skip to Main Content
Ring til os på tlf. 7027 9000

Torsdag den 15. juni 2023, kl. 14:00
Rundvisning på DLF’s forsøgscenter i Store Heddinge
Højerupvej 31, 4660 Store Heddinge

Vi skal se nogle af deres forsøgsparceller, med forskellige græssorter.
Igennem laboratorium og væksthuse, hvor hver plante vokser i en plastik pose, for ikke at blive krydsbestøvet.
Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.


24. – 25. juni 2023 
Børn & Dyr på Bregentved
Kom og mød bestyrelsen. Udstilling med dyr og planter.
Fokus på arbejdsulykker, og de farlige situationer, der kan opstå på de små landbrug, når børn og maskiner er den del af hverdagen.
Åbningstider: Lørdag, kl. 9:00 – 19:00. Søndag, kl. 9:00 – 18:00.


Udflugt for Roskildeegnens Familielandbrug
Tirsdag den 29. august, kl. 08:30 – ca. 17:30 til Stevns
Rundvisning på Gjorslev Gods
Frokost på Højeruplund traktørsted
Guidet rundvisning hos Stevns Klint Experience
Det er gratis af deltage, foreningen betaler. Tilmelding til Karl Frandsen, karlfrandsen@dlgmail.dk eller 3025 7483 senest 7. august.


Tirsdag den 5. september 2023, kl. 18:30
Bedriftsbesøg Hardy Hansen, Møllevej 36, Tornemark, 4262 Sandved
Dyrker 475 ha, heraf 200 ha med grøntsager, bl.a. løg, halloween græskar, spidskål grøn og rød, broccoli, blomkål, kinakål. Udover grøntsagerne dyrkes også byg, hvede, græsfrø, spinat og bladbeder til frø.
Det er gratis at deltage. Tilmelding til Lene Hansen, LMH@vkst.dk senest 31. august.


Medlemsnyt:

SJFL Medlemsnyt nr. 2, 2023, 12. maj 2023
Omkategorisering af ejendomme. Rundvisning på DLF. Børn og Dyr på Bregentved

SJFL Medlemsnyt nr. 1, 2023, 9. marts 2023
Nye ejendomsvurderinger i høring. Generalforsamling 21. marts. Medlemsfordele hos Landbrug & Fødevarer

SJFL Julehilsen – 21. december 2022
Julefreden sænker sig. Kontingent 2023. Notat om landbrugets drivhusgasser.

SJFL Medlemsnyt nr. 3, 2022 – 7. juli 2022
Tanker ved sankthans bålet. Nye tider i samarbejde med VKST. Sådan er høstforventningerne i SJFL’s bestyrelse.

SJFL Medlemsnyt nr. 2, 2022 – 10. maj 2022

SJFL Medlemsnyt nr. 1, 2022 – 7. marts 2022

SJFL Medlemsnyt nr. 3, 2021 – 15. oktober 2021

SJFL Medlemsnyt nr. 2, 2021 – 4. juni 2021

SJFL Medlemsnyt nr. 1, 2021 – 18. februar 2021

SJFL Medlemsnyt Nr. 2, 2020

Læserbrev:

Valgkampen er nu inde i en voldsom slutspurt
Klik på linket og læs læserbrevet

Dyrevelfærd, natur, klima og den gode smag kan gå hånd i hånd

Vi danske kvægavlere kan tilbyde oksekød, som kan stå inde for den gode fortælling. Hvis vi altså får lov.

Selvom det kan undre os, så er det altså ikke alle, der kan se mulighederne. Måske er der endda nogle, som ikke ønsker at kunne se det “kinderæg”, der ligger lige for næsen af dem.

Nogle ser alt oksekød som ødelæggende for klimaet. Det er helt forkert, idet vi, med fodringseffektive kødkvægracer og krydsninger med malkekvæg, kan avle kvæg med langt lavere klimaaftryk end f.eks. importeret oksekød.

Andre mener at naturarealer skal plejes af vildheste, bisonokser og langsomt voksende kvæg, som skal gå ude året rundt, og i al slags vejr. Ofte får dyrene en jammerlig tilværelse, der er på kanten af, eller over, grænsen for det, man må kalde vanrøgt. Hvis de overlever strabadserne og slagtes, har kødet et tårnhøjt klimaaftryk. Netop denne vinter har budt på eksempler, hvor udegående dyr har lidt en pinefuld sultedød som statister i “naturradikale” projekter.

Lad i stedet os veluddannede og erfarne kvægavlere have ansvaret for dyrene. Så kan biologerne få lov til at bestemme hvor mange dyr, der skal være på arealerne om foråret, sommeren og efteråret, således at biodiversitet og natur kan tilgodeses. Om vinteren skal dyrene anstændigvis tilbydes ly, strøelse, vand og foder. Vi ønsker ikke at gå på kompromis med dyrevelfærden, men vi vil meget gerne være med til at avle klimavenligt naturkød.

Alle taler om dyrevelfærd, biodiversitet, natur og klima, men ingen har en brugbar løsning. Vi danske kvægavlere er ikke bare en del af løsningen. Vi er løsningen for dig, der gerne vil sætte tænderne i et stykke lækkert oksekød, og gøre det med god samvittighed.

Mogens Krag Hansen formand for “Kødkvægudvalget på Østlige Øer”
Ole Karmsteen formand for “Sjællandske Familielandbrug”

Marts 2021

Back To Top
TILMELD DIG VKST NYHEDSBREV