Ridehaller og ridebaner – Få styr på de mange faldgruber!

Ridebane og ridehal er mange hesteejeres drøm, men krav til tilladelser mv. kan være en jungle, og det er let at fare vild.

Hvis du går med tanker om at købe en ejendom, hvor der er ridefaciliteter, hestebokse mv. er det en god ide at undersøge, om der ligger en tilladelse til hestehold på ejendommen, samt om evt. eksisterende ridebane og ridehal er godkendt af kommunen.

Heidi Ledskov er miljø- og naturkonsulent i VKST og er specialiseret i heste og lovgivningen herom. Hun kommer her med 5 forskellige områder, du som hesteejr skal være opmærksom på, hvis du ønsker at etablere ridebane og ridehal:

1. Etablering af en ridehal kræver gode begrundelser

Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til etablering af ridehaller, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift som landbrugsejendom. Erhvervsmæssig nødvendighed kan fx være, hvis der etableres stutteri på ejendommen, og ridehallen skal anvendes til træning af ungheste.

Hestepensioner af en vis størrelse samt rideskoler kan ligeledes argumentere for, at en ridehal er erhvervsmæssigt nødvendig. Det er kommunen, der vurderer, om en aktivitet er erhvervsmæssigt nødvendig, og et stutteri skal have mindst 5-7 følhopper samt fremvise dokumentation fx i form af en forretningsplan for at kunne argumentere for behovet for en ridehal.

Er der tale om en ejendom, hvor der allerede er en maskinlade eller anden bygning, der egner sig til benyttelse til ridehal, kan der søges om ændret anvendelse af bygningen hos kommunen. Dog er der ikke en umiddelbar ret til at ændre anvendelsen, og dette afgøres ud fra en konkret vurdering hos kommunen.

2. Placering af ridehal og ridebane

Oftest er der fokus på, at ridehal og ridebane placeres hensigtsmæssigt ift. stalde og øvrige faciliteter, men de lovgivningsmæssige afstandskrav er mindst lige så vigtige.

En ridehal skal bl.a. overholde følgende afstandskrav:

• 50 m fra nabobeboelser, byzone, lokalplanlagt område
• 30 m fra naboskel
• 15 m fra eget stuehus
• 15 m fra offentlig vej og privat fællesvej
• 25-50 m fra vandforsyningsanlæg
• 10 m fra naturområder

Visse af ovenstående afstandskrav kan der dispenseres fra, hvis der er gode begrundelser.

Desuden bør de ikke placeres langt fra ejendommens øvrige bygninger, da der ikke ønskes spredt bebyggelse i det åbne land.

Der stilles krav til farver, dimensioner og materialer af ridehallen, oftest afdæmpede jordfarver eller farver, der matcher ejendommens øvrige bygninger.

Kommunen kan i forbindelse med deres landskabelige vurdering af ridehallen kræve, at der etableres beplantning omkring ridehallen – bl.a. for at mindske den visuelle påvirkning af det omkringliggende landskab.

3. Ridebaner kræver landzonetilladelse

Det kommer som en overraskelse for de fleste, at man skal have en landzonetilladelse fra kommunen, inden man etablerer en ridebane, for ”det er jo ikke et rigtigt anlæg”.

I de fleste tilfælde kan en eksisterende ridebane lovliggøres, men hvis den er placeret uheldigt, kan man risikere, at kommunen kræver den fjernet. Kravene kan variere mellem de enkelte kommuner og de enkelte ejendomme bl.a. alt efter, om de ligger i nærheden af naboer, som risikerer at blive generet af støv, støj eller lys. Desuden kan der være begrænsninger, hvis der er behov for at ændre meget i det eksisterende terræn for at etablere en ridebane.

Hvis der søges om en miljøtilladelse af et hestehold, vil landzonetilladelse af en evt. ridebane være indeholdt i ansøgningen, så der ikke skal søges separat landzonetilladelse.

4. Lys på ridebanen

I vinterperioden, hvor det bliver tidligt mørkt, kan det være rart at have lys på ridebanen. Dette skal dog også godkendes af kommunen, og lysmaster/projektører godkendes som udgangspunkt ikke, da lysforurening i det åbne land så vidt muligt skal undgås.

Derfor bør belysningen være nedadlysende lamper med skærm, som evt. placeres på hegnet omkring ridebanen, så lavt over terræn som muligt. Derved generer man heller ikke evt. naboer med ridebanelyset.

Kommunen kan kræve. at der etableres beplantning omkring ridebanen, bl.a. for at mindske støvgener hos naboen i tørre perioder. Evt. kan det overvejes, om man skal opsamle regnvand fra tagene på ejendommen og sprinkle i tørre perioder for at reducere evt. støvgener eller etablere ebbe/flod bane.

5. Materialet af ridebanebunden

Der findes mange typer ridebanebund, og der eksperimenteres flittigt med forskellige materialer, som optimerer banen; som effektivt dræner samt ikke klumper sammen om vinteren eller støver meget om sommeren.

Selvom det er fristende, er det dog ikke tilladt at benytte materialer som fx tæpperester, granulat fra gamle bildæk mv., da disse indeholder micro-plast, som kan spredes i naturen. Den eneste undtagelse er, hvis ridebanen etableres med en fast membran under, så det sikres at materialet ikke spredes uden for banen.

Brugen af ovenstående eller lignede materialer kræver kommunens accept, og tilladelser gives med særlige vilkår.

Er du i tvivl? Få rådgivning og hjælp til reglerne for ridehaller og ridebaner

Kommunerne administrerer ovenstående regler forskelligt, og derfor vil det altid være en god ide at kontakte kommunens miljøafdeling samt tage en miljørådgiver med på råd.

Hos VKST har vores miljøafdeling mange års erfaring med hesterådgivning, og vi er klar til at hjælpe dig, hvis du planlægger etablering af ridehal, ridebane eller øvrige ændringer på din ejendom. Du er velkommen til at kontakte Heidi Ledskov på telefon 5148 9081.