skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000
Roer: Ny Viden Inden For Blandinger Til Efterafgrøder

Roer: Ny viden inden for blandinger til efterafgrøder

Roedagens Efterårstræf på Sofiehøj Forsøgscenter ved Holeby har givet stort udbytte i viden inden for efterafgrøder med både fordele og ulemper med de forskellige blandinger.

For at opnå størst og mest stabilt udbytte af efterafgrøder, er det vigtig med en blanding, der matcher den enkelte mark og behov. De nye resultater af de forsøg VKST har anlagt, giver et indblik i, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige blandinger.

Kornefterafgrøder formerer ikke kålbrok

Har man eksempelvis både raps og roer på marken, kan der være en fordel i at afprøve efterafgrøder med korn. Det er ikke blot billigere end efterafgrøder med olieræddike/sennep, men der opstår heller ingen opformering af kålbrok. Til gengæld er ulempen, at kornefterafgrøderne har dårlig jorddækning og ingen sanering af roenematoder.

Gul sennep eller honningurt?

VKST har ligeledes afprøvet en blanding med honningurt/olieræddike, hvor resultaterne viser en rigtig god dækning af jorden samtidig med sanering af roenematoder og en mindre opformering af kålbrok. Ulempen ved honningurt er, at blandingen er en smule dyrere end de andre.

Den gule sennep giver en rigtig god jorddækning og sanering af roenematoder. Til gengæld resulterer den gule sennep i opformering af kålbrok i rapssædskifter.

Demoforsøg

Forsøget fra Roedagen fungerer som en demo og er til inspiration, hvis man selv vil afprøve forskellige blandinger til sine efterafgrøder for at finde det helt perfekte match til den enkelte mark og roetype.

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV