Skal du forpagte eller bortforpagte fjernbrak? Så husk de her tre ting i din forpagtningskontrakt

Mange danske landmænd er nu på jagt efter ekstra arealer, som kan bruges til at opfylde de nye regler om 4% ekstra braklægning. Nogle har arealerne på egen ejendom, mens mange skal ud i fjernbrak.

I den forbindelse kommer ejendomsrådgiver Karl-Åge Poulsen fra VKST her med gode råd til, hvad du som forpagter og bortforpagter skal huske at have med i forpagtningskontrakten på fjernbrak.

-Det er altid vigtigt at have det juridiske på plads, når der skal indgås aftale om forpagtninger. Uanset om du lejer eller udlejer arealer, skal kontrakten sikre dine rettigheder, give dig ordentlige vilkår og minimere risikoen for uenighed senere – Det er i begge parters interesse, at der laves en præcis kontrakt, forklarer Karl-Åge Poulsen og uddyber:

-Usikkerhed omkring aftaler danner grundlag for alt for mange uenigheder. Den tid er slut, hvor man kunne lave en mundtlig aftale om en forpagtning eller skrive aftalen ned på bagsiden af en konvolut.

Derfor er hans overordnede råd også, at der sørges for at blive lavet en ordentlig kontrakt.

Derudover kommer han her med følgende tre råd til, hvad en god forpagtningskontrakt på fjernbrak skal indeholde:

1. Hvem har ansvaret for marken?

En af de vigtigste punkter i en kontrakt om fjernbrak er ansvaret for marken. Hvem skal slå marken til efteråret?

Det er faktisk forpagter, der har driftsansvaret for marken og derfor også forpagters ansvar at holde marken og sørge for, at den lever op til de krav, der er til en brakmark. Det er derfor også forpagter, der bliver trukket i støtten, hvis det ikke sker.

Derfor er det vigtigt at få med i kontrakten, hvis bortforpagter skal bistå med pasning af marken. For bor man på Sjælland og har fundet fjernbrak i Nordjylland, er det ikke realistisk, at forpagter f.eks. selv skal slå arealet. Lav et punkt i kontrakten, hvor det klart fremgår, hvis andre end forpagter skal medvirke, og hvornår det skal ske. Eksempelvis hvornår brakmarken skal være slået for at reglerne kan overholdes.

2. Skal være up to date med de nye regler

Kontrakten skal indeholde en almindelig forpagtningskontrakts indhold, men den skal fornyes med de nyeste ting, der er kommet med EU-reformen, så den er up to date og svarer til den nyeste politik på området.

Det gælder også, hvis der på et tidspunkt kommer ændringer i forhold til reglerne for brak. Så anbefaler vi, at ændringerne skrives ind i kontrakten – enten som et bilag til den oprindelige kontrakt, eller direkte i kontrakten.

Læs også: 3 fejl du ikke må begå i din forpagtningskontrakt

3. Prisen på grisen – fast eller variabel?

Med det, der sker i verden lige nu, kan det være svært at vurdere, om det er bedst med fast eller variabel pris. Arealets størrelse, og kontraktens overskuelighed spiller ind i manges afgørelse af om afgiften skal være fast eller basere sig på kapitelstaksten. Og både forpagter og bortforpagter skal være tilfreds med en holdbar aftale. Prisen bliver presset op pga. situationen og efterspørgslen lige nu, og hos VKST har vi har set afgifter på fjernbrakarealer på over 5.500 kr. pr. hektar. Hvordan det ser ud om et år, kan vi ikke spå om. Lige nu ser det ud til at de fleste vælger en fast forpagtningsafgift frem for en variabel.

Det er op til forpagter og bortforpagter at have en god fornemmelse i maven med det, der vælges.

Vælger man en fast pris på forpagtningen, så er det dog vigtigt, at der i kontakten står, at der er mulighed som forpagter eller bortforpagter at drøfte, om prisen skal justeres på baggrund af ”inflation” og de uforudsigelige ting. Det er altid en god ide at have med ind i aftalen som standard.

Hos VKST kan vi hjælpe dig med at udarbejde og kvalitetssikre forpagtningskontrakter. Vi sørger for, at der bliver taget højde for de forskellige situationer både praktisk og politisk, så bege parter har lige muligheder. Ring til vores jura og ejendomsafdeling på telefon 7027 9000 eller kontakt ejendomsrådgiver Karl-Åge Poulsen på telefon 2118 5981.