via grubbesåning af vinterraps. Tjek med din maskinstation, hvor dybt de kan løsne med deres udstyr. Ved at benytte grubbesåning, får du løsnet rundt på alle dine marker gennem sædskiftet – ca. hvert 5. år. Rapsen sikrer biologisk stabilisering efterfølgende.

Kan det betale sig at jordløsne?

Forsøg i Danmark fra 2010 viser at jordpakning første år efter giver en gennemsnitlig udbyttenedgang på ca. 10 hkg/ha i vårbyg. Med de nuværende priser på 200 kr./hkg, giver det et tab på 2000 kr./ha første år. International forsøgsserie viser, at der er et udbyttetab i min. 5 år efter en pakningsskade. Du skal regne med at en grubning koster ml. 500-1000 kr./ha.

På billedet ses en pløjet mark, som var for våd på pløjningstidspunktet. Her er der stor risiko for, at der også er sket en skade på jorden. Billede: Ninna Boesen.

Vurder behovet for jordløsning på din ejendom

Jordløsning kan godt ske naturligt på lerjorde, når jorden tørrer op og danner sprækker. Gå ud og observer om dette er tilfældet på dine marker. Mål dybden af sprækkerne med et spyd. Er de dybere end pløjedybde, er der ofte ikke behov for løsning.

Ler- og sandjorde er lige udsatte for pakning ved kørsel i for fugtig jord. Lerjorden løsnes dog letter via planterødder og sprækkedannelse. Ved pakket sandjord er der brug for mekanisk løsning. 

Du skal kun grubbe så dybt, som allerhøjst nødvendigt. Det er svært at finde dybden af pakningen på nuværende tidspunkt. Grubningsdybden må derfor baseres på erfaringerne og historikken fra foråret.

Skyldes pakningen pløjning af for våd jord i foråret, er 30-40 cm tilstrækkeligt. Skyldes det kørsel med tunge køretøjer, som f.eks. gyllevogn, i foråret, så ligger skaden dybere og du skal under 50 cm’s dybde.

Er du i tvivl om der er en blivende skade på din jord og hvor dyb den er, så observer marken i løbet af sæsonen 2025. Ser planterne ud til at trives dårligt i regelmæssige striber over marken, i kørerspor eller i foragre, så kunne det tyde på pakningsskader, som er blivende.

Om vinteren er jorden fugtet godt op, og her er det muligt at undersøge jorden for skader med jordspyd eller penetrometer. Vi kommer gerne ud med vores penetrometer og vurderer skaderne.

Kontakt din konsulent i løbet af efteråret/vinteren, hvis du har en mistanke om trykskader.