
Ansøgningsfrist: Skal du lave et minivådområde i 2022 eller 2023?
Ansøgningsrunden om tilskud til et minivådområde er åbnet, og du kan søge frem til 30. september. Kontakt oplandskonsulenten, hvis du kunne tænke dig et minivådområde. Rådgivningen er gratis.
Den nye ansøgningsperiode er i gang. På landmand.dk kan du se, om du har arealer, der egner sig til minivådområder. Du kan også kontakte en af vores oplandskonsulenter, som hurtigt kan fortælle dig, om der er muligheder på din ejendom. En stor del af det indledende arbejde kan klares over telefonen.
Oplandskonsulenten klarer papirarbejdet
Oplandskonsulenten kommer herefter ud til dig og kigger nærmere på området. Sammen finder I ud af, hvordan minivådområdet bedst muligt kan passes ind i landskabet. Derefter hjælper oplandskonsulenten med at udarbejde et projekt, søge tilskud hos Landbrugsstyrelsen og godkendelser hos kommunen mv.
Når alt er på plads, skal du hyre en dygtig entreprenør til at udføre gravearbejdet. Måske kan du selv udføre nogle af opgaverne. Når entreprenøren mener, at minivådområdet er færdigt, får du en landinspektør til at kontrollere målene, og oplandskonsulenten sender din ansøgning om tilskudsudbetaling til Landbrugsstyrelsen.
Økonomien er ok – staten betaler
Staten betaler, så du får dine omkostninger dækket. Du kan få en entreprenør til at udføre hele arbejdet eller selv udføre noget af det. Nogle landmænd vælger for eksempel selv at klare opgaven med kørsel af jord. Du får 50% af tilskuddet udbetalt, når du har myndighedernes tilladelse til at bygge minivådområdet og resten, når området er endeligt godkendt.
Kontakt dine oplandskonsulenter
Du kan kontakte oplandskonsulenterne:
Mere viden
Læs mere om minivådområder og find din oplandskonsulent på www.oplandskonsulenterne.dk. Du kan også læse meget mere nyttig viden i dette Faktaark eller her på hjemmesiden: