Sådan sikrer du en effektiv indkøring af nye medarbejdere på din bedrift

24. januar 2024

For at fastholde medarbejdere, er det vigtigt at give medarbejderen en god indkøring og opfølgning fra starten. Der skal være en klar plan for, hvem der skal være en del af medarbejderens indkøring, og på hvilken måde.

Erfaringen viser, at de første indtryk og den måde, man bliver modtaget på, kan have en stor indvirkning på, hvor lang tid en ny medarbejder bliver i jobbet.

Det fortæller virksomheds- og ledelseskonsulent i VKST Henrik Søndergaard.

-Indkøringen skal være veltilrettelagt og ikke tilfældig. Og så er der nogle elementer, som man ikke skal afvige fra, siger ledelseskonsulenten.

Han forklarer bl.a., at det for alle nationaliteter gælder:

  • Der skal være rent tøj og nyt fodtøj til staldarbejde
  • Der skal være tid til at byde velkommen
  • Alle medarbejdere er med til at drikke kaffe / holde pause, når den nye medarbejder ankommer den første dag
  • I nogle virksomheder kan det være en god idé, at den nyansatte først møder ind, når alle morgenrutiner er udført. Det giver mindre forvirring, da der vil være overskud fra medarbejderne til at vise godt rundt på virksomheden
  • Alle medarbejdere skal introduceres med navn og funktion på arbejdet
  • Ved internationale medarbejdere er det en god ide at have navneskilte, da det er sværere at huske et navn fra et andet land end fra ens eget land

Lav en opstartsplan for den nyansatte

Derudover forklarer Henrik Søndergaard, at noget af det vigtigste ved en nyansættelse er en god opstartsplan for den nye medarbejder.

-Der skal være en 14. dags plan, så medarbejderen ved, hvad der forventes, og hvem der skal hjælpe med at komme i gang med opgaven og evt. vise, hvordan man forventer den skal udføres, forklarer han.

Derefter skal der afholdes planlagte opfølgningsmøder hver uge i de første tre til fire uger. Og der skal være tre punkter på dagsordenen til disse møder:

  • Hvordan synes medarbejderen det går?
  • Hvordan synes ejer / driftsleder det går?
  • Derefter skal eventuelle justeringer aftales

-En af de fælder, vi ofte ser, er, at der ikke bliver fulgt op på emnerne, der bliver drøftet på samtalerne. Det kan være små udfordringer til mødet, men som kan udvikle sig til uenigheder eller utilfredshed mellem arbejdsgiver og medarbejder. Det kan være svært at italesætte det, man ikke mener er optimalt ved medarbejder eller arbejdsgiver / driftsleder, siger Henrik Søndergaard.

Han understreger dermed vigtigheden af en detaljeret opstartsplan for nye medarbejdere:

– Den sikrer, at medarbejderen kender til forventningerne og ved, hvem der hjælper med opgaverne og viser, hvordan de udføres.

Mentor til udenlandske medarbejdere

Når det kommer til internationale medarbejdere, betoner Henrik Søndergaard behovet for ekstra støtte.

Der skal være sat tid af til at hjælpe dem i banken, på kommunen og informere om vores sundhedssystem og meget mere

-Forståelsen for, at der står et menneske der skal lære en ny kultur, måske et nyt erhverv, samtidig med at de skal sørge for at komme ind i det danske system skal være til stede, er utrolig vigtig her, siger han og uddyber:

-Her er det vigtigt, at der er sat tid af til at hjælpe dem i banken, på kommunen og informere om vores sundhedssystem og meget mere. I de situationer anbefaler vi faktisk, at der bliver udnævnt en mentor blandt det eksisterende personale.

Han forklarer, at mentor-rollen skal defineres, så mentoren og den nye ansatte ved, hvad der forventes og hvad der hjælpes med. Og som mentor skal man kunne forvente, at der er timer uden for den ordinære arbejdstid, men at det er timer, der også skal honoreres af arbejdsgiver, selvom det ikke er ”fagligt” arbejde.

-Det er en del af at få medarbejderen ombord i virksomheden og fastholde vedkommende over en længere periode, forklarer ledelseskonsulenten.

Få sat det hele i system

Til sidst understreger Henrik Søndergaard vigtigheden af et tilpasset system for indkøring, oplæring og fastholdelse.

For at få rutiner i indkøring, oplæring og fastholdelse er det godt at udarbejde et system, der passer til netop din arbejdsplads

-For at få rutiner i indkøring, oplæring og fastholdelse er det godt at udarbejde et system, der passer til netop din arbejdsplads. Vi kan hjælpe dig med et udførligt skema, som Seges har udarbejdet, siger han og henviser også til vigtigheden af en personalehåndbog:

-Når håndbogen udleveres, er det let for den nye medarbejder at skabe sig et overblik over virksomhedens værdier.

Og ikke mindst er det ifølge ledelseskonsulenten vigtigt at afholde en samtale med den nye medarbejder, inden prøveperioden udløber.

-Et godt råd er at effektivisere beslutningen om, hvorvidt samarbejdet skal fortsætte eller ophøre, før end den sidste dag i prøveperioden. Hvis samarbejdet skal ophøre, skal det gøres på en rigtig og ordentlig måde. En samtale en uge inden, prøveperioden foreligger, skal afholdes, og der skal være klarhed på, hvordan man fortsætter, efter prøveperioden er udløbet.


Har du brug for hjælp til rekruttering, indkøring og onboarding, er du velkommen til at kontakte Hnerik Søndergaard på telefon 2921 9940 eller en af de andre rådgivere i ledelsesteamet i VKST.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

24. juni 2024

Huse og marker ramt af for høj vandstand i Tissø og vandløb

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*